Nyhed

Strategi giver pote: nye, norske kontrakter inden for jernbaner er i hus

Bane Nor Red Train

Med friske underskrifter på to rammeaftaler samt et stort jernbaneprojekt, alle for Bane NOR i Norge, har NIRAS fået godt tag i det norske infrastruktur-marked. Målet om at blive en anerkendt skandinavisk rådgiver inden for jernbaneområdet er derfor godt på vej til at blive en realitet.

22. juni, 2018

Bane NOR, Norges svar på Banedanmark, har netop tildelt NIRAS to nye rammeaftaler. Det er dermed den tredje jernbaneaftale, NIRAS vinder inden for et år. Det sker samtidig få uger efter, at NIRAS for anden gang på et halvt år har underskrevet kontrakt på et stort jernbaneprojekt; denne gang ”Hensetting Ski Syd”-projektet.

Læs mere om jernbaner her. 

Rammeaftalerne vigtige for videre udvikling

Rammeaftalerne er strategisk vigtige i forhold til den videre udvikling af NIRAS’ satsning på det norske infrastruktur-marked, for stort set alle projekter med en økonomisk ramme på under 10 millioner norske kroner vil blive budt ud herigennem:

”De to nye rammeaftaler er med til at sikre udviklingen af NIRAS’ afdeling i Norge og samtidig sikre et stærkt tværfagligt samarbejde mellem Danmark og Norge”, fortæller afdelingsleder Theis Rasmussen.

De tre ramme-
aftaler er:

  • Teknisk Hovedplan inkl. offentlig plan 
  • Teknisk detaljeplan inkl. offentlig plan 
  • Rammeaftale ”Oslokorridoren område Øst”

De to første rammeaftaler har en varighed på 4 år med option på 2+2 år, mens ”Oslokorridoren område Øst” har en varighed på 2 år med option på 1+1 år.

Jernbane-
projektet Ski Syd omhandler:

  • Udarbejdelse af teknisk hovedplan (forprojekt) for et hensettingsanlæg med plads til 55 togsæt
  • En ny banestrækning på ca. 6 km inkl. veje, broer, afvanding, miljø etc.

Jernbaneprojekt ”Ski Syd” for vigtig kunde

På projektet ”Hensetting Ski Syd” skal NIRAS bistå Bane NOR med at etablere et nyt rangér-og remiseområde cirka 30 km syd for Oslo. Tilbage i februar 2018 valgte Bane NOR også NIRAS som rådgiver på et lignende projekt, der dermed blev den første norske opgave under en rammeaftale for jernbanerådgivning; en masterplan for ”Hensetting Kongsvinger-området”.

Den nye kontrakt er hevet i land, fordi NIRAS sammen med underleverandører leverede det bedste tilbud målt på teknisk løsning og kompetence. NIRAS scorede fuldt antal point på tildelingskriterierne ”forståelse af opgaven” og ”kompetence”, så prisen var ikke afgørende:

”Vi brugte meget tid på dette tilbud, og det er derfor en forløsning at se resultatet af konkurrencen og ikke mindst, at vi vinder på teknik fremfor pris”, siger afdelingsleder Theis Rasmussen.

Også direktør i NIRAS Norge, Janne Aas-Jakobsen, er glad:

”Hensetting Ski Syd er et stort og kritisk projekt for udviklingen af infrastrukturen på det centrale østland, og det er et vigtig projekt for Bane NOR. Det er godt at se, at vi på mindre end to år er blevet et anerkendt rådgiverteam her i Norge. Nu er det vigtigt, at vi lever op til det ansvar, som nu er givet os fra Bane NOR og at vi bruger muligheden til at udvikle os yderligere inden for infrastruktur her i Norge. Derfor stiller vi også med et stærkt, skandinavisk hold og trækker på erfaringen fra Kongsvinger-projektet”, siger Janne.

Kunden ved, hvad vi står for

Jan Kragerup, der er forretningschef i Danmark for jernbaner, mærker tydeligt, at NIRAS er kommet godt ind på det norske marked:

”Med de nye rammeaftaler og kontrakter på projekter bliver det tydeligt, at vi er blevet en kendt leverandør i jernbanemarkedet i Norge. Bygherren, Bane NOR, ved hvem vi er som virksomhed, men også som medarbejdere – både de danske og de norske – og vi bliver anderkendt som en kompetent og seriøs aktør”, siger han og tilføjer: 

”Vi har leveret godt på det første norske projekt, vi vandt, og det sikrer nu, at flere projekter kan være på vej”.

Vil du vide mere?

Theis Tarp Rasmussen

Theis Tarp Rasmussen

Senior Vice President

Oslo, Norway

+45 2321 5452

Se også