Proceskonsulent til tilbudsarbejde og projektledelse på vores miljøforbedrende infrastruktur

Job image
  • Forretningsområde: Infrastruktur
  • Land: Danmark
  • Kontor: Allerød
  • Ansættelsesvarighed: Permanent: Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: 9. maj 2024

Søg stillingen

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.700 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien. Hos NIRAS tror vi på, at diversitet gør os stærkere, og derfor arbejder vi ud fra princippet om ligeværdighed og med fokus på SDG-målene. Vi værdsætter mangfoldighed i alle former og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Vil du være med til at påvirke klimaet i en positiv retning og udvikle dig som Proceskonsulent og Projektleder?  I jobbet som Proceskonsulent kommer du til at indgå i vores afdeling, der arbejder med infrastrukturprojekter. Vi mener, at energirigtig og bæredygtig infrastruktur er strækninger forbundet med skinner. Du vil komme til at arbejde fra vores rare kontor og afdeling RAIL i Allerød.


Du er med til at udforme- og koordinere projekterne i tilbudsfasen med bistand fra vores gode netværk i NIRAS, som laver lignende på andre bæredygtige fagområder og sammen med gode specialist-kollegaer på vores projekter, hvor vores kunder primært er på det danske og norske marked.

Generelt vil dine opgaver handle om at drive processerne. Sammen med din leder vælger I projekterne, og du bliver den der sikrer, at I får budt på de gode projekter og du skal nok hurtigt blive eksperten/specialisten på processen. Desuden vil du være den, der sikrer, at det skriftlige er præcist og spot-on til målgruppen. Det støtter du dine kolleger i, som tager sig af den meget tekniske del af forslaget og du vurderer sammen med dem, om jeres præsentation er letlæselig for målgruppen. Vi byder ind på alt fra nybyg til renovering og optimering af eksisterende jernbaner.

I din afdeling NIRAS RAIL har vi gang i mange projekter, så vi søger derfor også dig, der har lyst til at udvide dine kompetencer på sigt og forbedre dine evner som projektleder/ processtyrer.


Dine arbejdsopgaver 

De arbejdsopgaver, som du kan se frem til at arbejde med, er bl.a.: 

  • Arbejde med at afdække kundens krav og ønsker. Hvilke projekter vil vi byde på?
  • På sigt bliver du vores vigtigste nøglemedarbejder, der driver, former og skriver projekttilbud.
  • Dine løsningsbeskrivelser er lavet i samarbejde med kolleger, hvor din opgave er at vurdere, om dine kollegers ”oversættelse” af de teknisk tunge beskrivelser er blevet til et forståeligt sprog for kunderne
  • Medarbejdernes CVer er en del af materialet, hvor du har en meget vigtig rolle I at spotte ”guldkornene”, bestemme formen og skrive de gode indledninger
  • Om end du sidder i Danmark, får du mulighed for at arbejde med projekter i Norge
  • Ligeledes vil du på et tidspunkt blive rigtig god til at have overblikket over projektets budget og økonomi.

Projekterne kan være små og store, men løses altid i et team på tværs af fagligheder og geografi i hele NIRAS. I NIRAS nyder vi også godt af tæt samarbejde udover eget team med kollegaer fra andre sektorer. I dit tilfælde vil det være den stærke gruppe af medarbejdere, som driver processerne omkring at få nye projekter i hus.


Vi tilbyder
 

Du bliver en del af et team, hvor alle passer på hinanden. Vi har mange forskellige fagligheder. Du bliver vores specialist i at drive processen ved at være nysgerrig og lytte dig ind på kollegers faglige ekspertise. Vi brænder for vores høje faglighed, sætter en ære i at drive en god forretning samtidig med, at vi har et afslappet og uformelt arbejdsmiljø, hvor humor er værdsat. Du vil få gode muligheder for selv at præge dit jobindhold og din faglige udvikling. Nye medarbejdere bemærker ofte NIRAS’ uformelle og flade organisationsstruktur, hvor dem med en god portion selvledelse trives samtidig med, at faglig sparring er helt tæt på og nærværende, både i din afdeling og et netværk af de andre i NIRAS, der ligesom dig dribler tilbuddene i mål.

Med andre ord vil vi tilbyde dig personlig og faglig udvikling, gode ansættelsesforhold, diverse personalegoder samt en løn, der matcher dine kvalifikationer. Desuden har vi mange aktive personaleklubber med tilbud inden for sport, kunst, ølbrygning, vin og meget andet.


Din profil
 

  • Du er god til processer, forventningsafstemning og kan have en uddannelse i projektledelse eller noget helt andet, der bidrager til ovenstående
  • Gode formuleringsevner i skrift og tale og lysten til skriftlig formidling 
  • Gode samarbejdsevner og forståelse for at søge og tilbyde sparring hos/til kolleger og andre 
  • Du er formentlig nysgerrig af sind og har derfor en god situationsfornemmelse, der bidrager til den gode stemning. Du kan lide at tale med kunder, nørdede, passionerede kolleger og at sætte dig ind i andres sted
  • Du vil trives med både at være nede i projektets dele og lige så, kan du trække dig en smule for at få et overblik og se det fra andre vinkler, i særdeleshed kundens
  • Vi forestiller os, at du kan have nogle års erhvervserfaring og måske har du allerede trænet din forretningssans og heri at skabe gode relationer.

Du vil hos os få kollegaer omkring dig, som er hjælpsomme. Dette bidrager til en tryg og sikker læringsproces, og du vil fra første dag føle, at dit arbejde er et værdifuldt aktiv i projekterne.
 

”Here we grow” 

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor du vokser både personligt og professionelt? En arbejdsplads hvor dine kompetencer får lov til at udvikle sig i et stærkt fagligt fællesskab, og hvor dine personlige præferencer og fremtidsdrømme altid tages alvorligt? I NIRAS arbejder vi for at vokse velforberedte ind i en mere bæredygtig fremtid. Derfor gør vi os umage med, at vores medarbejdere gror med os. Det gør vi gennem samarbejde, videndeling og kreative løsninger – skal du vokse med? 
 

Yderligere oplysninger 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Engelhard Philipsen, tlf. +45 60114256. 

Vi behandler ansøgninger løbende og holder samtaler med henblik på ansættelse snarest, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Niels Engelhard Philipsen

Niels Engelhard Philipsen

Markeds- & Projektchef, Head of Department

+45 6011 4256