Female NIRAS employee looking out a window.  Pil Brix Purup (PIBP)
Vil du helst se himmel eller natur, når du kigger ud af vinduet? Nu kan du måle, hvor god en udsigt du har.
Indsigt

Hvad glor du på? Din udsigt er blevet målbar

Vi har længe vurderet dagslys med målbare indikatorer som for eksempel dagslysfaktor eller dagslysautonomi. I fremtiden kan vi også vurdere graden af udsigt med en målbar indikator. Det giver byggebranchen nye fordele.

Når du sidder hjemme i din stue og kigger ud af vinduet, er du så tilfreds med din udsigt? Udsyn har længe været en svær målbar parameter i byggeri, men ikke længere.   

I juli måned præsenterede jeg en ny beregningsmetode til PLEA Konferencen (Passive Low Energy Architecture) i Edinburgh. Den gør det muligt at estimere udsyn i et facadedesign. Det vil sige, at den kan vurdere, hvor meget og hvor godt udsyn brugerne har i en bygning. 

Nogle kunder forstår bare tal bedre end bløde forklaringer. Derfor har de bløde værdier tendens til at blive glemt, når der træffes afgørende valg

Gennem en case fra boligkomplekset i Gellerup i Aarhus viste vi med beregningen, at dagligstuens udsyn kunne øges med næsten 50 % ved en energirenovering, der på samme tid sparede ca. 75 % energi.

I casen evaluerede vi forskellige renoveringsforslag til facaden i forhold til energi, indeklima, dagslys og den nye indikator for udsyn. Her så vi også, at forkerte designvalg kan koste udsyn uden at give betydelig gevinst for indeklimaet eller energiforbruget. På den måde synliggjorde casen, hvordan en målbar indikator for udsyn kan være en god hjælp, når der træffes vigtige valg for en facades design. Men der er flere fordele at hente for byggebranchen ved en sådan beregning: 

Udsyn får mere opmærksomhed

For det første sætter beregningen tal på en ellers blød værdi. Nogle kunder forstår bare tal bedre end bløde forklaringer. Særligt når der træffes afgørende valg for designet, kan målbare parametre som for eksempel energi og indeklima have en tendens til at dominere. Det gør, at bløde kvaliteter som udsyn ofte bliver overset.

Det kan i værste fald betyde, at vi vælger at spare 2 % mere energi, uden vi ved, at dette vil halvere graden af udsyn, hvilket casen fra Gellerup illustrerede. Det er ærgerligt for kunden. Med målbare indikatorer bliver det altså muligt at opnå en mere retfærdig og holistisk vurdering af bygningens kvaliteter.

Det er dog vigtigt at understrege, at en målbar indikator ikke kan afløse en traditionel diskussion af bygningens kvaliteter, da andre vigtige aspekter så kan gå tabt.

I et boligkompleks i Gellerup kan dagligstuens udsyn øges med næsten 50 % ved en energirenovering, der på samme tid sparer ca. 75 % energi

Udsyn er win-win for energirenovering og boligværdi

For det andet giver en målbar vurdering af udsyn en fordel både inden for energirenovering og bygningens økonomiske værdi.

En stor del af den nuværende bygningsmasse vil også stå her i 2050. Skal vi nedsætte det samlede energiforbrug, bliver vi nødt til at energirenovere. Desværre viser det sig, at mange energirenoveringstiltag ikke kan betale sig økonomisk, selvom der spares energi. Derfor er det oplagt at kigge på energirenovering med holistiske briller. Øget indeklima og sundhed har ofte været et argument for at foretage en ellers ikke-rentabel energirenovering, men måske en øget værdi i boligen grundet mere udsyn nu også kan blive en løftestang.

Hvor mange penge et øget udsyn er værd, ved vi endnu ikke, men når vi har en indikator, er det muligt at sammenholde indikatoren med boligpriser i et område og så beskrive nogle økonomiske tendenser. På den måde kan vi give kunder et mere holistisk billede af deres investering.

Når vi har en målbar indikator, bliver det muligt at sammenholde testpersoners tilfredshed og performance med graden af udsyn

Udsyn påvirker tilfredshed og medarbejderes performance

For det tredje peger tendenser i forskningen på, at udsyn kan påvirke både skoleelevers og medarbejderes performance og tilfredshed. Men hvor meget udsyn er nok?

Når vi har en målbar indikator, bliver det muligt at sammenholde testpersoners tilfredshed og performance med graden af udsyn. Allerede i dette semester kigger to studerende fra Aarhus Universitet på sammenhængen med brugertilfredshed. De vil bruge vores beregningsmetode til at vurdere forskellige scenarier af udsyn, som sammenholdes med testpersoners vurderinger. Da udsyn bl.a. afhænger af vinduesstørrelse, ved vi, at det termiske indeklima kan spille en afgørende betydning for den samlede tilfredshedsvurdering, hvorfor denne påvirkning bliver identificeret parallelt. Derfor udføres forsøget, sådan at testpersoner udstyres med VR-briller i et klimakammer, som kan simulere forskellige termiske miljøer. Jeg glæder mig til at se, hvor meget udsyn der skal til for at sikre tilfredse brugere.

Det vil kræve lidt mere at måle sammenhængen med medarbejderperformance, men vores beregningsmetode er første skridt, der muliggør forskningen.

Med disse minimum tre fordele kan vi rådgive vores kunder bedre i de indledende faser, hvor bygningen formgives.

Sådan gjorde vi

Beregningsmetoden blev udviklet i et tværfagligt samarbejde på Aarhus universitet i et team med fire personer med forskellig baggrund:

  • Ph.d.-studerende og arkitekt Stina Rask Jensen tilknyttet AART architects
  • Lektor i energi og indeklima Steffen Petersen
  • Professor i techtonic Poul Henning Kirkegaard
  • Mig selv, Pil Brix Purup, ingeniør og ph.d. studerende inden for BIM i de indledende faser.

Som arkitekt havde Stina en forståelse af udsyn som arkitektonisk kvalitet og de mange psykologiske aspekter, som knytter sig til det at kunne se ud af et vindue. Jeg vidste, hvad der er muligt at programmere op i et computerprogram og hvilke bygningsmodeller, vi kan drage nytte af. Det hele kom i stand med støtte og vejledning fra Steffen og Poul Henning. Denne tværfaglighed gav en god synergi, hvor vi indbyrdes lærte en masse af hinanden, hvilket i sidste ende muliggjorde, at udviklingen kunne gå helt nye veje i forhold til tidligere forsøg på at lave en lignende indikator.

Kvaliteten af udsyn består af mange aspekter, hvor ikke alle er mulige at gøre målbare. Det har derfor krævet mange overvejelser om til- og fravalg. En indikator bør derfor aldrig stå alene uden en diskussion af de resterende kvaliteter, som ellers kan gå tabt. For eksempel beskriver vores beregningsmetode ikke, om det er muligt at stille nips i sin vindueskarm, eller om den valgte vinduesløsning giver en særlig god adgang til den tilstødende altan, hvilket for en beboer kan være vigtigere end det, de kigger ud på. Her må vi rådgivere huske den kvalitative dialog. Til gengæld er fordelene ved en målbar indikator som nævnt mange.

Du kan læse mere om vores til- og fravalg i vores 1. publikation om indikatoren.

Forskningsprojektet er finansieret af NIRAS ALECTIA Fonden, Innovationsfonden og REVALUE.