Nyhed
Overset pesticid er nu fundet hos mere end 60 vandværker
Rester af det glemte pesticid Chloridazon er fundet i en betydelig del af de danske vandværkers boringer. Det viser dataudtræk, som NIRAS har udført.
17. november, 2017
Det hidtil oversete pesticid Chloridazon er udbredt i det danske drikkevand. Det dokumenterer udtræk af offentlig tilgængelige data, som NIRAS har udført. På baggrund af disse data vurderer NIRAS, at der er fundet pesticidrester over grænseværdien hos mere end 60 danske vandværker.
“Nu ved vi, at nedbrydningsprodukter af Chloridazon er et reelt problem, der skal tages alvorligt,” siger projektleder i NIRAS, Søren Rygaard Lenschow.
NIRAS kunne i august fortælle, hvordan der i nærheden af en række danske vandværker er fundet det specifikke nedbrydningsprodukt Desphenyl-Chloridazon i høje koncentrationer og med en større udbredelse end andre stoffer, som blandt andre regionerne udfører analyser for. Som følge af den advarsel, NIRAS var med til at rejse, er det nu et lovkrav, at vandværkerne fremadrettet skal analysere for eksempelvis dette nedbrydningsprodukt.
Nye analyser
NIRAS har nu analyseret data af prøver fra blandt andet ledningsført vand fra 545 vandværker. Der blev konstateret Desphenyl-Chloridazon på 127 vandværker. Heraf havde 38 Desphenyl-Chloridazon over grænseværdien i det rene drikkevand, der sendes ud til forbrugerne. Hertil kommer resultater fra vandværker, som endnu ikke er indrapporteret til den offentlige database.
I dialog med DANVA vurderer Søren Rygaard Lenschow derfor, at minimum 60 vandværker har boringer med forurenet grundvand over grænseværdierne.
“Siden august er der taget mange nye prøver, og antallet af forurenede vandprøver er steget markant. Det viser, at vores bekymring og mistanke om problemstoffet Desphenyl-Chloridazon desværre var rigtig,” siger Søren Rygaard Lenschow.
Flere vandværker har kunnet omlægge driften af kildepladsen og derved sikret, at der leveres drikkevand, som ikke overskrider grænseværdierne. Andre vil kunne opnå en midlertidig dispensation, da de målte værdier ikke udgør en akut sundhedsrisiko, fortæller Søren Rygaard Lenschow.
I mellemtiden kan der eventuelt etableres nye boringer eller gennemføres andre tiltag. I nogle områder er grundvandsressourcen knap, så det kan blive nødvendigt at gennemføre en videregående vandbehandling for eksempel supplerende filtrering, forklarer han.
”Vi har studeret mulighederne for at fjerne forureningen ved rensning, hvor der er flere lovende metoder,” siger Søren Rygaard Lenschow.
Fakta:
- Chloridazon blev forbudt i 1996.
- Det største forbrug var i perioden 1965 til 1980. I perioder er der brugt op til 100 tons om året i Danmark.
- Chloridazon blev især brugt i forbindelse med dyrkning af roer, løg og rødbeder.
- Der er påvist forurening i alle egne af Danmark. De fleste fund er dog gjort på Fyn, Lolland, Falster samt Syd- og Vestsjælland.
- Desphenyl-Chloridazon nedbrydes meget langsomt. Det er meget mobilt, fordi det ikke binder sig til jorden og transporteres med grundvandet.
- Generelt er der en grænseværdi for pesticider og nedbrydningsprodukter heraf på 0,1 µg/l.
- Miljøstyrelsen har i september 2017 udmeldt en grænseværdi for akut påvirkning (ADI) for Desphenyl-Chloridazon på 300 µg/l for voksne og 50 µg/l for børn.
- Der er endnu ikke i Danmark fundet indhold i vand fra almene vandforsyninger, som overstiger 50 µg/l.
Regionale forskelle
For vandværkerne er der store summer på spil ved at lave yderligere filtreringer af drikkevandet eller i værste fald lukke boringer. Ifølge direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, koster det i runde tal to til fem mio. kr. at lukke en boring og lave en erstatningsboring.
“Der kommer masser af prøver ind i øjeblikket, så vi ved, at antallet af påvirkede vandværker vil ende meget højere. Det er forventningen,” lyder det fra Carl-Emil Larsen.
Chloridazon er brugt til ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af afgrøder som roer, løg og rødbeder. Derfor findes der mange forurenede vandværker i roebæltet på Lolland, Falster og Fyn samt på Syd- og Vestsjælland, viser analyserne. Der er tidligere blevet dyrket roer til kvægfoder over det meste af landet, hvilket også afspejles i fundene, der nu ses i boringerne landet over.
Omfang skal klarlægges
Carl-Emil Larsen opfordrer nu vandværkerne til i samarbejde med myndighederne at få klarlagt omfanget af forureningen med Desphenyl-Chloridazon. Det gælder også en afklaring af om forureningen stammer fra punktkilder, som eksempelvis gamle oplag af pesticider og vaskepladser, eller fladekilder fra anvendelsen på markerne. Hvis årsagen er punktkilder, er der en god mulighed for, at vandværkerne kan afhjælpe problemer ved at ændre og styre indvinding på deres kildepladser.
DANVA sidder netop nu med i en arbejdsgruppe under Miljøstyrelsen, der forsøger at skabe overblik over situationen, fortæller Carl-Emil Larsen.
“Vi ser på, hvad man kan gøre de steder, hvor man er hårdest ramt. Og, ikke mindst, hvad man kan gøre fremadrettet, så man kan sikre, at der ikke pludselig dukker et nyt stof op,“ siger han.
Vil du vide mere?
