Nyhed
Pesticider kan ramme private drikkevandsboringer særlig hårdt
Pesticidet chloridazon har de seneste mange måneder sat danske vandforsyninger i alarmberedskab efter omfattende fund af rester fra gamle sprøjtemidler. Men grundejere med egne brønde eller boringer kan være særligt udsatte – især efter en ny, omdiskuteret lov er trådt i kraft.
2. marts, 2018
Det glemte pesticid chloridazon udgør en risiko for drikkevandet fra et stort antal private boringer, som især er udbredte i landområder. Sådan lyder advarslen fra civilingeniør Søren Rygaard Lenschow, der arbejder med forurenet jord og grundvand.
Han var blandt de første til at påpege risikoen fra nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon (DPC), som det seneste halve år har vist sig at være udbredt i landets vandforsyninger. Nedbrydningsproduktet af chloridazon er fundet hos flere end 325 af landets ca. 2.500 vandværker – på 113 af vandværkerne har stofmængderne overskredet lovgivningens grænseværdier, viser en undersøgelse udført af Kommunen.dk.
Men det er ikke kun de almene vandforsyninger, som har et problem. Der findes nemlig også ca. 50.000 private brønde og boringer på ejendomme rundt omkring i landet, som ikke er koblet til et vandværk. Ifølge en opgørelse fra Miljø- og Fødevareudvalget i 2016 får omkring 400.000 danskere deres drikkevand fra private boringer og brønde.
Landområder er særligt udsatte
Det er typisk landejendomme, som er selvforsynende med drikkevand, fordi der kan være langt til den nærmeste by og dermed et lokalt vandværk. Men ifølge Søren Rygaard Lenschow er det ikke uden risiko at have en privat boring:
”Vi har ofte fundet desphenyl-chloridazon og en række andre pesticider og nedbrydningsprodukter, når vi har taget prøver i forbindelse forureningsundersøgelser ved potentielle punktkilder. Det kan være vaskepladser og andre steder, hvor pesticider er blevet håndteret i forbindelse med drift af maskinstationer og større landbrug.”
Prøverne er taget fra undersøgelsesboringer, som er etableret ved de potentielle kilder. Ofte sker indvinding af drikkevand fra private boringer fra de samme, terrænnære grundvandsmagasiner, hvor der er påvist forurening med pesticider. Typisk er brønde og drikkevandsboringer placeret på gårdspladser eller lignende steder, hvor traktoren tidligere blev påfyldt sprøjtemidler og vasket efter brug. Ved undersøgelserne har NIRAS flere gange konstateret indhold af DPC i koncentrationer over 50 mikrogram pr. liter.
”Der er altså en reel risiko for, at der er private boringer på tidligere landbrugsejendomme, som leverer drikkevand med høje koncentrationer af DPC,” siger Søren Rygaard Lenschow fra NIRAS.
Netop tallet 50 mikrogram pr. liter bør få alarmklokker til at ringe. Det er nemlig den akut-grænseværdi, som Miljøstyrelsen fastsatte i efteråret 2017, som det acceptable daglige indtag af DPC for børn. Og det er 500 gange højere end den generelle grænseværdi, som er fastsat for pesticider og nedbrydningsprodukter for drikkevand.
Ny lovgivning slækker på krav til kontrol
Situationen kompliceres yderligere af den omdiskuterede drikkevandsbekendtgørelse, som trådte i kraft den 27. oktober 2017. Førhen stillede kommunerne krav om, at de selvforsynende danske husstande skulle kontrollere kvaliteten af deres drikkevand regelmæssigt. Men med den nye lovgivning, der altså er indført sideløbende med, at chloridazon har udviklet sig til et stort problem for de almene vandværker, lægges ansvaret for kontrol af de private boringer ud til den enkelte grundejer. Tidligere omfattede kontrollen af private drikkevandsboringer alene bakterier og nitrat, men pesticider og nedbrydningsprodukter er også relevante parametre at undersøge drikkevandet for.
Sagen kort
- Siden sommeren 2017 har der været massivt fokus på og debat om pesticidet chloridazon og dets nedbrydningsprodukt, desphenyl-chloridazon (DPC).
- Pesticid-resten er siden da fundet i vandet hos mere end 325 af landets ca. 2.500 vandværker. For 113 af vandværkerne har stofmængderne overskredet lovgivningens grænseværdier.
- Der er påvist forurening i alle egne af Danmark. De fleste fund er dog gjort på Fyn, Lolland, Falster, Møn samt Syd- og Vestsjælland.
