Indsigt
Affaldsbjerge begynder med indkøb
Konkrete indkøbskriterier, der også adresserer miljø og klima, kan reducere affaldsmængderne og øge genanvendelsen af affaldet.
29. april, 2021
Regionerne er Danmarks største indkøber. Med store indkøb af produkter og varer følger også store mængder af affald. I regionerne er det typisk hospitalerne, som producerer langt hovedparten af affaldet – op til 80-90 %. Hospitalernes affald består af mange forskellige affaldstyper bl.a. risikoaffald og kun en lille del af affaldet genanvendes. Så der er masser af plads til at genanvende mere af affaldet.
Samtidig viser undersøgelser fra NIRAS, at indkøb f.eks. også står for over 80 % af regionernes CO2-udledninger. Det er altså både på klimasiden og affaldssiden, der er noget at hente ved at købe mere bæredygtigt ind. Ofte medfører det bæredygtige indkøb også økonomiske besparelser.
I et cirkulært perspektiv er der fokus på at forebygge affald bl.a. ved at forlænge levetiden og øge genbrug af produkter og først derefter sikre, at uundgåeligt affald bliver genanvendt, så materialekredsløbet kan lukkes. Der arbejdes efter de to øverste niveauer i affaldshierarkiet, som illustreret i figuren herunder.
I hospitalssektoren giver det rigtig god mening at arbejde med bæredygtige indkøb som middel til bl.a. at reducere affaldsmængderne og øge genbrug og genanvendelse af affaldet. Der er overordnet tre trin som skal overvejes, og som er illustreret herunder.
- Afklar behovet: Undgå køb af unødvendige produkter og emballager.
Hospitalskøkkenet på Odense Universitetshospital har f.eks. undgået fødevareplastemballager ved at få leveret agurker i kasser i stedet for i enkeltvise emballeringer. Det reducerer affaldsmængderne, omkostningerne til affaldsbortskaffelsen og sparer personalet tid, da der ikke skal pakkes ud og sorteres emballageaffald.
Et andet eksempel fra en præsentation af CØ-projektleder Susanne Backer, Region Midtjylland, er Aarhus Universitetshospital som f.eks. har reduceret mængden af plastaffald fra plastovertræk fra burvogne med 4,5 tons ved at indkøbe overtrækkene i et tyndere plastmateriale. Samtidig har det givet en CO2-besparelse på 26-34 tons, en økonomisk besparelse på 50.000 DKK og tidsbesparelser i form af, at de er lettere at trække på burvognene samt færre rulleskift (der er flere poser pr. plastposerulle). - Undersøg alternativer: Det kan være en god ide at undersøge, om der findes mere bæredygtige produkter på markedet ved at gå i dialog med leverandører og andre relevante aktører. En lang række engangsplastprodukter bliver f.eks. forbudt fra 2021 jf. EU’s plastdirektiv.
- Stil produktkrav: Bæredygtige indkøbskriterier kan være med til at øge genbrug af brugte produkter ved at købe produkter af høj kvalitet, lang levetid og som kan repareres. Konkrete produktkrav om f.eks. mindst 10 % genanvendt materialer i produktet kan spare på jomfruelige råvarer og krav til plastprodukter lavet af 100 % PET kan øge muligheden for genanvendelse.
Udfordringer og muligheder
Det er ikke altid en let sag at købe ind bæredygtigt eller at sortere og genanvende mere affald. Det kræver høj grad af kommunikation på tværs af organisationen i forhold til indkøb, forbrug og affald, så f.eks. besparelser på et område ikke medfører øgede omkostninger til at håndtere affald et andet sted.
På indkøbssiden skal medarbejdere, som dagligt foretager indkøb, kende organisationens strategi, plan og mål for grønne indkøb. Det kræver samtidig overblik og dialog med værdikæden (leverandører og producenter).
Markedet for bæredygtige produkter er stadig under udvikling, og man skal acceptere, at indkøbene sker på et ufuldstændigt grundlag. Ofte er det svært at sammenligne bæredygtigheden af forskellige tilbudte leverancer, og dokumentation mangler.
