Projekt

Esbjerg får nyt ishockey-mekka

Esbjerg Isarenaa Lounge1

Fra 2019 bliver det en helt anden oplevelse at komme til ishockey i Esbjerg, når renoveringen af Granly Hockey Arena står klar.

12. november, 2018
  • SDG: #3, #11
  • Sektor: Byggeri
  • Lande: Danmark
  • Klient: Esbjerg Kommune og Fonden, Energy Lounge

Esbjerg Kommune og Fonden, Energy Lounge er i gang med at bygge en ny isarena med lounge til Sport og Eventpark Esbjerg. K G Hansen & Sønner har totalentreprisen på byggeriet af den nye hal, som man opfører præcis samme sted, hvor den gamle Granly Hockey Arena lå. Et helt essentielt element i byggeriet var at bevare den ’Gule Mur’, som er hjemmeholdets ende-tribune med ståpladser.

Projektet indeholder en ny ishal med publikumsfaciliteter på flere niveauer og nye indvendige omklædningsfaciliteter med loungefaciliteter som en hængende tilbygning mellem ishal 1 og Blue Water Arenas loungeområde.

Areanen opføres med hængetribuner og omklædnings-, kiosk- og sponsorfaciliteter samt en større VIP-lounge, som man sammenbygger med eksisterende stadionanlæg ved Blue Water Arena.

Bygherrerådgiver for Esbjerg Kommune

NIRAS har været bygherrerådgiver for Esbjerg Kommune på dette spændende projekt. Projektet omfatter opførelse af en ny isarena med plads til 4.200 tilskuere – heraf 3.300 siddepladser – og med tilhørende loungefaciliteter.

NIRAS' ydelser omfattede bygherrerådgivning i forbindelse med totalentrepriseudbud med forhandling i henhold til Udbudslovens afsnit II, herunder projektledelse i forbindelse med at udarbejde udbudsgrundlag. Desuden stod NIRAS for at

  • deltage i arbejdsgruppemøder
  • udarbejde en detaljeret procestidsplan
  • stå for myndighedsdialog
  • udarbejde konkurrencematerialer
  • kontrahering
  • gennemføre og afholde totalentreprisekonkurrence.

2.000 kvadratmenter større

Byggeperioden ligger mellem ishockeys to slutrunder, og i maj 2018 blev den eksisterende ishockeyarena revet ned, og man begyndte straks med at opføre den nye hal.

Det nye bygningskompleks får et areal på 8.111 kvadratmeter, hvilket er godt 2.000 kvadratmeter mere end det gamle.

Esbjerg Kommune og fonden Energy Lounge er bygherrer for projektet, der samlet løber op i godt 68 mio. kroner.

Projektet er resultatet af en totalentreprisekonkurrence, som totalentreprenør KG Hansen vandt i samarbejde med Friis og Moltke som arkitekter og COWI som ingeniører.

Granly har ligget hengemt og henglemt som en stedsøster til de andre flotte arenaer - Dokken og Blue Water Arena. Nu er det tid at komme ud af Tornerosesøvnen og blive en del af det meget flotte idræts- og sportskompleks.

Forhenværende borgmester Johnny Søtrup (V)

Vil du vide mere?

Se også