Indsigt
Overløb: Rettidig omhu eller bagklogskabens klare lys?

Indsigt
Hvornår skal de danske forsyninger rydde op i gammel praksis omkring overløb?
Dette indlæg er også bragt i Ingeniørens PROmedie WaterTech den 7. maj 2025 - find det her.
I lyset af at to danske forsyninger er blevet politianmeldt i 2025 for ikke at have styr på udledningstilladelserne for overløb fra renseanlæg, kan man med rette argumentere for, at nu er et rigtig godt tidspunkt at få styr på det. Men for at vi kan prioritere arbejdet, er vi nødt til at forholde os til, hvorfor vi overhovedet står, hvor vi står i dag, og hvad vi kigger ind i?
Rigtig mange komplekse og presserende opgaver lander på forsyningens bord hele tiden, og agendaen er fyldt med vigtige handlingsplaner for at imødegå klimaændringerne, fjerne PFAS, reducere lattergassen og sikre rent drikkevand - blot for at nævne nogle få. Det er ingen undskyldning for, men måske en forklaring på, at flere overløbsbygværker har eksisteret i årevis uden de lovpligtige udledningstilladelser.
Sagen er nemlig den, at mange forsyninger har ældre overløbsbygværker, som i mange år har gjort det, de er bygget til: at sikre borgerne mod oversvømmelser. Men de er bygget i en tid, hvor fokus lå på overløbets funktion fremfor påvirkning.
Med tanke på de seneste politianmeldelser er tiden inde til at sætte gang i udarbejdelsen af de manglende tilladelser, og det er her, allerede inden ansøgningsprocessen kan gå i gang, at mange forsyninger støder på den første forhindring. For hvilke overløb mangler tilladelser, og hvilke skal man prioritere at få lavet først? Det overblik, er det ikke alle forsyninger, som har, og uden det, er risikoen for at overse overløb alt for stor.
Den gode nyhed er, at vi denne gang ikke venter på lovgivning, som skal muliggøre løsninger, den dårlige er, at vi derfor faktisk ikke har nogen undskyldning for ikke at gå i gang.
Ligesom med alle andre store, og muligvis uoverskuelige, projekter, får vi orden i eget hus via elefantmetoden. Elefanter skal spises i bidder, og det samme skal opgaven med at sikre, at vi har korrekte udledningstilladelser på alle overløb. En anvendelig proces kunne være:
Den 5. november 2024 blev EU’s reviderede byspildevandsdirektiv vedtaget af EU’s ministerråd, og implementeringen i dansk lovgivning er i gang. I direktivet indgår en bestemmelse om, at udledningstilladelser for renseanlæg fremover skal revideres hvert 10. år. Dette bliver en helt ny praksis i Danmark, hvor udledningstilladelser historisk set ikke har været tidsbegrænsede.
Konsekvensen af det reviderede direktiv vil uden tvivl betyde, at fokus på overløb og korrekte udledningstilladelser kun vil stige i det kommende år, og man kan derfor argumentere for, at det faktisk er rettidig omhu, at starte på opgaven nu.
For hvis vi skal spise elefanten i bidder, så udestår der stadig en væsentligt bid, når vi har kortlagt evt. manglende udledningstilladelser og er lykkes med at få dem hus, nemlig hele opgaven med at sikre, at de udladningstilladelser, vi har, stadig er retvisende.
Ændrede tilløbsmængder, nye rensemetoder etc. kan gøre, at den tilladelse, der ligger på udløb fra renseanlæg i dag, ikke længere stemmer overens med de faktiske forhold, og den går ikke, når reglerne i det nye direktiv træder i kraft.
Det samme gør sig for øvrigt gældende for de regnbetingede udløb, hvor kravene er stigende, og hvor vi ligeledes oplever væsentligt ændrende forhold – hvorfor ikke udvise rettidig omhu og tage dem med i samme ombæring?