Highway with cars driving in front of five windmills
Ved hjælp af en ny beregningsmodel kan Vejdirektoratet fremover træffe datadrevne og veldokumenterede beslutninger, når de skal prioritere, hvilke vejrabatter der skal vedligeholdes først.

Beregningsmodel til Vejdirektoratet

Model sikrer vedligehold af vejrabatter og mindre vand på motorvejen

Med en ny beregningsmodel og geodata indhentet fra et fly kan Vejdirektoratet prioritere, hvilke rabatter der trænger til at blive vedligeholdt. Det skal sikre, at regnvand altid kan løbe væk fra kørebanen.

Med mere end 3.800 kilometer statsveje i Danmark, heraf 1.200 kilometer motorvej, er der nok at holde styr på for Vejdirektoratet, når de skal udvælge, hvilke rabatter der trænger til at blive vedligeholdt. Vejrabatterne skal rutinemæssigt ’afhøvles’ for græs og jord, ellers kan vandet ikke løbe væk fra vejen – og det kan være til fare for trafikken. En ny beregningsmodelmodel giver Vejdirektoratet indsigt i, hvor der er størst behov for, at rabatten afhøvles.     

Opmålingsfly scannede alle danske veje

Hidtil har Vejdirektoratets vurdering, af hvilke veje der skal prioriteres, baseret sig på lokalt kendskab, egne erfaringer og de store vandpytter, der nogle steder observeres på motorvejene.

Men nu har Vejdirektoratet og NIRAS ved hjælp af et opmålingsfly fra Airborne LiDAR Mapping, som i foråret har overfløjet hele det samlede danske motorvejsnet, indhentet værdifulde geodata. Flyets geodata over de 1.200 kilometer motorvej er efterfølgende blevet bearbejdet til en digital terrænmodel og indarbejdet i  den landsdækkende, ældre terrænmodel over de resterende veje.   

Beregningsmodellen laver en vejprofil, som beskriver vejens tilstand i dag. Det sammenholdes med en såkaldt ideal-vejprofil, der beskriver, hvordan vejen og rabatten som minimum bør se ud. Desto større differensen er mellem de to profiler, desto højere prioritet vil modellen give den konkrete vej. Ligger der eksempelvis langt mere jord i en vejrabat, end der bør – vil det være én af de veje, modellen foreslår, at Vejdirektoratet får afhøvlet.

Modellen vurderer på en skala, hvor stort behovet er for, at en vej afhøvles. Vejdirektoratet kan bruge skalaen som en indikator for, hvor stort behovet er på den enkelte strækning. På den måde er det nu blevet muligt for Vejdirektoratet at træffe veldokumenterede og datadrevne beslutninger, når de planlægger vedligehold. Med en digital terrænmodel  har Vejdirektoratet i dag et forkromet overblik over situationen i landets vejrabatter.

Kigger på pris og hastighed

I modellen ligger der samtidig en række andre parametre, som hjælper Vejdirektoratet til at prioritere de mest udsatte veje. Vejdirektoratet har et årligt budget til afhøvling, de skal holde sig inden for. Modellen tager derfor højde for, hvad det vil koste at afhøvle en bestemt strækning. Eksempelvis er det langt dyrere at afhøvle en midterrabat med autoværn end en yderrabat.  

Derudover prioriterer modellen også de veje, hvor det er tilladt at køre hurtigst, for her er risikoen for uheld størst. En motorvej, hvor hastighedsbegrænsningen er 130 km/t, er altså vigtigere at få afhøvlet end en landevej, hvor vejskiltene viser 70 km/t. 

NIRAS har i samarbejde med Vejdirektoratet udviklet den nye model, der fremover skal hjælpe Vejdirektoratet til at prioritere de veje, der har mest behov for at blive vedligeholdt. 

I november 2018 bliver terrænmodellen for de resterende statsveje i Jylland opdateret og i 2019 forventes de resterende veje at blive opdateret.