Bæredygtige indkøb kræver, at der opstilles klare målepunkter, så effekten af den ændrede indkøbsadfærd kan følges løbende, tilgangen justeres hvis nødvendigt og resultaterne kan rapporteres.
Det er også en god ide at anvende totalomkostning (TCO) som økonomisk prisparameter. Når der evalueres på baggrund af produktets totalomkostninger, kan der potentielt spares penge (både drifts- og samfundsøkonomisk) samtidig med, at klima- og miljøbelastningen kan reduceres.
Personalet skal være med hele vejen rundt i organisationen - især kliniske medarbejdere, som typisk håndterer affaldet, og som har vigtige erfaringer og viden om affaldet. Derfor kan det ofte være en god ide at etablere en organisation for håndtering af affaldet, hvor ansvar og opgaver er klart formuleret, hvor der kommunikeres tydeligt og ens, og hvor der udvikles ensartede affaldssystemer i hele regionen. Det kan f.eks. være standarder og vejledninger. Undersøg om affaldet kan puljes, så der er en større mængde at afsætte til genanvendelse. Det øger muligheden for at opnå bedre aftaler og økonomi.
Sorteringen af affaldet skal være hurtigt, nemt og intuitivt med fokus på at minimere omkostningerne til at håndtere affald. At andet aspekt er, at bliver prioriteret før affaldssortering.
Man skal være opmærksom på, at ensartede affaldssystemer kan være udfordret af f.eks. hensynet til høj hygiejne og smitteforebyggelse samt de praktiske forhold og logistikken på hospitalerne, som er et stort og komplekst system. Ofte er affaldshåndteringen ikke tænkt ind i indretningen af hospitalerne, og arealerne er dyre, hvorfor de primært udnyttes til patienthåndtering.
Kravene om, at der skal sorteres mere og i flere affaldsfraktioner presser derfor det eksisterende system yderligere. Derfor er det vigtigt, at affaldssortering, -opbevaring og -transporter tænkes sammen med og integreres i den øvrige logistik, så affaldshåndteringen bliver så smidig og effektiv som muligt.
Regionerne er Danmarks største indkøber
”Det offentlige indkøbs klimaaftryk udgør aktuelt 12 mio. ton drivhusgas, hvoraf ca. 4 mio. ton udledes i Danmark1 og ca. 8 mio. ton udledes uden for Danmark”.
Kilde: Strategi for grønne offentlige indkøb, oktober 2020
Region Syddanmark køber hvert år ind for 10 milliarder kroner for at løse de regionale opgaver inden for sundhed, socialområdet og regional udvikling. Indkøbene repræsenterer også langt den største del af den klimabelastning, regionen forårsager.
Kilde: https://ansvarligeindkob.dk/case/region-syddanmarks-vej-til-plastfri-indkoeb/
Klimapåvirkningen af Region Midts årlige aktiviteter viser, at mens transport og energiforbrug står for henholdsvis 8 og 7 %, så tegner indkøb af varer og tjenesteydelser sig for hele 70 % af den samlede påvirkning.
Kilde: https://ansvarligeindkob.dk/case/region-midt-klimaaftryk/
Regeringens udspil
Hele Danmark skal sortere mere affald ud til genanvendelse og sorteringen skal ske i mindst 10 affaldsfraktioner og affaldsmængderne skal reduceres. Det fremgår af Regeringens Handlingsplan for Cirkulær Økonomi og aftale om en Grøn Affaldssektor.
Samtidig rummer Regeringens udspil til strategi for grønne offentlige indkøb mål for, at det offentliges indkøb af varer og tjenesteydelser på 186 mia. kr./år skal være bæredygtigt. Blandt andet skal der fremover anvendes miljømærker (alle offentlige indkøb skal være miljømærkede i 2030) og der skal også være større fokus på omkostninger i hele produktets levetid ved at anvende totalomkostninger (TCO) som økonomisk prisparameter.
Regeringsudspillene stiller dermed bæredygtighedskrav til forbruget fra både indkøbssiden og affaldssiden. Det er derfor oplagt, at regionerne ser de to sider som sammenhængende og hvordan den ene side påvirker den anden, så synergieffekter kan udnyttes.
Vil du vide mere?
