Nyhed
Ny teknologi sender bakterier i kamp mod vandforurening
Ny og innovativ metode skal forbedre miljøet i danske søer og havne.
17. april, 2018
Fakta
- Projektet er støttet af MUDP med 2,5 mio. kr ud af en samlet projektsum på knap 5 mio. kr.
- NIRAS samarbejder med DTU (Stefan Trapp) og Aarhus Universitet (Ulrich Bay Gosewinkel).
- Tanken er at inddrage flere aktører herunder producenter af bioelektroder.
- Projektet løber fra 1. januar 2018 til 31. marts 2021.
- Målet er at udvikle storskala anlæg, der kan anvendes i søer og havne.
Det står skidt til med sundhedstilstanden i en lang række danske vandmiljøer. Tre ud af fire danske søer er påvirket af eutrofiering, der skyldes især fosfor, og i mange havne er store mængder sediment forurenet med eksempelvis olierester og skibsmaling.
Men nu vil et nyt projekt støttet af MUDP og under ledelse af NIRAS forsøge at bruge naturens egne kræfter til at forbedre vandmiljøet i søer og havne markant. Det sker ved at bruge bioelektroder til at simulere iltning til mikroorganismer, så de bliver mere effektive i nedbrydningen af forureningen.
“Dette er en helt ny og innovativ metode til at forbedre vandmiljøet med,” fortæller Dorthe Groth Petersen, biolog og Ph.D. i NIRAS.
Ideen er at bruge bioelektroder som en forbindelse mellem vandet, hvor der er højt iltindhold, og de mikroorganismer, der lever i bunden af søer og havne. Det er netop iltning af bunden af søer og havne, som er nøglen til et bedre vandmiljø. Ofte mangler mikroorganismerne i bunden ilt til effektivt at kunne nedbryde eksempelvis oliestoffer eller skibsmaling i havnene. Desuden medfører de iltfattige forhold i søer, at fosfor frigives fra sedimentet, hvilket medfører eutrofiering til skade for fisk og andre dyr.
“Ganske som os vokser mikroorganismerne bedst, når der er ilt i omgivelserne. Med bioelektroderne forbinder vi organismerne i sedimentet til vandfasen, med hvad man kunne kalde en elektrisk snorkel, som giver dem adgang til iltens gavnlige virkning. Dermed bliver mikroorganismerne mere effektive i nedbrydningen af forureningen. En slags kunstigt åndedræt,” forklarer Dorthe Groth Petersen.
Man kan i dag pumpe ilt ned på bunden af søer, men det er meget dyrt, fortæller hun. Med bioelektroder er der intet energiforbrug i processen bortset fra selve produktionen af elektroderne.
På sigt vil det være en mulighed at tilføje strøm fra eksempelvis vindmøller, som vil kunne sætte fart på de mikrobielle processer. Faktisk er energiproduktion et spændende perspektiv for bioelektrodeteknologien i fremtiden. Dette skyldes, at der dannes en svag strøm i bioelektroderne under de mikrobielle processer, som måske kan udnyttes, fortæller hun.
Projektholdet håber, at teknologien, når den er færdigudviklet, vil kunne forbedre vandmiljøet i søerne ved at fjerne en stor del af søens fosfor fra vandet, og at forureningen i havnesedimenter vil mindskes betragteligt. En ekstra gevinst er desuden, at emissioner af metan fra søer vil formindskes betydeligt.
MUDP
- MUDP, Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, er én ud af tre store udviklingspuljer under Miljø- og Fødevareministeriet.
- Siden 2007 har et stort antal virksomheder modtaget støtte fra MUDP.
- 565 millioner kroner er siden 2007 løbet gennem programmet og ud i danske virksomheder.
“Vi er naturligvis meget tidligt i projektfasen, men der er ingen tvivl om, at der er stort potentiale ved at anvende bioelektroder,” siger Dorthe Groth Petersen, der har DTU og Aarhus Universitet som partnere i projektet.
Metoden har aldrig været afprøvet før i Danmark i et naturligt miljø, men teknikken har været testet i laboratoriet på DTU med gode resultater. Næste skridt skal afklare de bedst egnede materialer og optimere bioelektroderne til brug i både fersk- og saltvand. Dette sker blandt andet gennem forsøg med sediment fra Esbjerg Havn og forsøg i Søllerød Sø nord for København.
Forsøgene vil starte op i løbet af sommeren 2018.
