Byområders bæredygtighed sættes på formel

Nyt certificeringssystem viser, hvor bæredygtige nye byområder er. At bæredygtigheden bliver målbar, vil fremme den bæredygtige byudvikling.

22. dec 2014

Ikke alene bygninger, men også hele byområder kan nu få et certifikat for, hvor bæredygtig bydelen er. Det er Green Building Council Denmark, som samler en lang række aktører i byggeriet, der står bag den nye ordning.

”Med certificeringen får vi en systematisk tilgang, hvor vi kommer ud i hjørnerne af bæredygtighed. Det er fint nok med alle de solfangere, vi ser i øjeblikket, men med certificeringen får vi en helt anden helhedsorientering og grundighed,” siger markedschef Thomas Leerberg, NIRAS.

Han er uddannet auditør i systemet i Tyskland, hvor certificeringen er udviklet, og har været hovedredaktør på tilpasningen af systemet til danske forhold. Bæredygtighed handler om meget andet end de meget synlige tiltag. ”Et eksempel er de forskellige former for infrastruktur, som understøtter en bæredygtig livsstil – cykelstier, offentlig transport, lokal håndtering af regnvand, affaldshåndtering eller byrum, hvor man kan mødes,” forklarer Thomas Leerberg.

Salgsargument

Hans kollega, byplanlægger Hanne Skipper Jørvang, er en af underviserne, som det første hold af danske konsulenter møder i det fire-dages forløb, hvor de lærer certificeringssystemet at kende. Hun underviser i, hvordan de mere tekniske aspekter af byplanlægningen indgår i vurderingen af bæredygtighed.

Certificeringen sker på baggrund af vurderinger af i alt 45 kriterier. Byområderne kan præcertificeres ud fra masterplanen midtvejs, når 25 pct. af arealet er byggemodnet, og en endelig certificering, når 75 pct. af byggeriet er opført. Man opererer med tre kategorier: guld, sølv og bronze. Hanne Skipper Jørvang lægger vægt på, at certificeringssystemet ikke kun viser, hvor bæredygtige byområder er. Det vil også være en katalysator for bæredygtig byudvikling.

”For både developere, bygherrer og kommuner vil en certificering af bæredygtighed være et salgsargument. Derfor bliver ordningen en vigtig løftestang for mere bæredygtighed i byplanlægningen,” siger hun.

Mere råvarer end opskrift

Ordningen tager afsæt i Rio-deklarationen, hvor bæredygtighed ses som en helhed af både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. De 45 vurderingskriterier er grupperet i fem kategorier: Økonomisk, miljømæssig, teknisk, sociokulturel- og funktionel kvalitet samt kvaliteten af processen. Bæredygtighed handler i høj grad også om økonomi og sociale forhold.

”Certificeringssystemet er ikke en fiks og færdig opskrift på bæredygtigt byggeri. I stedet giver det en række parametre, man kan skrue på ud fra forudsætningerne i det enkelte område. Man skal dog fastholde helhedstankegangen. Det er ikke nok, at bygge nul-energihuse med solfangere og jordvarme, hvis bydelen ender med at blive så dyr, at det bliver en velhaverenklave, der måske endda ligger langt fra både arbejdspladser, indkøbsmuligheder og institutioner, ”siger Hanne Skipper Jørvang.

Indtil videre har Carlsbergbyen og Nordhavn- området i København, Bryggervej-bydelen i Aarhus og den nye bydel ved Nørrestrand i Horsens fået en præcertificering.