Brandrådgiveren: ”Fraværet af diskoteksbrande er mere held end forstand”

I 1998 omkom 63 mennesker ved en diskoteksbrand i Göteborg. 213 blev vansiret for livet ved den værste brand i Sveriges nyere historie. Branden står som et skrækeksempel for den 27-årige Anne Madsen, der netop er blevet ansat som brandrådgiver i ALECTIA, som i dag er fusioneret med NIRAS,.

”Det eneste, jeg er interesseret i, er: Hvordan undgår vi en sådan brand igen? I dag skyldes det mere held end forstand, at vi ikke har haft nogen alvorlige diskoteksbrande i Danmark. Mange af udskænkningsstederne holder til i gamle bygninger, og når man er påvirket af alkohol, reagerer man anderledes, når alarmen lyder, end når man er ædru. Indtil nu har det ikke været kortlagt, hvad der egentlig sker, og hvordan man kan bruge det i brandrådgivningen,” fortæller Anne, som til dagligt sidder med såvel nybyggeri som eksisterende byggeri, hvor hun rådgiver arkitekter, ingeniører og bygherrer om brandsikkerhed, lige fra den indledende idéfase over projekteringsfaserne til aflevering af det færdige byggeri.

Fulde mennesker går anderledes

Hun har skrevet speciale om alkohols indvirkning på evakueringen af mennesker, og i regi heraf har hun netop holdt oplæg til Cambridges konference Human Behaviour in Fire 2015 i England – alt sammen i samarbejde med studiekammeraten Marlene M. W. Hansen. Her mødte hun mere end 100 andre specialister inden for brand og evakuering, som ikke havde beskæftiget sig med problemstillingen før.

Hendes speciale har taget udgangspunkt i en række forsøg med både ædru og fulde mennesker, der skulle evakueres. Om resultaterne forklarer Anne: ”Udover at fulde mennesker i sagens natur er mindre tilregnelige, når en alarm lyder, hvis de overhovedet hører den til at starte med, går de bl.a. anderledes ved en evakuering end ædru personer. De bliver opildnet af hinanden, hvilket påvirker deres evakueringsmønster, og det er vigtigt at tage højde for i rådgivningen.”

Alle mennesker evakuerer forskelligt

Hun uddyber: ”Samtidig ændrer kontakten mellem mennesker sig, hvilket betyder, at de informationer, de påvirkede personer bliver givet, ikke rigtigt bliver forstået. Her bliver man nødt til at ændre evakueringstiden og vores forståelse af, hvordan fulde mennesker evakueres. Vi skal simpelthen til at variere mere mellem brugertyper af bygninger, afhængig af om brugeren er et lille barn, er handicappet eller direkte beruset. Alle mennesker evakuerer forskelligt, men de har alle ret til at evakuere sikkert.”

Undersøgelserne handler desuden om, hvordan alkohol påvirker den frie ganghastighed, og hvordan persondensiteter påvirker ganghastigheder under evakuering.

Brandrådgivning er som et puslespil

Hovedfokus i evakuering i tilfælde af brand er at redde liv, men vejen dertil er ikke entydig, og der er mange forskellige kriterier for brandveje, der modsiger hinanden.

”Man kan ikke have fokus på det hele. Mange gamle bygninger overholder fx ikke reglen om, at der max må være 25 meter til nærmeste udgang, og hvordan evakuerer man bedst handicappede i et højhus, der brænder? Det er svært at lave fleksible byggerier, og man må derfor tage udgangspunkt i, hvad bygningen egentlig bliver brugt til for at sikre både fleksibiliteten og robustheden,” fortæller Anne og uddyber:

”Brandrådgivning er som et puslespil, der skal gå op. Man skal finde den rigtige kombination og de rigtige brikker. Det gælder om at lave de bedste og mest sikre bygninger, uden at brandsikringen bliver en hindring på vejen til formålet.

Når Anne selv færdes i menneskemættede lokaler, fx til koncerter, registrerer hun hurtigt nødudgangene. ”Det kan godt være, at man kan føle sig klemt til koncerter, hvor alle hopper, men så kan du for det meste altid komme ud. Den eneste situation, hvor alle skal ud på én gang, er ved brand. Og så er det godt at kende nødudgangen.”