Nyhed

Eksperter: Fremtidens sundhedshus skal have fokus på bedre samarbejde

Else Smith 2

Eksperter: Fremtidens sundhedshus skal fokusere på bedre samarbejde

17. februar, 2020

Hele den danske sundhedssektor gennemgår i disse år en omfattende moderniserings- og forandringsproces for at imødekomme de fremtidige sundhedsmæssige udfordringer. Nye supersygehuse forandrer landskabet og stiller nye krav til den lokale, primære sundhedssektor som for eksempel den praktiserende læge. Hvordan skal så fremtidens sundhedshus se ud?

Mange private og offentlige aktører inden for det danske sundhedsvæsen mødte op i Holbæk til NIRAS’ gå-hjem-møde om det kommunale sundhedshus for at høre Else Smith, Jessie Kjærsgaard og Carsten Dollerups kongstanker om emnet.

Supersundhedshuse er ikke svaret

Speciallæge Else Smith var ikke bleg for at tage bladet fra munden: Vi mangler definitioner af, hvad et sundhedshus skal indeholde – og for den sags skyld også sygehuse.

Hvad er der i sundhedshuse i dag?

I mange sundhedshuse er der lægecentre, ambulatorier, sygeplejeklinikker, blodprøveklinik, røntgen- og akutklinik. Men der kan også være andre områder såsom jordemoder, genoptræning samt midlertidige døgnpladser, undervisning med mere. Behovet er geografisk forskelligt.

Hvad skal sundhedshuse ikke beskæftige sig med?

Ifølge Else Smith er følgende ikke et sundhedshus’ opgaver.

  • Operationer
  • Udredningsopgaver
  • Tung psykiatri

”Vi har gode erfaringer fra supersygehuse, selvom de i virkeligheden ikke er entydigt defineret. Skal vi så også have supersundhedshuse? Nej. Der findes ikke en ”one size fits all” her. Sundhedshuse er forskellige i forhold til den geografiske placering og afstand til sygehuse og meget mere. Vi skal i stedet være bedre til samarbejder både mellem kommune og region og mellem sundhedshus og sygehus.”

Som følge af færre, men bedre, supersygehuse må vi være ærlige om, at svaret for nogen borgere er kommunale sundhedshuse. Det primære sundhedsvæsen skal sikre en ensartet kvalitet til borgere, uanset hvor i landet de bor. På den måde undgår vi, at sundhedshusene bliver b-sygehuse i forhold til ’rigtige’ sygehuse, når det gælder kompetencer, udstyr og faciliteter.

Prioritér udstyrskrav først

Med mange store teknologiske landvindinger er udstyr blevet en væsentlig del af nye sundhedsbyggerier. Der er dog et ”men”:

”Arkitektur og æstetik fylder rigtig meget. Udstyrskrav, driftskrav, tekniske løsninger og logistik kommer ofte først langt nede på listen over krav, og det giver mange udfordringer i det færdige byggeri. Er der for eksempel indtænkt plads til telefaciliteter? Skal vinduet i rum x kunne åbnes alligevel,” spørger ekspertisechef Carsten Dollerup fra NIRAS.

Med andre ord handler det om at bygge klogt. Fleksibilitet er afgørende i sundhedsbyggeri. Men ofte ryger fleksibiliteten på grund af økonomi, og det giver bagslag senere ikke at tænke den ind fra starten, mener Carsten.

Han har med sine 100 andre rådgiverkolleger i NIRAS stor indsigt og erfaring med sundhedsområdet over hele landet og er i øjeblikket rådgiver på et nyt kræftcenter i Oslo, Bispebjerg Hospital, akutbyggeri og Dansk Center for Partikelterapi.

Oplægsholderne

  • Speciallæge Else Smith, tidligere administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen samt vicedirektør i Hvidovre Hospital
  • Sundheds- og omsorgschef Jessie Kjærsgaard, Roskilde Kommune
  • Ekspertisechef Carsten Dollerup, NIRAS

Ordstyrer: Markedschef Michael Møller, NIRAS

Vil du vide mere?

Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef - offentlig sektor

Allerød, Denmark

+45 2960 0618

Se også