Man sitting in front of laptop

Hydrogeologisk model for kommuner som effektivt værktøj for vandplanlægning

Hydrogeologiske modeller, der omfatter en hel kommune, er et vigtigt redskab for vandplanlægning, fornyelse af vandindvindingstilladelser og revidering af de statslige vandplaner. Frederikssund Kommune er i samarbejde med Frederikssund Forsyningsselskab blandt de første til at bruge den nye type model, som er opstillet af NIRAS.

10. maj 2011

Når 40 vandværker i Frederikssund inden for de næste par år skal have fornyet deres tilladelser til at indvinde vand, sker det med hjælp fra en ny type hydrogeologisk model, der dækker hele kommunen.

Den computerbaserede model, som NIRAS har opstillet i en række kommuner, kan simulere vandets strømning i grundvandsmagasinerne og den videre bevægelse til vandløb og vådområder.

Ifølge Anders Korsgaard, hydrogeolog i NIRAS, vil den hydrogeologiske model hjælpe kommunerne til mere optimalt at udføre den nye rolle som myndighed inden for vandplanlægning og tilladelser til vandindvinding.

"Modellen giver et overblik over grundvandsressourcen og de påvirkninger, en ændret indvinding kan have på bl.a. vandspejl, vandløbsafstrømning og vådområder. Hermed er kommunen bedre i stand til blandt andet at udarbejde indsatsplaner, en strategi for grundvandsindvinding, foretage naturgenopretning og forureningsundersøgelser," siger Anders Korsgaard.

Brugervenlig model

Om modellens opbygning siger han:

"Ideen bag modellen har været at lave en brugervenlig model, som kommunen også kan udlåne til for eksempel forsyningsselskaber og erhvervsvirksomheder, sådan at alle har det samme datagrundlag at gå ud fra i vandplanlægningen."

Tæt samarbejde mellem kommune og forsyning

Frederikssund Forsyning har indgået en treårig aftale med Frederikssund Kommune om at bruge den hydrologiske model.

"Udover den generelle planlægning af vandforsyningen vil vi bl.a. bruge den hydrogeologiske model til at afgøre, om vi har vand nok til en ny by, Vinge. Vi skal også have kortlagt, om vores vandoverskud er så stort, at det kan indgå som nødforsyningsressource i samarbejde med andre forsyningsselskaber, ligesom vi skal finde ud af, hvordan vi kan placere et par nye boringer i forbindelse med en gammel forurening," siger Arne Kirt Hansen, direktør i Frederikssund Forsyning A/S.

Ny model kan justere vandplaner

Både kommune og forsyningsselskab håber, at modellen vil revidere den konklusion, som statens foreløbige vandplan har draget for Frederikssund – nemlig at der i forhold til vandløbene sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen.

"Den nye by kræver en ekstra indvinding af vand på en million kubikmeter, hvilket svarer til 50 procent af den nuværende indvinding fra Frederikssund Forsyning. Vores egen fornemmelse er, at vi har et stort vandoverskud i kommunen, hvilket vi håber, at modellen vil bekræfte os i," siger Arne Kirt Hansen.

Bent Kjær Hansen, geolog i Frederikssund Kommune, supplerer:

"Naturstyrelsen har sagt, at den model, der ligger til grund for at opgøre grundvandsressourcen i landets 23 vandplaner – Danmarksmodellen – er meget grov og ikke egner sig til at blive brugt lokalt. Derfor er Naturstyrelsen imødekommende over for mere detaljeret dokumentation om grundvandsforholdene fra kommunerne."

Fakta

Screeningsværktøj til vurdering af indvindingstilladelser

NIRAS har indledt et samarbejde med KL og GEUS om at udvikle et screeningsværktøj, der kan vurdere ansøgninger om vandindvindingstilladelser ud fra den hydrologiske påvirkning af vandløb og natur.

Værktøjet bygger på webapplikationen BEST, som NIRAS har udviklet, og som allerede bruges af flere kommuner. BEST kan kobles sammen med Danmarksmodellen, modeller fra grundvandskortlægningen eller NIRAS' kommunale hydrogeologiske modeller.

Ifølge Anders Korsgaard, NIRAS, er en af fordelene ved værktøjet, at medarbejdere på tværs af forvaltningen – fra grundvands- og miljøfolk til vandløbsfolk – kan arbejde efter de samme retningslinjer og supplere hinanden i sagsbehandlingen.

Læs mere: KL grundvandsmodelprojekt