Indsigt

Er vores investeringer i supersygehuse en succes?

Ny Fremtidens Hospital
Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef - offentlig sektor

Principperne for at prioritere inden for byggeri, teknik og teknologi trænger til et serviceeftersyn. Vi må som det første stille krav om transparenthed og hvilke kriterier, der udløser et ja eller nej til en investering. Det gælder både i forhold til supersygehuse og nybyggeri, moderniseringer, renoveringer, ny teknik samt teknologi.

1. marts, 2021

Er fremtidens supersygehuse en succes? Det kommer an på, hvordan vi måler og evaluerer dem. De 16 kvalitetsfondsprojekter, som vi alle sammen har hørt om og kender fra forskellige vinkler, findes nærmest i alle fortolkninger lige fra at: ”De er en fiasko” til: ”Vi får virkelig mange gode løsninger for pengene”.

For at være helt ærlig, kan jeg ikke svare skarpt på, hvorvidt de er en succes på nuværende tidspunkt. I øvrigt har jeg også hørt at: ”Det projekt bliver aldring til noget” og: ”De fatter ikke en pind. Pengene er brugt” eller noget helt tredje.

Vi kan dog alle blive enige om, at alle projekterne bliver realiseret på den ene eller anden måde.

Evaluering og måling

Politisk blev begrebet supersygehuse lanceret for at fortælle befolkningen, at man tog al ny teknik og teknologi i brug. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om begrebet, for hvad er et supersygehus? Betyder det så samtidig, at der ikke er supersygehuse, men alene sygehuse?

Mange borgere misforstod også supersygehuse og var af den opfattelse, at alle hospitaler kunne det samme som Rigshospitalet. Det er derfor ikke vanskeligt at opstille parametre, man kan anvende til at evaluere og måle supersygehusenes succes:

  • Holder anlægsbudget, tidsplaner for byggeri, arealer (m2), funktioner
  • Anvendes den nyeste teknik og teknologi
  • Er de mere produktive
  • Bedre arbejdsmiljø
  • Bedre patientsikkerhed og faglig kvalitet
  • Bedre tryghed, way-finding, lækker kunst, udsigt, akustik
  • Optimal bæredygtighed fx energi, co2, affald
  • Fleksible byggerier, der hurtigt og nemt kan ændres

Ovenstående er ikke et forsøg på at beskrive alle parametre, der kan helt sikkert findes flere. Som så meget andet handler det om at prioritere og fokusere. Udgangspunktet for en investering i milliardklassen på sundhedsområdet kan kun være at skabe mere sundhed for borgere og patienter i Danmark.

Her kunne man hurtig begynde en diskussion af, om 40-50 milliarder kunne være anvendt bedre, hvis målet alene var at skabe en sundere og mindre syg befolkning. Tænk fx på, hvad man kunne have udrettet i forhold til at forebygge sygdom og fremme sundhed. Selvfølgelig er det en grov forenkling, og vores sygehusvæsen stod og står stadig over for et behov for renovering, modernisering og nybyggeri herunder også psykiatri.

Krav om gennemsigtighed

Jeg hopper lige tilbage og tager udgangspunkt i, at regeringen besluttede at sende en stor pose penge ud til at investere i nye fysiske sygehuse. Eksperter og politikere m.fl. besluttede nogle overordnede rammer, hvor de skulle placeres, funktioner, størrelse, budget m.v. En af betingelserne var, at de bevilgede beløb var 100 % faste og ikke kunne udvides trods gode begrundelser. Det førte og fører stadig til mange problemstillinger.

Herefter gik regionerne i gang med at konkretisere projekterne, udbudsform, valg af rådgivere og entreprenører, intern organisering, brugerprocesser og sikket mere.

Det er indlysende, at der skal prioriteres i sundhedsvæsenet og selvfølgelig også i forhold til byggerier. Coronakrisen har gjort det endnu mere tydeligt, hvad må (skal, bør, kan) det koste at undgå sygdom, død eller at skabe bedre behandling. Den vigtigst lære af Coronakrisen er nok betydningen af hygiejne, smitte og adfærd. Om supersygehusene tager hensyn til dette, bliver spændende at se.

Tiltrængt serviceeftersyn

Principperne for at prioritere inden for byggeri, teknik og teknologi trænger til et serviceeftersyn. Vi må som det første stille krav om transparenthed i prioriteringer og samtidig stille krav til hvilke kriterier, der udløser et ja eller nej til en given investering. Det gælder både kvalitetsfondsprojekterne i det omfang, det stadig giver mening, men også fremadrettet i forhold til nybyggeri, moderniseringer, renoveringer og ny teknik og teknologi.

Et bud på nogle retningslinjer kunne være:

  • Fagligt velbegrundet – patientvinklen
  • Sikkerhed for evidens. Virker de nye løsninger fx inden for energi og teknologi?
  • Mere sundhed for ressourcerne
  • Faglige beslutningsgrundlag baseret på viden, data og dokumentation

Risikabel innovation
Der sidste jeg vil sige, som udfordrer min egne vinkler, er behovet for innovation. Rigtig innovation er forbundet med risici. Ellers var det vel ikke innovation? Vi skal altid udvikle vores sundhedsvæsen med nye løsninger inden for mange områder. Det kræver, at vi afsætter ressourcer til forskning, forsøg, nye løsninger m.v. som i sagens natur ikke altid vil sidde lige i skabet. Men blev supersygehusene den forventede legeplads for innovation og nye løsninger? Tjae…

Artiklen bragte Medicoteknik den 23. februar 2021.

Vil du vide mere?

Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef - offentlig sektor

Allerød, Denmark

Michael Møller er markedschef for hospitaler i NIRAS. Han er uddannet cand.scient.adm. i 1992 med speciale i sundhedsøkonomi, sundhedsplanlægning og sundhedspolitik og har arbejdet med sundhedsvæsenet på mange områder bl.a. i Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen og på flere hospitaler.

I de seneste 12 år har Michael arbejdet i NIRAS med sundhedsbyggeri i bredeste forstand, patientforløb, teknologi og logistik og er bl.a. medlem af bestyrelsen i Forum for Sygehusteknik og Arkitektur, Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet og Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering.

Kontakt

Læs også: