Model sikrer vedligehold af vejrabatter og mindre vand på motorvejen

Opmålingsfly scannede alle danske veje

Hidtil har Vejdirektoratets vurdering, af hvilke veje der skal prioriteres, baseret sig på lokalt kendskab, egne erfaringer og de store vandpytter, der nogle steder observeres på motorvejene.

Men nu har Vejdirektoratet og NIRAS ved hjælp af et opmålingsfly fra Airborne LiDAR Mapping, som i foråret har overfløjet hele det samlede danske motorvejsnet, indhentet værdifulde geodata. Flyets geodata over de 1.200 kilometer motorvej er efterfølgende blevet bearbejdet til en digital terrænmodel og indarbejdet i  den landsdækkende, ældre terrænmodel over de resterende veje.   

Beregningsmodellen laver en vejprofil, som beskriver vejens tilstand i dag. Det sammenholdes med en såkaldt ideal-vejprofil, der beskriver, hvordan vejen og rabatten som minimum bør se ud. Desto større differensen er mellem de to profiler, desto højere prioritet vil modellen give den konkrete vej. Ligger der eksempelvis langt mere jord i en vejrabat, end der bør – vil det være én af de veje, modellen foreslår, at Vejdirektoratet får afhøvlet.

Modellen vurderer på en skala, hvor stort behovet er for, at en vej afhøvles. Vejdirektoratet kan bruge skalaen som en indikator for, hvor stort behovet er på den enkelte strækning. På den måde er det nu blevet muligt for Vejdirektoratet at træffe veldokumenterede og datadrevne beslutninger, når de planlægger vedligehold. Med en digital terrænmodel  har Vejdirektoratet i dag et forkromet overblik over situationen i landets vejrabatter.

Kigger på pris og hastighed

I modellen ligger der samtidig en række andre parametre, som hjælper Vejdirektoratet til at prioritere de mest udsatte veje. Vejdirektoratet har et årligt budget til afhøvling, de skal holde sig inden for. Modellen tager derfor højde for, hvad det vil koste at afhøvle en bestemt strækning. Eksempelvis er det langt dyrere at afhøvle en midterrabat med autoværn end en yderrabat.  

Derudover prioriterer modellen også de veje, hvor det er tilladt at køre hurtigst, for her er risikoen for uheld størst. En motorvej, hvor hastighedsbegrænsningen er 130 km/t, er altså vigtigere at få afhøvlet end en landevej, hvor vejskiltene viser 70 km/t. 

NIRAS har i samarbejde med Vejdirektoratet udviklet den nye model, der fremover skal hjælpe Vejdirektoratet til at prioritere de veje, der har mest behov for at blive vedligeholdt. 

I november 2018 bliver terrænmodellen for de resterende statsveje i Jylland opdateret og i 2019 forventes de resterende veje at blive opdateret.