Danmarks største afløbstunnel skal sikre miljø og klima i København

Ny afløbsledning i Vigerslevparken skal både beskytte naboerne bedre mod oversvømmelser ved skybrud og sikre rent vand i Damhusåen. NIRAS projekterer og fører fagtilsyn med anlægget, der er Danmarks hidtil største afløbsprojekt.

25. okt 2013

Renere badevand, færre lugtgener og formindsket risiko for oversvømmelser.

Det er nogle af de fordele, borgere i Valby og Hvidovre kommer til at nyde godt af, når Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, indvier Danmarks hidtil største afløbsprojekt i 2016: To ledninger langs Damhusåen på i alt seks kilometer med en diameter på op til tre meter.

NIRAS og HOFOR har i partnering med entreprenørfirmaet Østergaard-Aarsleff JV designet og projekteret den ene ledning – kaldet Damhusledningen København – der skal anlægges via tunnelering 15 meter under Vigerslevparken og har en længde på 3,4 kilometer.

Formålet med begge ledninger, der til sammen vil koste 750 mio. kr., er at reducere antallet af overløb til Damhusåen for at få et renere vandmiljø og samtidig give området en øget sikring mod skybrud. Ved kraftige regnskyl kan den tre meter store Damhusledningen København således transportere op til 15.000 liter vand i sekundet.

Tunnelering giver mere synergi og mindre støj

Ifølge projektleder i NIRAS Henrik Jensen var projektet oprindeligt tænkt som en traditionelt gravet bassinløsning, der havde til formål at forbedre miljøet i Damhusåen.

”Ved i stedet at vælge en tunnelløsning får vi både reduceret bassinvolumen og gjort anlægget i stand til også at bortlede regnvand, hvilket sikrer mod oversvømmelse ved skybrud. Ved at tænke helhedsorienteret har vi således opnået synergi for de samme penge,” siger Henrik Jensen og tilføjer:

”Udover at generne med hensyn til støj og gravearbejde er mindre ved tunnelering, er det også en mere grøn løsning, da vi ikke behøver at fjerne så mange træer og buske undervejs, hvilket alt sammen kommer naboer og parkens brugere til gode.”

Højt grundvandsspejl og hård kalk som udfordring

Der er to store udfordringer for projektet.

”Grundvandet ligger højt, hvorfor der er risiko for at påvirke fundamentet for de nærliggende ejendomme, hvilket vi forsøger at imødekomme ved at føre sekantpæle om gruberne (adgangsskaktene, red.) så langt ned, at de kan afskære de mest vandførende lag, hvorfor grundvandsspejlet ikke bliver påvirket i samme grad, siger Henrik Jensen og fortsætter:

”Den anden udfordring er, at ud over et lag af meget hård flint har den kalk, ledningerne skal tunneleres i, varierende hårdheder, hvilket har betydning for, hvor hurtigt vi kan bore tunnelerne og dermed opfylde tidsplanen.”

Fakta

NIRAS har netop færdiggjort den første af fem gruber og regner med, at selve tunneleringen kan gå i gang i februar 2014.

De to Damhus-ledninger bliver anlagt ved hjælp af tunelleringsmetoden ’åben front med trykluft’, der kan bruges ved anlæggelse af bl.a. gangtunneller, bassin- og afløbsledninger og ved kloakering i sårbare områder under grundvandsspejlet.

Tunnelen skabes ved, at der fræses hul i kalken med et fræsehoved, som tunnelmaskinen sammen med de stålarmerede betonrør skubbes frem i. Den jord og kalk, der fræses ud, fjernes ved hjælp af en vogn, der kører inde i tunnelen, og som transporterer jorden tilbage til startskakten, hvor den løftes op og køres væk.

NIRAS arbejder også med tunnelering på en række andre projekter.