Nyhed
Internationalt forskningsprojekt skal udvikle effektiv beskyttelse af marsvin i Østersøen
Foto: Lana Tannir, Fjord&Bælt
14 partnere fra Tyskland, Danmark, Sverige, Estland, Finland og Litauen har slået sig sammen for at udvikle effektive beskyttelsesforanstaltninger for det stærkt truede marsvin i Østersøen. Det femårige projekt, der ledes af Ocean Museum Germany, skal evaluere videnskabelige data om bestandens struktur og trusler samt habitatkvaliteten for marsvin i Østersøen. NIRAS er en af de danske partnere, der også tæller Aarhus Universitet og Museum Vest.
29. maj, 2026
Marsvinet, Østersøens eneste hjemmehørende, ynglende hvalart, er opdelt i to forskellige bestande. Bestanden i den centrale del af Østersøen tæller nu kun få hundrede individer og er kritisk truet. Den større bestand i Bælthavet er også i tilbagegang og er blevet klassificeret som truet af The International Union for Conservation of Nature (IUCN).
Stærkt reducerede bestande
”Østersøbestanden er gennem de seneste hundrede år decimeret til ca. 500 individer på grund af en kombination af bifangst og miljøfremmede stoffer, mens Bælthavsbestanden er reduceret til ca. en tredjedel gennem de sidste 20 år. Årsagen er mest sandsynligt bifangst i kombination med en reduktion af fødegrundlaget på grund af overfiskeri og iltsvind. Når fjordene dør, har marsvinene heller ikke et levegrundlag,” siger Line A. Kyhn, projektleder hos NIRAS.
”Indtil nu er der dog kun iværksat meget begrænsede beskyttelsesforanstaltninger, og det er årsagen til, at dette projekt er sat i verden, da man fra de tyske myndigheders sider ønsker at skabe grundlaget for en effektiv artsbeskyttelse.”
"Indtil nu er der dog kun iværksat meget begrænsede beskyttelsesforanstaltninger, og det er årsagen til, at dette projekt er sat i verden, da man fra de tyske myndigheders sider ønsker at skabe grundlaget for en effektiv artsbeskyttelse.”
Line A. Kyhn, projektleder, NIRAS
Tiltrængte foranstaltninger
Forskningsprojektet med navnet ”CUMBIAH” (“Conservation Union for Management of the Baltic Harbour Porpoise Populations and their Habitat”) har til formål at besvare en bred vifte af forskningsspørgsmål for at udvikle hårdt tiltrængte og effektive bevaringsforanstaltninger, som skal implementeres i partnerlandene.
Især vil evalueringen af de nyeste undersøgelser samt vurderingen af marsvinenes udbredelsesmønstre og tæthed forbedre viden om de nuværende bestandstørrelser og -tendenser. Akustiske data, som blev indsamlet i 2024-25 af alle deltagerlande, skal omregnes til et estimat af den samlede bestand i Østersøen. Denne dataindsamling blev finansieret af Aage V. Jensens Fonde og Miljøministeriet.
"For marsvinene i den indre del af Østersøen og i Bælthavet kan det blive afgørende, at ny viden omsættes til målrettet beskyttelse af både dyrene og de levesteder, de er afhængige af."
Line A. Kyhn, projektleder, NIRAS
Fra kliklyde til kvantificering
”I forbindelse med min ph.d.-afhandling udarbejdede jeg en af de allerførste modeller for omregning af registrerede kliklyde fra marsvin til antal marsvin, og jeg har været med til at designe grundlaget for denne omregning. Så det bliver enormt spændende at være en del af arbejdet og til slut se, hvordan det faktisk går med Østersøbestanden, siden den blev optalt i 2011-13”, siger Line A. Kyhn.
”Regelmæssig overvågning af en population er den eneste måde, vi reelt kan vide, hvordan den har det. Det er forudsætningen for at kunne gribe ind i tide, inden en population forsvinder, som Østersømarsvinet p.t. har kurs mod uden meget hurtig og effektiv indgriben. For marsvinene i den indre del af Østersøen og i Bælthavet kan det blive afgørende, at ny viden omsættes til målrettet beskyttelse af både dyrene og de levesteder, de er afhængige af.”
Ét forskningsprojekt, mange leverancer
Endvidere vil projektet forsøge at udvikle en metode til akustisk identifikation af marsvinekalve for at hjælpe med at fastlægge kælvningstidspunkter og dieområder. Miljø-DNA-prøver (eDNA) vil blive analyseret for at vurdere habitatkvaliteten og forekomsten af byttefiskearter. Overvågning af strandede dyr og obduktioner vil give vigtig indsigt i Østersø- og Bælthavsmarsvinenes generelle fysiske tilstand, herunder ernæringstilstand, køn, reproduktiv status, sygdom og dødsårsag.
Desuden vil genetiske data blive anvendt til at knytte individer til deres oprindelige bestand, vurdere genetisk diversitet og estimere bestandsstørrelser og -tendenser. Oplysninger om fiskeriintensitet vil give indsigt i risikoen for bifangst. Målinger af undervandsstøj fra anlægsprojekter og seismiske undersøgelser vil blive sammenholdt med marsvinenes tæthed og udbredelsesmønstre for at identificere områder med særligt behov for beskyttelse.
NIRAS’ rolle i projektet er blandt andet at foretage støjmålinger af trawlere og lave geofysiske surveys som input til vurdering af habitatkvaliteten, samt at bidrage til analyserne af de akustiske data om marsvinetæthed. Derudover indsamler NIRAS også strandede marsvin.
Projektet løber over fem år og er finansieret af det tyske forbundsministerium for miljø, klimaindsats, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed (BMUKN) med midler afsat til marin naturbeskyttelse under loven om havvindenergi.
Læs mere om forskningsprojektet hos Ocean Museum Germany.
Vil du vide mere?
