Nyhed

Jernbane til Esbjerg Havn

NIRAS skal gennemføre de indledende analyser og forundersøgelser for anlægget af jernbane til Esbjerg Havn.

6. september, 2010

NIRAS skal gennemføre de indledende analyser og forundersøgelser for anlægget af jernbane til Esbjerg Havn.

Baggrunden for projektet er, at staten har afsat 200 mio. kr. til at styrke godstrafikken i Danmark med udgangspunkt i en tidligere politisk aftale om ”En grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009. Det er efterfølgende besluttet at gennemføre undersøgelser af anlæg til godstrafik til havnene i Esbjerg og Nyborg.

Af denne pulje har staten reserveret 100 mio. kr. til anlæg af et nyt godsspor til Esbjerg havn, under forudsætning af lokal opbakning og der tilvejebringes privat/kommunal/ EU medfinansiering.

Der er derfor ligeledes afsat midler til, at Banedanmark skal udarbejde grundlag for en politisk beslutning om projektet til 2012. Der skal undersøges to løsninger for et nyt spor til Esbjerg Havn.

NIRAS skal foretage undersøgelserne i de tidlige projektfaser, hvilket omfatter dispositionsforslag, VVM og projektforslag.

Opgaven skal løses af et bredt sammensat rådgiverteam, der spænder over de mange aspekter i anlægsarbejdet – fra baneteknik og anlægsarbejder til landskab, arkitektur og miljøpåvirkning.

Vil du vide mere?

Jan Kragerup

Jan Kragerup

Med venlig hilsen Jan Kragerup Projektdirektør J

Allerød, Denmark

+45 4810 4227

Se også