Indsigt
Blødgøring er et udfordrende paradigmeskifte for danske forsyninger
Der findes ingen gode standardløsninger i den udvikling, som flere forsyningsselskaber netop nu overvejer at kaste sig ind i. Vi kan kigge nok så meget imod udenlandske erfaringer med blødgøring af vand, men det helhedsorienterede svar findes i skræddersyede løsninger til hvert unikke vandværk.
4. juli, 2017
En række danske forsyninger har truffet en stor beslutning. De vil nu indføre blødgøring af vand i stor skala. Andre forsyninger overvejer blødgøring, men har ikke trykket på knappen endnu. Alles øjne er rettet mod HOFOR, Tårnby Forsyning og St. Heddinge Vandværk, der etablerer central blødgøring i løbet af sommeren 2017.
Der sidder uden tvivl beslutningstagere hos landets forsyninger, som er godt og grundigt i tvivl. At etablere blødgøring på danske vandværker er en radikal ændring i forhold til den relativt simple vandbehandling, som anvendes på de fleste vandværker, fordi det danske grundvand gør det muligt. Det er en stor beslutning at kaste sig ud i blødgøring, og når beslutningen er taget, opstår der tilmed også en lang række spørgsmål: Hvilken teknologi skal vi anvende? Hvilken hårdhed skal vandet blødgøres til? Hvordan implementeres blødgøring bedst i den eksisterende vandbehandlingsproces?
Standardløsninger eksisterer ikke
Der findes forskellige teknologier til blødgøring. Nogle, som for eksempel ionbytning, er velkendte fra industrien, mens pelletmetoden er en helt ny teknologi i Danmark.
Det kræver en holistisk tilgang at vælge den bedst egnede blødgøringsteknologi og dermed sikre forsyningen maksimale miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved blødgøring. Derfor findes der ikke en standardløsning, der vil passe til ethvert vandværk, og der er en lang række forhold at tage hensyn til, når forsyninger ønsker at implementere blødgøring.
Det nytter ikke noget at vælge en teknologi, der kræver ugentlig drift, hvis blødgøring skal implementeres på et mindre vandværk, der normalt ikke er bemandet.
Camilla Tang
Den holistiske tankegang kan eksempelvis gøre sig gældende, når man taler om til hvilken hårdhed, vandet skal blødgøres. At vælge den optimale hårdhed er en balancegang, hvor forbrugerne på den ene side ønsker så blødt vand som muligt for at undgå udfældning af kalk i husholdningsapparater og badeværelset. På den anden side er det vigtigt, at vandet ikke bliver blødgjort for meget, da det i så fald kan blive korrosivt og dermed forårsage skade på rørledninger i distributionsnettet eller hos husholdningerne.
Handler ikke kun om hårdhed
I Danmark opgør vi typisk vandets hårdhed i tyske hårdhedsgrader, °dH, der beregnes ud fra vandets indhold af calcium og magnesium. Hårdheden i Danmark varierer fra blødt (4-8 °dH) i Vest- og Midtjylland til særdeles hårdt (> 30 °dH) i Hovedstadsområdet. Central blødgøring af drikkevand er kun relevant at implementere i områder med hårdt vand. I de danske, samfundsøkonomiske analyser, der sammenligner effekten af forskellige blødgøringsteknologier hos husholdninger, antager man, at der blødgøres fra en bestemt starthårdhed til en bestemt sluthårdhed. Der er imidlertid forskel på, hvordan de forskellige teknologier påvirker den øvrige vandkvalitet og særligt vandets indhold af bikarbonat har betydning for, hvor stor en gene kalkudfældning giver hos forbrugerne.
