10-års planen for psykiatri kræver en nationalplan

Sundhedsministeriet skriver:

«Med den kommende 10-års plan for psykiatrien skal psykiatrien prioriteres og styrkes, så vi sikrer en markant bedre forebyggelse og behandling. Den kommende 10-års plan for psykiatrien vil bl.a. have fokus på forebyggelse af psykisk sårbarhed, bedre sammenhæng på tværs af regioner og kommuner og indsatsen for børn og unge samt for mennesker, der både har et misbrug og en psykisk lidelse.”

Det er en fælles samfundsopgave at skabe en psykiatri, der fungerer bedre i fremtiden, og som kræver input og inddragelse fra en lang række interessenter. Ved simple google- søgninger finder man nemt mange udspil, planer, rapporter, anbefalinger m.v. Kunsten er at forene alle disse data og input i en samlet national plan med fokus på faglighed, ressourcer, effektivitet og patienter.

Mine betragtninger om den kommende psykiatriplan indeholder ikke alle elementer, der kan og bør indgå i planen. Jeg kommer fx ikke ind på uddannelse, forskning og jura, som alle er relevante at indtænke i den kommende psykiatriplan.

Jeg begynder et andet sted nemlig med de 16 kvalitetsfondsprojekter i Danmark. Bør en psykiatriplan ikke tage udgangspunkt i en samlet nationalplan med finansiering, konkrete tiltag og projekter og bygge på samlede behov, data og evidens? Der kan samtidig godt være plads til både regionale og kommunale, lokale løsninger.

Større behov for psykiatrisk behandlingstilbud
Fremskrivninger og data viser et større behov for psykiatrisk behandlingstilbud med andre ord, der er simpelthen flere danskere med psykiske lidelser. Nogle har behov for dagtilbud, egen læge, psykiater, kommunale tilbud og andre igen egentlige indlæggelser i psykiatrien. Her som så mange andre steder i sundhedsvæsenet skal vi virkelig huske, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Det er et kæmpe emne i sig selv.  

For at vende tilbage til erfaringerne og grundlaget for kvalitetsfondsprojekterne, som trods flere udfordringer og kritik var og er en samlet plan for sygehusbyggerier m.v. i Danmark, kunne vores kommende psykiatriplan tage samme udgangspunkt med konkret indhold og aktion inden for bl.a. følgende, dog krydret med lidt ekstra x-faktor:

• Finansiering og tidsplaner
• Kapacitet (herunder fysiske tilbud, sengepladser, medarbejdere)
• Sammenhæng med øvrige tilbud kommunalt, regionalt og civilsamfund - faglighed
• Nye muligheder, innovation

Oplagt at inddrage Corona-erfaringer
Vi kan selvfølgelig ikke udarbejde og vedtage en psykiatriplan uden at inddrage Corona. Her tænker jeg ikke alene på hygiejne, smitte, afstandskrav, forsamlingsforbud m.v., men i lige så høj grad, hvordan patienter med psykiatriske problemer og diagnoser i fremtiden kan behandles, undersøges osv. uden nødvendigvis at møde fysisk frem.

I denne sammenhæng også hvor et eventuelt fysisk fremmøde skal ske - selvfølgelig set i forhold til faglighed og behov for sundhedsfaglig indsats. Jeg har ved andre lejligheder understreget, at vi skylder samfundet, sundhedsvæsenet og os alle, at vi grundigt evaluerer Corona-krisen og drager læring i forhold til mange felter.

Fokusområder i psykiatriplan må og skal være faglighed og patientoplevelser herunder patientsikkerhed, tryghed og nærhed. Vores løsninger inden for både bygninger, teknologi og logistik skal og bør understøtte effektive kliniske arbejdsgange og processer. Medarbejdere, som der er betydelig mangel på, skal bruger tiden på det rigtige og have fokus på patienter og pårørende.

Fokus på innovation og teknologi
I den somatiske del af sundhedsvæsen er der meget fokus på ny teknologi i bredeste forstand dels teknologi, der knytter sig til behandling og undersøgelse, dels teknologi, der knytter sig til arbejdsprocesser inden for logistik, håndtering af varer, affald, linned, mad, forsyninger m.v. Det er oplagt at have endnu mere fokus på innovation og ny teknologi i en kommende psykiatriplan både i forhold til patienter og driften. Dermed ikke sagt, at psykiatriområdet ikke har fokus på dette.

Når vi taler innovation, bør vi også inddrage evidens. Hvor findes sikker og dokumenteret viden for, hvad der virker? Og omvendt, hvor er der mere usikkerhed om indsats og effekter? Det bør være retningsgivende for indsatser og organisering, og der skal arbejdes med spild og indsatser uden effekt – jævnfør Vælg Klogt-projekt, Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Regioner.

Samlet indsats hjælper patienterne
Afslutningsvis kan det med sengepladser som begreb godt virke forældet. Det giver et billede af, at patienter skal lægges i seng ved sygdom, og så er alt fint, især hvis der samtidig er overensstemmelse mellem antal senge og patienter. Det er et noget forældet syn, da det er den samlede indsats, der kan hjælpe patienterne. Kapaciteter bør ses bredere og mere nuanceret.

Ros for initiativet med en samlet psykiatriplan for Danmark, der rækker 10 år frem. Vi skal selvfølgelig ikke bare bygge nyt eller modernisere og renovere psykiatri-byggeri. Det ska give mening i forhold til den samlede indsats og opgaveløsning.