Nyhed
Klimasikring, byudvikling – og grønbroget tudse. En umage treenighed på Lynetteholm baner vej for ny tilgang til naturbeskyttelse
Grønbroget tudse
Med en ny forhåndsdispensation, der er den første af sin slags i Danmark, er vejen banet for at kombinere byudvikling, klimasikring og biodiversitet på Lynetteholm. Tilladelsen giver den grønbrogede tudse adgang til de egnede levesteder, som vil opstå under landindvindingen til Lynetteholm gennem de kommende årtier – uden at artens beskyttelse forhindrer den planlagte byudvikling inden for anlægsperioden.
21. maj, 2025
Grønbroget tudse er en sjælden paddeart, som siden 1992 har været omfattet af EU’s Habitatdirektivs særlige artsbeskyttelse. Arten foretrækker vegetationsløse vandhuller med lavt vand, og den lever naturligt på klippekyster, strandenge mm. Den type levesteder opstår ofte i forbindelse med landindvinding.
Arten har gennem årtier klaret sig omkring København, selvom de oprindelige strandenge langs kysten for længst er forsvundet. Det skyldes, at nye egnede levesteder for arten er opstået ved landindvinding, f.eks. Vestamager (ca. 1940), Avedøre Holme (ca. 1960), Øresundsforbindelse og Peberholm (1990) samt senest Nordhavn (2010). Disse områder har skabt levesteder for arten, som har fungeret gennem en periode på 20-30 år, indtil tilgroning eller anden anvendelse har gjort områderne uegnet for arten igen. Uden de landindvindingsprojekter var grønbroget tudse for længst forsvundet fra København.
Forhåndsdispensation giver tudsen adgang i anlægsperioden
Københavns kommende halvø Lynetteholm er det næste store landindvindingsprojekt i København, som realiseres i løbet af de kommende årtier. Lynetteholm skal både håndtere overskudsjord fra byggeriet i hovedstaden og fungere som en langsigtet klimasikring mod stormflod. Som det er set med tidligere landindvindingsprojekter, forventes det, at der vil opstå nye egnede levesteder for grønbroget tudse i forbindelse med etableringen af Lynetteholm.
Ved miljøvurderingen af Lynetteholm tilbage i 2020 blev det besluttet at forhindre den grønbrogede tudses adgang til jordopfyldsområdet gennem hele anlægsperioden, da det på dette tidspunkt blev vurderet bedst i forhold til at beskytte arten og samtidig ikke skabe begrænsninger for anlægsarbejdet.
I By & Havn arbejder vi målrettet med biodiversitet i planlægningen af vores områder, og jeg er glad for, at vi med den her forhåndsdispensation kan tilgodese både natur og byudvikling.
Noelle Kehli, teamleder for Miljø og Myndighed i By & Havn
Dispensationen, som er den første af sin slags i Danmark, er en vigtig nyskabelse inden for naturbeskyttelse. ”I By & Havn arbejder vi målrettet med biodiversitet i planlægningen af vores områder, og jeg er glad for, at vi med den her forhåndsdispensation kan tilgodese både natur og byudvikling. Vi forventer, at Lynetteholm først er fyldt op om cirka 30 år, og det giver mange nye levesteder, som grønbroget tudse løbende får glæde af, indtil området skal udvikles”, siger teamleder for Miljø og Myndighed i By & Havn, Noelle Kehli.
”Forhåndsdispensationen skaber mulighed for at integrere naturhensyn i projekter, som indeholder en merværdi for særligt beskyttede arter,” siger markedschef for natur og biodiversitet hos NIRAS, Martin Hesselsøe. ”Gennem forhåndsdispensationen undgår vi, at regler om naturbeskyttelse skaber et uheldigt incitament til at eliminere egnede levesteder for beskyttede arter, inden levestederne bliver koloniseret.”
Forhåndsdispensationen skaber mulighed for at integrere naturhensyn i projekter, som indeholder en merværdi for særligt beskyttede arter.
Martin Hesselsøe, markedschef for natur og biodiversitet hos NIRAS
Vi ved, at tudsen med meget høj sandsynlighed vil indvandre til Lynetteholm, fordi den allerede findes på Amager, på Prøvestenen og i Nordhavn.
Kristine Stove Boesgaard, konsulent og biolog hos NIRAS
Dilemmaet: Byggepladsen skaber leveområder, der kan hindre byggeriet
Den grønbrogede tudse er beskyttet under EU's habitatdirektiv og kategoriseres som en såkaldt bilag IV-art, og den har en helt unik evne til at kolonisere nye områder. Det gælder også byggepladser, hvor der bliver skabt nye vandområder og åbne flader, i takt med at byggepladsen udvikles. Det forklarer Kristine Stove Boesgaard, der er konsulent og biolog i miljøafdelingen hos NIRAS.
”Vi ved, at tudsen med meget høj sandsynlighed vil indvandre til Lynetteholm, fordi den allerede findes på Amager, på Prøvestenen og i Nordhavn,” forklarer hun. ”Men det skaber altså et dilemma: På den ene side vil tudsen ikke være i området uden byggeaktiviteten, men på den anden side er dens yngle- og rasteområder juridisk beskyttede, hvilket kan bremse byggeprocessen, når arten koloniserer området.”
Løsningen på det dilemma blev altså en forhåndsdispensation, der gør det muligt at fjerne tudsens yngle- og rasteområder, når næste fase af projektet går i gang. Indtil da vil byggepladsen fortsat skabe nye levesteder, hvilket faktisk kan gavne arten. Et paradoks, erkender Kristine Stove Boesgaard, men, som hun forklarer, så ville der uden anlægsaktiviteten slet ikke være egnede levesteder for tudsen i området.
Overvågning og kontinuerlig indrapportering
Anlægsperioden for Lynetteholm strækker sig over flere årtier, hvor talrige midlertidige levesteder til tudserne forventes at opstå og forsvinde på baggrund af forhåndsdispensationen. Det vil gavne bestanden i hele København på samme måde som de tidligere landindvindingsprojekter har vist gennem næsten 100 år.
Derudover sikres tudsen også langsigtede levesteder gennem etablering af permanente ynglevandhuller i Lynetteholms kystlandskab. Første etape indebærer etablering af 1.500 m² ynglevandhuller, mens anden etape, der påbegyndes efter 2031, vil tilføre yderligere 4.500 m² egnede levesteder.
For at sikre en kontinuerlig vurdering af forhåndsdispensationen vil der løbende blive indsamlet data om tudsebestanden, som rapporteres til myndighederne frem til 2050. Denne strukturerede overvågning er et vilkår i dispensationen, som kan anvendes til at vurdere omfanget af projektets forventede merværdi for den beskyttede art.
Denne tilgang kan måske være er en del af en tendens, hvor EU’s habitatdirektiv fortolkes mere fleksibelt for at fremme både samfundsinteresser og biodiversitet.
"Når vi tænker naturbeskyttelse ind tidligt i planlægningen, får vi bedre løsninger for både mennesker og arter. Lynetteholm er et godt eksempel på, hvordan man kan balancere byudvikling og biodiversitet – og det kan bane vej for fremtidige projekter i hele landet,” slutter Martin Hesselsøe.
Vil du vide mere?
