Danskerne skal fremover sortere deres affald i 10 fastlagte fraktioner.
Affald og genbrug

Nye politiske krav på affaldsområdet: Kommunerne skal handle nu – uden at kende fremtidige krav

Den politiske aftale om en mere ensartet indsamling af affald er positiv men gør en kompleks situation endnu mere udfordrende. I løbet af de kommende måneder skal kommunerne træffe store beslutninger på et område i hastig forandring. De rette løsninger skal findes gennem nye analyser og grundig omtanke, så nye ordninger er fremtidssikret.

Med de nye regler om indsamling af danskernes affald vil regeringen harmonisere sortering og indsamling af affald i alle landets kommuner, således at de kan tappe ind i dagsordenen om den cirkulære økonomi og øge genanvendelsen af flere typer affald.

Dette er et fint udgangspunkt. Men for landets kommuner, der får opgaven med at tilpasse eksisterende indsamlingssystemer og etablere nye ordninger, giver de nye regler udfordringer, der især på den korte bane kan være svære at overskue.

Kommunerne står foran en række store dilemmaer, der kræver både omtanke og grundige analyser for at få det bedst mulige resultat. Samtidig skal de nye ordninger være fremtidssikrede, så producentansvar for emballager og nye fraktioner som mad- og drikkevarekartoner kan indpasses. Heldigvis er der gode eksempler at lære af – for eksempel i Sverige, hvor der i flere år har været producentansvar på emballager herunder mad- og drikkevarekartoner.

Svært at gennemskue

Den 16. juni 2020 blev Regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om at arbejde imod en klimaneutral affaldssektor i 2030, hvor kodeordene er mere genanvendelse og mindre forbrænding. Danskerne skal fremover sortere deres affald i 10 fastlagte fraktioner, og landets forbrændingsanlæg skal forbrænde markant mindre end i dag.

Grundlæggende er det positivt, at der nu sker en yderligere harmonisering vedrørende sortering af affald. De forskellige løsninger for sortering varierer i dag fra kommune til kommune, og det er både klogt og nødvendigt at ensrette indsamlingen og sorteringen for at øge genanvendelsen af ressourcerne i affaldet.

Løsningen er at lave et grundigt forarbejde, så ordningerne bliver fleksible og dermed tager bedst muligt højde for de scenarier, der vil udspille sig. Ellers risikerer kommunerne at spilde både penge og miste opbakningen fra borgerne.  

På den korte bane kan det imidlertid være ganske udfordrende for kommunerne at gennemskue de nye regler, og hvordan man bedst udmønter kravene i praksis. At indsamle de 10 affaldstyper i rene fraktioner vil eksempelvis være dyrt og kræver, at der rent fysisk er plads til mange beholdere, hvilket især i tætte bymiljøer vil være en praktisk udfordring. Mange borgere og politikere er skeptiske over for flere beholdere, og derfor skal det nye system også tilpasses brugernes ønsker og behov, og vi har erfaringer for, at tæt dialog med beboere og boligejere giver de bedste og mest holdbare affaldsløsninger.

Kommunerne kan også vælge at indsamle to eller flere fraktioner i samme beholder, hvilket kaldes kombineret indsamling. Dette sker allerede i ca. halvdelen af kommunerne, hvor for eksempel plast og metal indsamles i samme beholder. Det er imidlertid centralt, at kvaliteten i indsamlingen bevares selv med stigende mængder, så affaldets værdi i genanvendelsen ikke forringes.

Producentansvar

De affaldsmarkeder, der skal aftage produkterne, og den teknologiske kunnen er under rivende udvikling. Derfor kan det være svært at vide for kommunerne, hvilken løsning der bedst kan betale sig på lang sigt. Vi har erfaringer fra en række kommuner og forsyninger med at undersøge forskellige kombinationer af indsamlinger for at sikre den bedst mulige service for borgerne, høj genanvendelse og den mest økonomisk fordelagtige løsning.

Senest i januar 2025 skal Danmark desuden indføre et udvidet producentansvar for emballager. Dette betyder i praksis, at alle virksomheder, som anvender emballager af alle typer materialer, skal tage ansvar for at den brugte emballage bliver genanvendt.

Formentlig vil der blive tale om en form, hvorefter kommunerne står for indsamlingen, mens producenterne står for afsætning af emballagerne, men dette er endnu ikke afklaret. Sikkert er det dog, at producentansvaret for emballager vil få betydning for kommunernes indsamling af husholdningsaffaldet.

De nye, danske regler træder i kraft til sommer dog med mulighed for en dispensation til sommeren 2022. Kommunerne skal altså derfor meget snart beslutte sig for, hvad de vil gøre på affaldsområdet og hurtigt etablere et overblik over situationen og de kommende krav, så de kan tilpasse eksisterende ordninger til de nye regler – uagtet at der er mulighed for udsættelse.

ca. 430 kg

Så meget dagrenovation genererer hver borger i Danmark om året, viser undersøgelser fra Miljøstyrelsen.

Skab overblik

Løsningen er at lave et grundigt forarbejde, så ordningerne bliver fleksible og dermed tager bedst muligt højde for de scenarier, der vil udspille sig. Ellers risikerer kommunerne at spilde både penge og miste opbakningen fra borgerne.

Mange kommuner er godt i gang, så der er allerede høstet erfaringer med, hvordan sådanne tilpasninger kan ske under hensyntagen til de eksisterende ordninger, og inden de fremtidige krav er helt på plads. Nogle affaldsforsyninger har for eksempel arbejdet med udvikling af nye ordninger for blandt andet indsamling af kompositmaterialer og blød plast. Ud over praktiske forhold vurderes det også, hvilke miljø- og servicemæssige samt økonomiske konsekvenser de forskellige modeller vil have.

Pointen er, at det er vigtigt at skaffe et godt overblik og ud fra den enkelte kommunes specifikke forhold vurdere, hvilken ordning der vil fungere bedst. Dette er vigtigt, for når først en indsamlingsordning er etableret, er den utrolig kompliceret og dyr at lave om igen.

Overgangen skal desuden ske uden for meget bøvl for borgerne. Dette er en proces, som kræver erfaring med at facilitere kontakt til brugerne. At få borgerne til at ændre vaner er et utrolig vigtigt parameter, for når først borgerne er vænnet til én måde at håndtere affald på, viser erfaringerne, at det er utroligt svært at ændre vanerne igen; man kan ikke lige lave så store systemer om, når de først kører.

Vi har gode erfaringer med at facilitere borgerinddragende processer, som sikrer forankring og opbakning til de nye ordninger samtidig med, at kommunen får en værdifuldt grundlag for beslutningsprocesserne.

Fakta

  • Undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at hver borger i Danmark genererer ca. 430 kg. dagrenovation om året.
  • Kommunerne skal opfylde ambitiøse genanvendelsesmål for husholdningsaffaldet og husholdningslignende affald fra erhverv på henholdsvis 55, 60 og 65 pct. i 2025, 2030 og 2035 jf. den nye nationale affaldsplan.
  • Kommunerne skal indsamle 10 forskellige slags affald: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast- og tekstilaffald samt mad- og drikkevarekartoner, restaffald og farligt affald. Kravet vil gælde fra 1. juli 2021, tekstilaffald dog fra 2022.
  • Nye ordninger omfatter indsamling af mad- og drikkevarekartoner, tekstiler og farligt affald ved husstanden.