Det er vigtigt, at forsyningerne bliver inddraget i implementeringen af blødgøring, så løsningen ikke kun fungerer på papiret
Camilla Tang
I Holland, hvor forsyningerne har blødgjort vand siden 1970’erne, er man inden for de seneste år begyndt i højere grad at inddrage alternative parametre som udtryk for vandets hårdhed. Det er eksempelvis parameteren Calcium Carbonate Precipitation Potential (CCPP), der udtrykker hvor meget kalk, der teoretisk kan udfælde hos eksempelvis forbrugeren, og beregnes ud fra hele karbonatsystemet. To typer vand med samme hårdhed kan godt have forskellig CCPP, og dermed vil forbrugerne opleve vandet forskelligt.
En forbrugerundersøgelse foretaget af den hollandske forsyning Vitens viser, at graden af gener fra kalkudfældning, som forbrugerne oplever, i højere grad er koblet til CCPP, end til hvor høj vandets hårdhed er. Hvis formålet med at etablere blødgøring er at give forbrugerne en optimal oplevelse af mindre kalk i badeværelset og elkedlen, bør vi derfor nuancere den traditionelle opdeling af ”hårdt” og ”blødt” vand ud fra tyske hårdhedsgrader og eksempelvis betragte parametre som CCPP.
Graferne viser resultaterne fra en forbrugerundersøgelse foretaget af det hollandske forsyningsselskab Vitens. Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem CCPP og forbrugertilfredshed (t.v.), hvorimod vandets hårdhed ikke altid hænger sammen med, hvor meget forbrugerne er plaget af gener fra kalk (t.h.).
Skræddersyede løsninger
Det er muligt at designe en optimal blødgøringsproces på tegnebrættet, men der kan også være praktiske hensyn, som kan være afgørende for, hvordan blødgøring kan implementeres på især eksisterende vandværker. Det kan for eksempel være hvor stort et bygningsareal, der er tilgængeligt, eller hvorvidt vandværket er tilsluttet kloaknettet, da flere blødgøringsteknologier genererer en mængde spildevand.
Det nytter heller ikke noget at vælge en teknologi, der kræver ugentlig drift, hvis blødgøring skal implementeres på et mindre vandværk, der normalt ikke er bemandet. Det er derfor vigtigt, at forsyningerne bliver inddraget i implementeringen af blødgøring, så løsningen ikke kun fungerer på papiret, men også er tilpasset de praktiske udfordringer, et vandværk kan byde på.
Toppe af flere kolonner til blødgøring på det hollandske vandværk Katvijk. Foto: Camilla Tang.
Central blødgøring en radikal ændring af den måde, vi behandler drikkevand på i Danmark. Vi kan tage afsæt i erfaringer med blødgøring fra lande, som for eksempel Holland, Sverige og Frankrig, hvor blødgøring allerede er implementeret, men vi har også en mulighed for at kombinere eksisterende løsninger med den nyeste viden om eksempelvis vandkemi. Dermed kan vi sikre, at vores samfund og miljøet opnår en maksimal gevinst ved central blødgøring.
Og samtidig at både store og mindre forsyninger får helhedsorienterede løsninger, der virker på det enkelte, unikke vandværks præmisser.
Pelletmetoden
HOFOR vil benytte pelletmetoden til blødgøring af hovedstadens drikkevand. Metoden er udviklet i Holland og handler kort fortalt om, at vandet ledes igennem en høj kolonne, hvori vandet tilsættes en base samt sandkorn. Det får kalken til at krystallisere og sætte sig fast på sandkornene. Kalkpillerne vokser sig større og større, indtil de bundfældes og kan fjernes. Til sidst neutraliseres vandet igen med f.eks. CO2.
Vil du vide mere?
Camilla Tang
Specialist
Allerød, Denmark
Camilla Tang er specialist i blødgøring og avanceret vandbehandling. Hun er uddannet civilingeniør i miljøteknologi fra DTU i 2016. I sommeren 2021 forsvarede hun sin ph.d.-afhandling, som blev udført i et samarbejde mellem DTU Miljø, HOFOR og NIRAS. Forskningsprojektet har udviklet basis for et beslutningsværktøj, som forsyningsselskaber kan følge, når de skal vælge den mest optimale løsning til blødgøring.
Kontakt
