Fremtidens sygehuse skal være fleksible

Sundhedsvæsener i hele verden har skulle omstille sig til en ny virkelighed på meget kort tid. De færrest havde forudset, at en opgave og udfordring som COVID19 ville ramme så hårdt og så hurtigt.

Et nøgleord er fleksibilitet. Vores sundhedsvæsen forandrer sig hurtigt i forhold til teknologi, organisering, kliniske arbejdsprocesser og patienternes ønsker og behov.

Bedre patientforløb

Især vores sygehusvæsen, men også i hvis udstrækning kommunerne bør se på mulighederne for at gøre det endnu bedre næste gang, vi møder en udfordring af denne kaliber.

Jeg vil pege på følgende fire områder, som sygehusvæsenet og kommuner kan forbedre og derved sikre et endnu bedre patientforløb samt kliniske arbejdsprocesser:

• Logistik i forhold til forsyninger, værnemidler, lager, hygiejne, risikoaffald, uniformer m.v.
• Bygningsmasse i forhold til smitte, isolation, rengøring, personflow, behandlinger og undersøgelser bredt
• Apparatur og udstyr fx nemt at anvende og let at lære at for nye medarbejdere
• Installationer og forsyningssikkerhed fx ilt, sug, el, ventilation, lys

Vi bør snarest tage fat i at udarbejde en analyse/beredskabsplan, der inddrager de fire områder i en fælles sammenhæng. Jeg tænker også, at vi fremover i større omfang skal have planlagt at kunne opretholde de normale sygehusfunktioner og ikke have behov for nedlukninger i så stort omfang, som vi har set – det bør under alle omstændigheder være et mål.

De hospitaler og kliniske afdelinger, der skal indgå i beredskabet, skal være forberedt med de nødvendige installationer og  den nødvendige forsyningssikkerhed for ventilation, el, ilt, sug mm. Og de udpegede afsnit skal herudover etableres i bygningsmassen med betydelig hensyntagen til person- og sengeflow, smitterisiko, isolation samt relation til undersøgelser og behandlinger i bred forstand.

Rengøring og hygiejne er områder der skal være i fokus, så det er nemt for både personale og patienter at sikre et højt niveau med maksimal sikkerhed. Overflader m.v. skal designes således at rengøring kan ske nemt og effektivt, måske i kombination med teknologiske løsninger der fremmer og understøtter håndvask og afspritning fx lys og lyd der ”lokker”.

Høj sikkerhed

Her er det afgørende at analysere de samlede patientforløb fra ankomst til udskrivelse, og hvad der er behov for i de forskellige faser, herunder de kliniske processer og sundhedsfaglige personers samarbejde og behov. Det kan fx være, at der skal være en særlig indgang for patienter, direkte adgang fra garderober, opdeling af de billeddiagnostiske undersøgelser, mulighed for besøg af pårørende, særlige krav til børn eller ældre. Alt sammen med det formål at undgå smitte og sikre effektive forløb samt høj sikkerhed for patienter, pårørende og medarbejdere.

Personaleressourcer

En af de vigtigste, om ikke den mest afgørende faktor er personaleressourcer. Lokaler, rum, udstyr, logistik m.v. giver alene mening hvis der findes personale. Denne artikel er ikke som sådan målrettet betragtninger om personale, men det er åbenlyst at de fysiske rammer i bredeste forstand skal hænge sammen med klinisk personale herunder kliniske arbejdsprocesser og sikkerhed. Bygningsmæssige rammer og teknologi kan understøtte fleksibilitet omkring personale fx ved standarder hvor rum, design og teknik er ens således at det er nemt og sikkert at arbejde på tværs af enheder og specialer.

Et ekstra tjek er nødvendigt

En del eksperter antager, at måden vi lever på med globalisering, produktion af fødevarer (dyr), brug af medicin især antibiotika m.v. vil skabe sygdomssituationer a la Corona med mellemrum. Jeg synes, vi skal give samfundet og især sygehusområdet et ekstra check og se på endnu bedre løsninger fremover.

Når vi nu er lidt ovenpå igen og er kommet op i gear med de øvrige undersøgelser og behandlinger, så lad os sammen tage fat på opgaven med at koble de fire førnævnte områder sammen i endnu bedre løsninger.

Kommunale sundhedsløsninger kan også spille en fremtidig rolle

Kommunale sundhedshuse/centre kan også spille en aktiv rolle i forhold til at kunne aflaste sygehusene i særlige situationer.

Her skal man så bare sikre, at de kommunale sundhedsløsninger rent faktisk er i stand til at varetage denne opgave uden at blive bygget og indrettet som et sygehus. Det kan være noget så banalt som logistikløsninger, der gør det nemt at håndtere senge og mulighed for fx at have medicinske gasarter til udvalgte patienter typisk flaskeløsninger.

Data og teknologi som x-faktor

Sidst vil jeg blot pege på nye løsninger af forskellig karakter, der muligvis bør indtænkes. Fx hvordan man håndterer data i forhold til indlagte, opdelt på særlige enheder, fordelt på matrikler/afsnit, sygdomsfravær og smittede blandt medarbejdere og andre relevante kriterier.

Disse data kan spille en betydelig rolle i, hvordan man takler en given udfordring og samtidig præsenteres på nye måder fx i et grafisk digitalt danmarkskort, så politikere m.v. ikke skal stå med papirudgaver af diverse data og statistik. Men sundhedsdata og teknologi fx kunstig intelligens er emner i sig selv, der fortjener betydelig opmærksomhed på mange måder og rummer mange potentialer.

Denne artikel har været bragt i Frederiksborg Amts Avis i en forkortet udgave den 26. maj 2020.