Det gode døgnrytmelys i sundhedssektoren kalder på samarbejde

Mange forskningsresultater har teoretisk vist, at man kan opnå en fysiologisk effekt ved at indføre døgnrytmelys. I feltstudiers brugerundersøgelser kan det være udfordrende at bevise en fysisk målbar effekt, da der i hverdagen er mange andre parametre i spil. Ved at kombinere de teoretiske forskningsresultater og de danske og udenlandske brugerundersøgelser kan vi få et godt indtryk af, hvilken indflydelse og påvirkning døgnrytmelyset har i brugernes hverdag.

At arbejde og opholde sig i døgnrytmelys påvirker brugerne forskelligt. Lys ses altid individuelt, hvilket har betydning for oplevelsen af især nattebelysningen, hvor man har det varme og dæmpede lys.

Generelt har ældre personer behov for mere lys og særligt i nattetimerne, kan der forekomme varierede holdninger til belysningen. En del studier og erfaringer fra sygehuse og plejecentre rundt om i landet viser, at patienter har tendens til at gå tidligere i seng, og at personalet sover bedre efter endt nattevagt.

Der foreligger desuden studier, som indikerer, at døgnrytmelys reducerer risikoen for brystkræft hos kvinder i nattevagt. For patienter kan døgnrytmelyset bidrage med at opretholde eller finde tilbage til en naturlige døgnrytme og ved at give dem et boost af lys midt på dagen, kan døgnrytmelyset bidrage til at patienter bliver mere årvågne og frisker op, mens det varme nattelys hjælper på vej til en bedre søvn.

Der vil altid være forskellige meninger og erfaringer med døgnrytmelyset på samme vis, som det gælder for konventionel belysning. Nationale erfaringer med døgnrytmelyset er efterhånden udbredte, og med en tydelig overvægt af gode og positive tilbagemeldinger kan der ikke længere være tvivl om, at døgnrytmelys har en overvejende positiv effekt i hverdagen med bedre nattesøvn og mere ro på afdelingerne om aftenen.

Med døgnrytmelyset opstår der et mere harmonisk arbejdsmiljø, hvor der er balance mellem det gode hospitalsophold og det gode arbejdsmiljø for personalet og patienter.

Komplekst lys skal være let for alle

Et vigtigt parameter i at indføre døgnrytmelys er lysstyringen. Her er det vigtigt, at brugerfladen er så enkel og intuitiv som muligt - både for patienter og for personale.

I implementeringsfasen er kommunikationen om det nye døgnrytmelys vigtigt for, at personalet kan føle sig trygge ved at skulle håndtere de nye muligheder, man tilbyder med belysningen. Samtidig skal personalet have en god forståelse for, hvorfor man tilbyder det, og hvordan man skal håndtere og anvende belysningen fremadrettet.

En del af planlægningen af lysstyringen til døgnrytmebelysningen er at tage højde for de mange funktioner, der er i et givet rum. Det skal være enkelt at skifte mellem forskellige scenarier, der kræver hver deres luxniveau, farvetemperatur og farvegengivelse. Hvor farvetemperatur og farvegengivelsen er mindre vigtig i nattescenariet, er de for eksempel helt centrale i en akutsituation, hvor også luxniveauet skal øges markant.

Der kan være stor forskel på hvilken lysstyring, der tilbydes til døgnrytmelyset. Her er det vigtigt, at man tidligt i processen undersøger og evt. tester hvilke lysstyringer, der passer til ens behov. Der vil altid være en overgangsperiode, når man indfører døgnrytmelys. Erfaringer viser, at når brugerfladen virker intuitiv, er det nemmere for personalet at tage det til sig og lade det indgå som en naturlig del af hverdagen.

Det gode lys kræver samarbejde

Sundhedssektoren anvender allerede døgnrytmelys inden for mange områder. I psykiatrien, på senge- og barselsafsnit, plejecentre og demensområdet har man efterhånden en del års erfaringer med forskellige typer døgnrytmebelysning. Inden for sundhedssektoren ser man i øjeblikket mange nybyggerier, men i høj grad også renovering og energioptimering af faciliteter, hvor potentialet for døgnrytmelys både er stort og relevant.

Som bygherre er det et valg at investere i døgnrytmelys, der er til gavn for medarbejdere og patienter i områder med potentiale for døgnrytmelys. Bygherren skal samtidig se investering i døgnrytmelys som et aktiv til at tiltrække nyt personale, idet man skaber de bedste rammer for personalets sundhed og nattesøvn.

Men hvordan sikrer man, at belysningen udføres med de korrekte lux-niveauer, de korrekte specifikationer og ikke mindst den gode lysstyring?

Der skal en større økonomi til at indføre døgnrytmelys. Det kræver præcis planlægning og et tæt samarbejde mellem de forskellige fagligheder i alle faser på projekterne som typisk er bygherre, lysdesignere, arkitekter, ingeniører og entreprenører. Det er væsentligt, at alle har en fælles forståelse af, hvad det gode belysningsanlæg skal levere og hvordan. For at gennemføre døgnrytmebelysning skal man fastholde målene gennem hele projektet og sikre de nødvendige midler til belysningen.

To kategorier af døgnrytmelys

Der er to forskellige kategorier af døgnrytmelys:

• Døgnrytmelys i dagtimerne
• Døgnrytmelys over hele døgnet.

Døgnrytmelyset i dagtimerne varierer i farvetemperatur mellem 2700-6500K, mens døgnrytmelyset over hele døgnet varierer mellem 1800-6500K. Begge kategorier mimer dagslysets kvaliteter i forhold til farvetemperatur, farvegengivelse og intensitet.

Det mest karakteristiske ved døgnrytmelyset er farvetemperaturen, der varierer i en cyklus fra varmt lys i morgentimerne til koldere lys midt på dagen og tilbage til varmt lys om eftermiddagen og hen over nattetimerne. Men døgnrytmelyset handler ikke kun om lysets farveskift. Belysningen understøtter samtidig kroppens naturlige døgnrytme og giver mulighed for at påvirke kroppens produktion/suppression af søvnhormonet melatonin og stresshormonet kortisol over døgnet.

Fra forskningen kender vi de krav, man stiller til belysningen for at kunne opnå en biologisk effekt. Der skal f.eks. tages højde for både visuelle og ikke-visuelle effekter. Lysets retning, styrke og farve har betydning for, hvordan vi påvirkes både biologisk og emotionelt. For at sikre et melatonin-niveau med en god, biologisk respons skal man specificere døgnrytmelys ud fra givne krav, som man måler vertikalt i øjenhøjde og angiver i lux.