Projekt
Et kunstværk tæt på indgangen til en festivalplads skal kunne holde til lidt af hvert. Rytmestangen ved Tusindårsskoven i Odense er derfor opsat i et fundament på baggrund af en ingeniørs beregninger.
- Lande: Danmark
- Sektorer: Tværfagligt
Det er nok færreste, der tænker over, at der har været en ingeniør i spil, når man passerer Thorgej Steen Hansens udsmykningsprojekt på cykelstien ved Tusindårsskoven i Odense.
Et kunstværk i det offentlige rum skal ikke bare være kunst. Det skal kunne tåle interaktion fra beskueren. Især når den hvert år passeres af tusindvis af glade festivaldeltagere på vej til Tinderbox-pladsen. Det havde folkene bag den nye supercykelsti i NIRAS infrastruktur heldigvis tænk på.
Jonas Præstekjær er konstruktionsingeniør i NIRAS og har flere gange været koblet på kunstprojekter, når en kunstners idé skal føres ud i livet. Det var derfor ikke nyt for Jonas, da kollegaerne henvendte sig for at få lavet et sikkert fundament til den del af udsmykningsprojektet, der kaldes Rytmestangen.
Ingen definerede laster
Normalt har en konstruktionsingeniør klart definerede mål for, hvad konstruktionen skal kunne holde til. Men Jonas fortæller, at Rytmestangen var en mere diffus opgave uden definerede laster. Den skal i princippet kun kunne bære sig selv, men i praksis ved ingen, hvad den kan blive udsat for.
Men tanken om placeringen tæt på en festivalplads tog Jonas’ beregninger derfor udgangspunkt i, at fundamentet og Rytmestangen skulle kunne holde til at bære to voksne personer. Det krævede, at selve kunstværket måtte gøres tykkere end oprindeligt tiltænkt fra kunstneren.
Også placeringen ændrede kurs undervejs. Oprindeligt skulle Rytmestangen stå i 45 graders vinkel tæt på et træ, men de fysiske forhold ved cykelstien gjorde, at Rytmestangen nu i stedet står næsten lodret i en lysning mellem træerne.
Illustrerer årets gang
Rytmestangen er en del af Thorgej Steen Hansens udsmykningsprojekt for Odense Kommune. Der er tre værker langs supercykelstien fra Odense Centrum via Højme til Brændekilde. Her kan værkerne ses frem til 2029.
Farverne på Rytmestangen er valgt, så de spiller sammen med skovens farvespil. Gul og orange for himlens farvespil under solopgang og solnedgang. Grøn for bladenes farve. Blå for himlens farve i løbet af dagen. Sort for skovbundens jord og mul. I løbet af dagtimerne vil den gule og den orange farve også spille sammen med det farvespil der udspiller sig i skovbunden når blade, blomster og grene strejfes af solens stråler.
Om efteråret og vinteren vil rytmestangen bære minde om det forår og den sommer der er gået og samtidigt vil den bringe bud om det forår og den sommer der skal komme.
Jonas Præstekjær er selv flittig bruger af supercykelstien og kan derfor følge med i, hvordan de forbipasserende interagerer med kunstværket.
Om Rytmestangen
Del af udsmykningsprojekt lavet af Thorgej Steen Hansen i 2019.
Rød, orange, blå, grøn, sort og gul film på rustfri stållægte sat op med en svagt faldende hældning ind mod skoven.
Værket måler 360 x 12 x 8 cm.