- Fra oktober 2017 valgte Miljøstyrelsen at tilføje DPC til listen over stoffer, som indgår i vandværkernes drikkevandsovervågning (BEK nr. 1147) – førhen havde man ikke testet for stoffet.
- Pesticidet chloridazon blev især brugt i forbindelse med dyrkning af roer, løg og rødbeder. Det største forbrug var i perioden 1965 til 1980. I perioder er der brugt op til 100 tons om året i Danmark. Det blev forbudt i 1996, men evt. restlagre af sprøjtemidler med chloridazon måtte gerne opbruges frem til 2012.
- Mens moderstoffet chloridazon stort set ikke findes i prøverne fra danske vandværker, er nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon desværre udbredt. Desphenyl-chloridazon nedbrydes nemlig langsomt, og det er meget mobilt, fordi det ikke binder sig til jorden og transporteres med grundvandet.
Mød NIRAS på ATV Vintermøde 2018
Vi har 12 ekspertindlæg på ATV Vintermøde om jord- og grundvandsforurening, der afholdes i Bredsten ved Vejle 6.-7. marts.
6. marts
- Generel info om Chloridazon og nedbrydningsprodukter
- Bakkelund – fra losseplads til rekreativt bakkelandskab vha. overskudsjord
- Bæredygtige jordstrategier – hvad er det, og hvor bæredygtige er de egentlig?
- Workshop om Indvindingstilladelser
- MIS – En metode til jordprøvetagning, der bør anvendes mere i DK
- Sammenhæng mellem reduktion masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med insitu oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL)
- Måling for vinylchlorid i indeklima; metoder, udfordringer, forsøg og anbefalinger
7. marts
- Dokumentation af beskyttelsesbehov og økonomi ved grundvandsbeskyttelse - intelligent dataudnyttelse
- Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand
- Intelligent ventilation som indeklimasikring ift. radon- og forureningsindtrængning
- Utætte boringer - hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu?
- Workshop 3: Grundlag for grundvandsbeskyttelse – hvad byder fremtiden?
Med andre ord: Hvis der skulle komme bakterier, nitrat eller rester af pesticider i nogle af landets 50.000 private boringer, er det den enkelte grundejers eget ansvar at opdage det.
”Man overser en risiko ved ikke at undersøge de private boringer for blandt andet desphenyl-chloridazon. Det er især familier på landet, der kan have et problem, men jeg ville anbefale alle landejendomme med privat vandforsyning at få undersøgt drikkevandskvaliteten,” siger Søren Rygaard Lenschow og fortsætter:
”Vi får i hvert fald ikke overblik over problemernes omfang, så længe man ikke kontrollerer landområdernes private vandforsyninger.”
Punktkilder
Fladekilder
De høje koncentrationer af desphenyl-chloridazon er især fundet i prøver fra grundvandsmagasiner, som ligger i nærheden af punktkilder. Det kan være ved maskinstationer, som er virksomheder, der har udført sprøjtearbejde med blandt andet chloridazon for lokalområdets landmænd. Det er altså især dér, hvor maskinerne er opbevaret og har fået påfyldt sprøjtemidler, at den særligt alvorlige forureningsrisiko findes. Punktkilder kan også være fyldpladser mv., hvor man tidligere efter Statens anvisning bortskaffede sprøjtemiddelrester og emballage. Den gennerelle brug af pesticider i markerne (fladekilder) kan også medføre overskridelse af grænseværdier, men giver typisk ikke anledning til høje koncentrationer i grundvandet (figurerne er udarbejdet med inspiration fra Miljøprojekt nr. 1502, Miljøstyrelsen 2013).
Mere om grænseværdier
- Grænseværdien for pesticider og nedbrydningsprodukter i drikkevand er 0,1 mikrogram pr. liter (drikkevandskvalitetskriteriet).
- Miljøstyrelsen angav i september 2017 det acceptable daglige indtag (ADI) for desphenyl-chloridazon til 300 mikrogram pr. liter for voksne og 50 mikrogram pr. liter for børn.
- Alle fund i almene vandforsyninger har indtil videre været i koncentrationer på mindre end 50 mikrogram pr. liter.
- Vandværkerne kan ikke reducere eller fjerne nedbrydningsproduktet DPC ved almindelig vandbehandling – iltning eller sandfiltre. Flere vandværker har nedbragt koncentrationen af stoffet i det ledningsførte vand ved at blande vand fra forskellige boringer.
Vil du vide mere?
