Den grønne bølge fortsætter

Væksten i vedvarende energi er nu et globalt fænomen, som fortsætter i et hastigt tempo. Mere end 170 lande har opstillet mål for vedvarende energi, og ud af disse har 148 implementeret politikker, der skal fremme investeringer heri. Den private sektor opfordres også aktivt til at samarbejde med mange af disse lande om at nå målene. Vedvarende energi udgjorde 61% (154 GW) af den nye energiproduktionskapacitet, som blev tilføjet på verdensplan i 2015.

Rundhåndet statsstøtte, blandt andet fra regeringer i hhv. Tyskland, Danmark og Storbritannien, som har været ivrige efter at støtte omstillingen til kulstoffattige alternativer til energifremstilling med fossilt brændsel, har i høj grad også været med til at nedbringe omkostningerne.

Prisen på vindmøller er faldet med omkring en tredjedel siden 2009, og prisen på solcelleenergi er faldet med 80%. På visse markeder har de normaliserede omkostninger ved produktion af elektricitet baseret på visse vedvarende teknologier, f.eks. vindmøller på land, nået netparitet. McKinsey forudser, at prisen på offshorevindenergi kan falde med 68% inden 2020, og MAKE Consulting forventer, at de globale normaliserede omkostninger ved produktion af havmølleenergi vil have nået eller være under netparitet allerede i midten af næste årti (2020-2025).

Støttefrit og konkurrencedygtigt

Nu opnås der yderligere omkostningsreduktioner gennem en delvis ændring af disse politikker.  En strammere økonomisk politik i lande som Storbritannien har ført til en konkurrencepræget tilgang til prisstøtte, idet billigere og mere konkurrencedygtige energiproduktionsformer belønnes på bekostning af dem, der ikke kan levere omkostningseffektiv elektricitet.
Den britiske regering udbyder differencekontrakter (CFD'er), som giver prisstøtte til de mest konkurrencedygtige tilbudsgivere.  Ved en nylig tysk licitation var Ørsteds (DONG Energy) strategi med henblik på at blive valgt til at bygge nye havvindmølleparker at tilbyde energipriser, som reelt set er støttefri, idet man forudser, at den kommende tilgængelighed af større og mere effektive møller vil reducere både bygge- og driftsomkostningerne væsentligt.

Et kvantespring inden for batteriteknologi

Der er en anden tendens, som muligvis også vil bidrage til denne grønne revolution inden for energiproduktion, og det er tilgængeligheden af effektive og stadig billigere batterilagringsløsninger.  Eftersom energiproduktion, der afhænger af sol eller vind, fluktuerer, mener man, at der er en grænse for, hvor mange vedvarende energianlæg der kan bygges. Hvis energi kan lagres, når der er rigeligt af den, og frigøres, når der ikke er, kan man øge den andel af energi, som energimarkederne potentielt kan få fra vind og sol. Efterhånden som batterier bliver billigere på grund af efterspørgslen efter elbiler, kan vi forvente at se flere og større kommercielle lagringssystemer.

Men en endnu vigtigere faktor kan vise sig at være efterspørgslen fra store virksomheder.  Internationale virksomheder som f.eks. Microsoft, Google, Lego, IKEA og mange andre virksomheder på verdensplan, der går ind for vedvarende energi, ønsker at sikre adgangen til ren energi.

IKEA har for eksempel forpligtet sig til at få sit energibehov dækket 100% af vedvarende energikilder inden 2020. Arla stiler efter at få 50% af sin energi fra vedvarende energikilder inden for samme tidshorisont.  Det er Carlsbergs mål at reducere CO2-udledningen fra sine bryggerier med 50% inden 2022 og at være CO2-fri inden 2030.  RE100-gruppen af virksomheder har forpligtet sig til udelukkende at bruge vedvarende energy.

Vindmøller drevet af global detailvirksomhed

Virksomheder, der ikke kan skaffe denne rene energi fra konventionelle leverandører, tager sagen i egen hånd. IKEA har på verdensplan brugt €1,5 milliarder på et projekt til produktion af vedvarende energi og har forpligtet sig til at eje og drive 327 vindmøller. Virksomheden har aktiver inden for vedvarende energi i Europa og Nordamerika. Financial Times skriver, at kasinoejerne MGM Resorts International og Wynn Resorts i Las Vegas har betalt over $100 millioner for at købe sig ud af en energiforsyningskontrakt med delstaten Nevadas forsyningsselskab (NV Energy) for at sikre sig adgang til solenergi.

Billigere vedvarende energi er også et attraktivt alternativ i udviklingslandene, som tidligere har været afvisende over for at reducere deres afhængighed af kulfyrede termiske elkraftanlæg.  Det er blevet antydet, at dette var en faktor, som i sidste ende førte til den vellykkede forhandling af en global aftale om klimaændringer i Paris i 2015. Virksomhedernes forpligtelser og deres mulighed for at få adgang til egne forsyninger af ren energi er også grunden til, at man er optimistisk til trods for Trump-administrationens efterfølgende beslutning om at trække USA ud af aftalen. Apples topchef Tim Cook har tweetet:

10 år med vedvarende stigninger

Alt i alt er kapaciteten til at producere vedvarende energi fordoblet fra 2007 til 2016. Vandkraft er stadig den største kilde til vedvarende energi, men stigningen skyldes en kraftig stigning i antallet af vind- og solanlæg.

Fra fossile brændsler til vedvarende energi

Hos NIRAS ser vi en stærk tendens, hvor store virksomheder er ved at omstille sig fra fossile brændsler til vedvarende energi. Det gælder både forbrugere og leverandører af energi.  Eksempelvis har NIRAS i mange år samarbejdet med Ørsted (DONG Energy). Ørsted er nu verdens største udvikler og operatør af havvindmølleparker og fortsætter med at sælge sine aktiver inden for fossile brændsler.

Vi forventer en stigende vækst i projekter inden for vedvarende energi på verdensplan, hvilket vil omfatte en række teknologier, herunder vind- og solteknologier, og der vil være en tilsvarende stigning i omfanget af opbevaringssystemer. Denne vækst vil sandsynligvis i lige så høj grad ske på nye markeder, herunder Taiwan, Sydkorea og udviklingslandene, som i Skandinavien og det nordvestlige Europa.