Building facade of a meat manufacturing fabric with a logo saying Jæder
Kødproducenten Ådne Espeland introducerede nyt Jæder-logo i forbindelse med indvielsen af den nye fabrik.

Ny greenfield-fabrik

Norsk kødproducents nye fabrik er en af Europas mest avancerede

Det var en forløsning på fem års arbejde, da kødproducenten Jæder flyttede ind i en ny fabrik, som er en af Europas mest avancerede, når det kommer til hygiejnesikkerhed.

Den norske kødproducent Jæder har igennem de seneste 10 år oplevet en eksplosiv udvikling i markedsandel og omsætning. I den forbindelse har det været nødvendigt at tænke i nye baner.

Den gamle fabrik lå indeklemt i Ålgård, syd for Stavanger i Norge, uden mulighed for den nødvendige udvidelse for at følge med udviklingen. Desuden var det vanskeligt at opretholde den høje hygiejnestandard, som ledelsen tilstræbte.

I samarbejde med NIRAS blev det besluttet at bygge en ny greenfield-fabrik, som indeholdt fremtidsrettede faciliteter inden for produktion, personale samt besøg og udvikling.

4.000

tons kødprodukter om året

Efter fem års arbejde – fra de første indledende studier af mulighederne i den gamle fabrik over overvejelser om mulig placering til den nye fabrik – stod fabrikken endelig klar til åbning i 2015 i industriområdet Skurve ved Ålgård.

Stigende produktion og omsætning 

NIRAS har udarbejdet design, procesflow, dispositionsforslag og udbudsmateriale på bygningen samt på alle forsyninger og tekniske installationer. Desuden rådgav NIRAS om den avancerede hygiejnesikkerhed, som kendetegner fabrikken. Personale uden for arbejdstid og gæster er omhyggeligt adskilt fra selve produktionen, og besøgende kan følge med i produktionen på sikker afstand oppefra og fra siden. Under taget og i stueetagen ved siden af produktionen er der etableret besøgsområder med glasvæg.

Den 10.000 m2 store fabrik er bygget i et plan med en administration i to etager samt med en af Europas mest moderne maskinparker. Siden fabrikken blev taget i brug, er Jæders produktion steget til 4.000 tons kødprodukter om året, og den årlige omsætning har rundet de 555 mio. kr.

De 90 medarbejdere producerer hamburgere, kylling, pizzatopping, pålæg, saucer og pølser til grossister landet over, som leverer til kantiner, restauranter og storkøkkener.