Omfattende feltstudie i Nordsøen viser vejen for havvindenergi med naturen for øje

I samarbejde med Aarhus Universitet har NIRAS gennemført et af Danmarks mest omfattende miljøovervågningsprogrammer til havs: Et toårigt feltstudie i Nordsøen, som styrker vidensgrundlaget for fremtidens havvindmølleparker. Anledningen er det aktuelle havvindudbud på minimum 2,8 GW kapacitet med budfrist i foråret 2026.

Projektet har leveret den videnskabelige basis for miljøvurderinger af fugle, flagermus og marine pattedyr i området Nordsø I, som dækker ca. 1.400 km² 20–80 km ud for den jyske vestkyst. Formålet er at sikre, at kommende havvindprojekter udvikles på et solidt, dokumenteret og miljømæssigt ansvarligt grundlag.

"Forskning og rådgivning har suppleret hinanden og givet både kvalitet og anvendelighed. Kombinationen af Aarhus Universitets forskningserfaring og NIRAS’ miljøfaglige sparring samt projektstyring og dataintegration har været afgørende for kvaliteten og de løbende leverancer gennem projektet. Vi har bevist, at når rådgivning og forskning samarbejder tæt, kan man levere både solide data og et brugbart beslutningsgrundlag til myndigheder og projektudviklere,” siger Seniorprojektleder hos NIRAS, Søren Granskov.

”Forskning og rådgivning har suppleret hinanden og givet både kvalitet og anvendelighed."

Søren Granskov, seniorprojektleder, NIRAS

Mange timers feltarbejde i et risikofyldt miljø

Miljøovervågningsprogrammet har krævet omfattende feltarbejde. Medarbejderne på projektet har over to år brugt mange timer i gennemførelsen af et unikt og ambitiøst feltprogram, der har inkluderet fly- og skibsbaserede observationer af fugle og havpattedyr samt akustiske registreringer af havpattedyr og flagermus fra bøjer. Data er indsamlet i et barskt og risikofyldt nordsømiljø med formålet at indsamle sammenhængende data om fugle, flagermus og marine pattedyr på tværs af årstider.

De vigtigste resultater er:

Fugle: Kortlægning af 27 arter og deres årlige bevægelsesmønstre. For første gang er der nu et sammenhængende billede af fuglelivet i Nordsøen gennem hele året - endda med solide data over to år. Der er registeret særlig høj forekomst af arterne lomvier, rider og suler.

Flagermus: Dokumentation af enkelte troldflagermus (Nathusius’ pipistrelle) over 80 km fra land, bekræfter, at flagermus kan findes langt fra land. Undersøgelsen dokumenterede dog langt de fleste flagermus indenfor 25 km fra kysten i perioden for efterårstrækket og under de rette vejrforhold.

Marine pattedyr (særligt sæler, marsvin og forskellige hvalarter): Systematisk, akustisk overvågning og observationer viser, at marsvin forekommer regelmæssigt i det undersøgte område, mens sæler hovedsageligt opholder sig kystnært. Der er tydelige sæsonmønstre, som giver vigtig viden til at planlægge anlægsarbejde i de perioder, hvor dyrene er mindst sårbare.

"De omfattende mængder af data, der er indsamlet her og i andre projekter, kan fremskynde processen, fordi udviklere allerede i tilbudsfasen får indsigt i de natur- og miljømæssige forhold i området."

Louise Rønde Mønster, ekspertisechef, NIRAS

Grundlag for miljøvurderinger i fremtidige vinderprojekter

De mange indsamlede data fra feltundersøgelserne er nu overdraget i særskilte rapporter til Energinet og Energistyrelsen. Materialet skal anvendes i kommende miljøvurderinger af havvindmølleparker i de dele af i Nordsø I-området, der indgår i det aktuelle havvindudbud. Det næste skridt bliver hermed, at resultaterne danner grundlag for miljøvurderinger af konkrete projekter, når vinderne af havvindudbuddene udpeges i 2026. Her vil de indsamlede data være med til at bidrage til, at udbygningen af havvindenergi sker på et vidensbaseret grundlag.

”Udbygningen af havvindenergi går desværre langsomt, men dette projekt udgør et vigtigt fundament for det aktuelle udbud i Nordsø I-området,” siger ekspertisechef Louise Rønde Mønster, NIRAS. Hun fortsætter: ”De omfattende mængder af data, der er indsamlet her og i andre projekter, kan fremskynde processen, fordi udviklere allerede i tilbudsfasen får indsigt i de natur- og miljømæssige forhold i området. Når vinderne af udbuddene er fundet, vil miljøvurderingerne kunne baseres på de indsamlede data – og dermed undgås det, at der skal gennemføres flere års nye undersøgelser.”

Rapporterne er tilgængelige hos Energistyrelsen og hos DCE, Aarhus Universitet.