Indeklimaeksperten: Mange boligejere kender ikke deres eget energiforbrug – det koster på varmeregning og salgsværdi

Kold vinter? Ældre boliger har ofte så dårlig isolering, at det følges af dårligt indeklima med træk og kuldenedfald samtidig med, at radiatorerne kører på fuld tryk for at holde boligen opvarmet. Det er dog langt fra alle danske boligejere, der er klar over, om de har dårlig isolering eller ej, viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri. 33 procent af alle boligejere har energimærke E, men kun 14 procent er klar over det.  

”Vi har selv udarbejdet en undersøgelse af blandt andet private forbrugeres erfaringer med energibesparelser. Vi konstaterede, at der i privatsegmentet er en forbløffende lille viden om energiforbrug. Når man spørger folk om, hvor meget energi de bruger, så ved de det ikke,” siger Peter Noyé, ekspertisechef inden for energi og indeklima hos NIRAS.

Den dårlige boligisolering giver et betydeligt større strøm- og varmeforbrug, og derfor får boligerne et lavt energimærke. Det sætter sig i salgsværdien.

”Boliger med dårligt energimærke ligger længere tid på boligmarkedet, da efterspørgslen er mindre, så et godt energimærke er noget, der har betydning,” siger Peter Noyé.

Isolér, mens du renoverer

Man kan blandt andet opnå et bedre energimærke på boligen ved at udskifte vinduer, ruder, døre og lette brystningspartier under vinduer og ved døre. Men man kan også gå efter at isolere eksisterende mure og loft bedre.

”Hvis du alligevel er ved at renovere og ændrer konstruktionen af boligen, er det værd at overveje, om der er plads i budgettet til bedre isolering. Den største forbedring opnås gennem efterisolering af tag eller klimaskærmsrenovering, men det letteste er nok at udskifte gamle vinduer og glastyper i huset. Det er traditionelt der, hvor problemerne er størst, og hvor man oplever størst effekt,” siger Peter Noyé og fortsætter:

”Hvis du har mulighed for hulrumsisolering af væggene, så skynd dig at gøre det. Det har ret stor effekt, og det er billigt.”

Forskellige isoleringsmaterialer har forskellige kvaliteter

Nogle boligejere vælger at efterisolere med mineraluld, der er uorganisk og robust, mens andre boligejere vælger at isolere med papir, da det har en mindre CO₂-belastning i produktionen. 

”Når man efterisolerer, skal man være sikker på, at det, man blæser ind mellem murene, er fugtstabilt og velisolerende, så der ikke opstår skimmelvækst. Man skal også være sikker på, at det gøres af velkvalificerede personer, så der indblæses korrekt,” siger Peter Noyé.

Bedre indeklima øger funktionaliteten

Der er mange, som gerne vil sidde tæt på vinduet eller bruge karnappen, når det er vinter, men dårlig isolering kan betyde, at man i sidste ende må lade være, da det simpelthen trækker for meget ind.

”Når man isolerer boligen og rykker op i energimærke, får man som bonus et bedre indeklima med mindre træk og ikke så kolde mure. Det betyder, at man i princippet kan få en funktionelt større bolig, da man pludseligt kan begynde at bruge karnappen og sidde langs vinduet,” siger Peter Noyé.

For nogle boligejere kan bedre isolering betyde, at der også er noget at hente i et mekanisk ventilationsanlæg.

”Hvis man har et gammelt hus, vil man typisk starte med vinduer og døre og de lette brystningspartier. Så vil vi kigge på ydervæggen og blæse noget isolering ind i den. Derfra vil vi foreslå, at man overvejer et mekanisk ventilationsanlæg, som sikrer udluftningen uden at køle boligen ned ved udluftning. Det giver et væsentlig bedre indeklima med bedre luftkvalitet,” siger Peter Noyé.