Workers working on house
Æstetik og stigning i værdi står højt på ønskelisten, når boligejere renoverer huset.

Evaluering af BedreBolig

Få indblik i boligejeres renoveringsprojekter

En evaluering af Energistyrelsens BedreBolig-ordning giver indblik i husejernes motiver for energirenovering, hvordan de i praksis sætter hus i stand, og hvad energirådgivning betyder for arbejdet. Med afsæt i den viden kan ordningen udvikles efter husejernes behov.

Når varmen i stuen fiser ud gennem det uisolerede loft, vil det lune både i stuen og budgettet til varmeregningen, hvis familien kaster sig ud i at isolere loftet. Men hvor og hvordan går man lige i gang med en energirenovering? Måske har huset også uisolerede varmerør, gamle vinduer og en hulmur uden isolering. Energistyrelsen har udviklet ordningen BedreBolig for at give danske boligejere et professionelt korps af rådgivere og håndværkere inden for energirenovering af enfamilieshuse.

Ordningen består i, at håndværkere, arkitekter og ingeniører kan uddanne sig til BedreBolig-rådgivere, mens boligejere kan købe sig til rådgivning og byggeledelse inden for energirenovering.

NIRAS har efter de første tre år evalueret BedreBolig med fokus på, hvordan ordningen fungerer i forhold til boligejeres drømme og virkelighed, når de kaster sig ud i renoveringsprojekter. På den baggrund har Energistyrelsen fået en viden om ordningens effekt og kan udvikle BedreBolig fremover.

Rådgivning fører til større energirenoveringer

Husejere, som har fået rådgivning gennem BedreBolig-ordningen, viste sig at gennemføre mere omfattende renoveringsprojekter end andre husejere. Fx fordi rådgiverne havde gjort dem opmærksomme på fordelene ved at energirenovere steder, der er “skjulte” og ikke kan ses på huset: Varmerør, kældre og hulmur og den slags. Husejerne er også mere tilbøjelige til at anbefale andre at energirenovere.

Evalueringen peger også på, at renovering dog sjældent foregår som ét samlet projekt med en klart defineret begyndelse og slutning. Renovering er et livsprojekt, som boligejerne arbejder på i etaper, når økonomien og hverdagen tillader det. Ét år har familien råd til nye vinduer, mens de måske først finder penge til hulmuren to år senere. Den rytme gør det vanskeligt at tænke rådgivning og byggeledelse ind i processen.

20 år er uoverskuelig tidshorisont

Som fagperson kan et regnestykke, der viser, hvordan eksempelvis en isolering har betalt sig selv hjem på 10 år, virke ligetil. Men mange boligejere oplever 10 eller 20 år som en uoverskuelig tidshorisont, viser NIRAS-undersøgelsen, der i den forbindelse anbefaler at kommunikere andre fordele ud til husejerne end den langsigtede, økonomiske.

Umiddelbart lægger boligejere typisk mere vægt på at renovere steder, som har betydning for husets æstetik eller indeklima og højner værdien, viste evalueringen. Det kan derfor være vanskeligt at motivere husejerne til at energirenovere, hvis renoveringen ikke har andre effekter end at lette varmeregningen.

Evaluering zoomer ind og ud

For at skabe den bedst mulige forståelse af BedreBolig-ordningens effekter – både på kort sigt og langt sigt – har NIRAS’ antropologer og sociologer arbejdet med kombinerede kvantitative og kvalitative metoder. En (kvantitativ) spørgeskemaundersøgelse sammenligner husejere, der har været en del af BedreBolig-ordningen med danske husejere generelt, mens (kvalitative) dybdeinterview med husejere og rådgivere samt casebesøg hos husejere, der havde erfaring med ordningen, og deres naboer, giver indsigt i boligejernes konkrete planlægning og hverdag.