Nyhed

Njord konsortiet vælger NIRAS som rådgiver til bud på energiø i Nordsøen

Offshore Wind

NIRAS skal være rådgiver for et konsortium bestående af ACCIONA, Boskalis, DEME og MT Højgaard International, tilsammen kaldet Njord Group. De fire selskaber skal sammen udvikle et bud på den planlagte energiø i Nordsøen for Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der er projektudvikler på vegne af investorkonsortiet VindØ.

30. november, 2021

NIRAS er netop blevet udvalgt som rådgiver af konsortiet Njord Group, der skal udvikle et bud på verdens første energiø, der skal etableres i Nordsøen 100 km fra den danske vestkyst, hvor der er ideelle betingelser for at producere grøn energi med havvindmøller.

Njord Group konsortiet består af de fire førende internationale selskaber ACCIONA, Boskalis, DEME og MT Højgaard International, der tilsammen har omfattende ekspertise inden for havvindmøller, offshore- og marinekonstruktioner.

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er projektudvikler for VindØ investorkonsortiet, der består af Pension Danmark, PFA og Andel.

”Vi er meget stolte over, at NIRAS er blevet valgt som rådgiver til et konsortium med selskaber af denne kaliber. Vi ser frem til at bidrage med vores ekspertviden til udviklingen af dette banebrydende projekt i den grønne omstilling,” siger Carsten Heine Lund, der er senior vice president i NIRAS.

Energiøen vil forventeligt blive forbundet til havvindmøller med en samlet kapacitet på 10 gigawatt. Desuden skal øen huse et innovationscenter med mulighed for lagring af energi og et Power-to-X anlæg, samt en havn og faciliteter til drift, vedligeholdelse og beboelse for udstationeret personale.

Stærke kompetencer inden for marineprojekter, havvindmøller og bæredygtighed

”Der er ingen tvivl om, at vores ekspertise inden for maritime projekter matcher vores samarbejdspartneres kompetencer særdeles godt. Vi har tidligere arbejdet sammen med flere af disse selskaber på forskellige projekter i både Skandinavien og internationalt, og vi har rigtig gode erfaringer fra disse samarbejder,” udtaler Christoffer Truelsen, der er vice president i NIRAS.

NIRAS har arbejdet på en lang række havvindmølleprojekter over hele verden, og har en omfattende ekspertise inden for offshore og marine konstruktioner. Dertil har NIRAS også tilbundsgående erfaring med alle relevante miljøspørgsmål, herunder ikke mindst påvirkningerne af havmiljøet.

”Bæredygtighed er dybt forankret i vores DNA, og derfor passer Energi Ø projektet også perfekt til NIRAS’ mangeårige erfaringer med store marine projekter, samt vores arbejde med den grønne omstilling,” uddyber Carsten Heine Lund.

Vil du vide mere?

Carsten Heine Lund

Carsten Heine Lund

Senior Vice President

Allerød, Denmark

+45 6020 1916

Christoffer Truelsen

Christoffer Truelsen

Forretningsdirektør

Allerød, Denmark

+45 2546 1850

Se også: