Projekt

Allerød Kulturtorv skaber levende bymidte med fokus på trivsel og grønne oaser

Illustration: C.F. Møller Architects / URBAN POWER

Allerød Kulturtorv favner både bæredygtighed, trivsel og grønne oaser, mens der også lægges vægt på arkitektur, materialer og klimavenlige løsninger. Lejligheder, en café, offentlige lokaler og en P-kælder udgør de konkrete bygninger, der skal være tilgængelig for lokale uanset alder.

28. maj, 2024

Sektor: Byggeri

Allerød Kulturtorv favner både bæredygtighed, trivsel og grønne oaser, mens der også lægges vægt på arkitektur, materialer og klimavenlige løsninger. Lejligheder, en café, offentlige lokaler og en P-kælder udgør de konkrete bygninger, der skal være tilgængelig for lokale uanset alder.

I Allerød har bymidten fået en saltindsprøjtning i form af Allerød Kulturtorv. Her er der blevet opført tre ejendomme med cirka 100 lejligheder, en café, 800 m² offentlige lokaler og en P-kælder. Grundene ligger i et område, der af mange kendes under navnet “Allerød Kulturtorv”, og som ligger i smørhullet mellem byens S-togsstation, gågaden og Ravnsholt Skov.

Boligerne har varierende størrelser og udformninger, der skal gøre det relevant for studerende såvel som familier og ældre at flytte ind i Allerød.

Det var en mulighed for bygherren, AkademikerPension, at vælge et byggeri på i alt 12.000 m², men man valgte at fokusere på at lave et projekt, der fokuserede på det grønne og rum til samvær, hvorfor projektet endte på at blive cirka 10.000 m².

Allerød Kulturtorv og byens nye pladser

For at styrke det sociale liv mellem bygningerne, er de nye bygninger blevet tæt forbundne til det nye byrum.

Byens succesfulde teater, Mungo Park, har fået en ny grøn forplads, der ligeledes danner forplads til de 800 m²nye foreningslokaler, som ligger i stueetagen i et af de nye byggerier.

Også byens bibliotek har fået en ny forplads, omkranset af Bibliotekshusene, der også har fået en café med mulighed for udeservering.

Projektet er drevet af langsigtede løsninger, der giver værdi for både beboere og den omkringliggende by. Derfor blev byggeriet bygget efter kravene fra den frivillige bæredygtighedsklasse for byggesektoren, der løb fra 2020 til 2023.

Specifikt blev der brugt materialer og konstruktionsløsninger af langtidsholdbar karakter, mens der er blevet implementeret biodiversitetsbede og regnvandsbede i byrumsprojektet.