Nyhed
Erstatningsnatur - hvordan ser den gode byttehandel ud? Nyt ph.d.-projekt vil undersøge effekten af praksis for erstatningsnatur
Knudshoved Odde (fotograf Lasse Dümke, NIRAS)
Nyhed
Knudshoved Odde (fotograf Lasse Dümke, NIRAS)
Når en ny vej eller et andet byggeprojekt medfører, at der fjernes eksisterende natur, kræves der ofte etablering af tilsvarende natur i nærheden. Men måske er den nuværende praksis ikke den bedste måde at hjælpe biodiversiteten på? Et nyt erhvervs-ph.d.-projekt hos NIRAS vil nu udvikle værktøjer til at forudsige, hvor vi får den største biologiske gevinst for indsatsen.
"Tit kan vi få meget mere natur for pengene ved at beskytte og genoprette naturlige processer i områder, hvor der allerede findes eksisterende naturværdier."
Rasmus Attrup Bille, biolog, NIRAS
Hvis man får tilladelse til at bygge nær eller i et naturområde, er løsningen i dag ofte én-til-to: Fjerner man en hektar natur, må man etablere to nye hektar natur i nærheden. Men ifølge Rasmus Attrup Bille, biolog og erhvervs-ph.d.-stipendiat hos NIRAS, rammer denne praksis ikke altid plet i forhold til at løse de udfordringer, biodiversiteten står overfor.
"Lige nu er praksis ofte at etablere erstatningsnatur tæt på det berørte område, men tit kan vi få meget mere natur for pengene ved at beskytte og genoprette naturlige processer i områder, hvor der allerede findes eksisterende naturværdier," forklarer Rasmus, der i flere år har arbejdet som konsulent i NIRAS og fra februar 2026 har startet sit nye forskningsprojekt.
Projektet, som udføres som ph.d.-studium ved Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet, er finansieret af NIRAS med tilskud fra Statens Innovationsfond.
“I NIRAS arbejder vi ofte med projekter, som kun kan gennemføres ved at påvirke eller nedlægge eksisterende natur - det kan være jernbaner, elledninger og meget andet. Det kræver ofte dispensationer fra myndighederne, som kun kan opnås under særlige omstændigheder. Hvis projektet berettiger en dispensation, stilles der ofte krav om erstatningsnatur. Vores mål er altid at få “flest frøer for tusserne”, når der bruges penge på erstatningsnatur og naturgenopretning,” siger virksomhedsvejleder Martin Hesselsøe, ph.d. og markedschef for natur i NIRAS.
“Vi håber derfor, at forskningsprojektet kan udvikle nye værktøjer, som kan dokumentere, hvor erstatningsnaturen bør placeres for at opnå den bedste effekt på biodiversiteten,” siger han.
"Vi håber, at forskningsprojektet kan udvikle nye værktøjer, som kan dokumentere, hvor erstatningsnaturen bør placeres for at opnå den bedste effekt på biodiversiteten."
Martin Hesselsøe, markedschef for natur, NIRAS
Kernen i projektet er anvendelsen af værktøjet Dansk Naturindikator (DNI), som projektets hovedvejleder, professor Rasmus Ejrnæs, har stået i spidsen for at udvikle. Hvor man tidligere ofte har målt naturkvalitet alene på baggrund af arter og strukturer, samler DNI kvaliteten i en score fra 0 til 100. Denne score er baseret på tre grundlæggende parametre:
"Naturen har brug for kontinuitet. Hvis et område har sjældne arter i dag, men ingen beskyttelse, er det i princippet intet værd i morgen, hvis nogen kan fjerne det. DNI-værktøjet straffer hårdt, hvis ét af de tre parametre er lavt," siger Rasmus Attrup Bille.
“Et værktøj som DNI får først rigtig værdi, når det har stået sin prøve ude i virkeligheden. Erstatningsnatur er et oplagt område, hvor DNI forhåbentlig kan gøre en positiv forskel for biodiversiteten,” siger Rasmus Ejrnæs.
Ph.d.-projektet er bygget op omkring tre konkrete arbejdspakker, der skal føre forskningen fra teori til anvendeligt værktøj.
I den første arbejdspakke skal der udarbejdes et kort, der viser, hvor man opnår den største effekt af naturgenopretning. Kortet forventes baseret på eksisterende data og skal vise, hvor man opnår den største stigning i DNI-score pr. 1.000 kroner investeret i naturgenopretning i Danmark.
Den anden arbejdspakke handler om at benchmarke udvalgte projekter med erstatningsnatur, som tidligere er udført. Målet er at klarlægge, hvor man har opnået den største effekt af indsatsen. Her skal Rasmus Attrup Bille i felten for at vurdere f.eks. 15-20 år gamle projektområder med erstatningsnatur på tidligere marker. Disse arealers tilstand og omkostninger skal sammenlignes med alternative naturprojekter, hvor områder med eksisterende naturværdier beskyttes, og naturlige processer genoprettes.
I den tredje og sidste arbejdspakke skal forskningsprojektet undersøge muligheden for at udvikle pålidelige biodiversitetskreditter. De kan bruges af virksomheder, som ønsker at dokumentere effekten af virksomhedens naturpositive tiltag i forbindelse med rapportering af bæredygtighed og grønne regnskaber.
”Forskningen peger på, at udviklingen af et troværdigt marked for biodiversitetskreditter er vanskeligere end at lave troværdige CO2-kreditter - som også er vanskeligt. Projektet kommer til at bygge på viden om disse udfordringer og vil undersøge, hvor langt man kan nå, og hvor det giver biologisk mening at bruge,” siger Niels Strange, professor på Københavns Universitet og medvejleder på ph.d.-projektet.
Dog understreger Rasmus Attrup Bille, at målet for projektet ikke er at stå med en færdig og brugbar biodiversitetskredit, men snarere at bane vejen for en sådan på sigt. I dette arbejde vil Rasmus derfor nøje følge udviklingen i EU-kommissionens nyligt igangsatte arbejde om natur- og biodiversitetskreditter fra juli 2025 (link).
"Vi har brug for at kunne forklare naturens kompleksitet i et sprog, der kan bruges i en miljøvurdering eller et klagenævn."
Rasmus Attrup Bille, biolog, NIRAS
For NIRAS er erhvervs-ph.d.’en en investering i et vækstområde, hvor rådgivning om natur-positive tiltag bliver stadig vigtigere. For Rasmus Attrup Bille selv handler det om at gøre en reel forskel for den biologiske forvaltning.
"Jeg trives i rollen som mellemmand mellem de 'gule mure' i Universitetsparken og erhvervslivets bundlinje. Vi har brug for at kunne forklare naturens kompleksitet i et sprog, der kan bruges i en miljøvurdering eller et klagenævn," forklarer han.
Med projektet håber han at være med til at ændre måden, vi tænker erstatningsnatur på i Danmark, så ressourcerne kan kanaliseres derhen, hvor de gør mest gavn. Også selvom det betyder, at man flytter en indsats fra en lokal grøft til et større sammenhængende naturområde.
"Hvis jeg kan være med til at skubbe til praksis og skabe et marked for biodiversitetskreditter, som jeg personligt kan stå inde for som biolog, så har projektet været en succes," slutter Rasmus Attrup Bille.