Vores kop kaffe (og mere) er i fare

Vi opdager det med det samme, når vi løber tør for kaffe derhjemme eller på arbejdspladsen. Kaffe hjælper os med at tage hul på dagen og er med, når vi deler en hyggestund med venner og familie. Men på trods af vores daglige kafferitualer er det overraskende, hvor lidt vi ved om, hvor kaffen kommer fra, og hvem der dyrker den. De fleste af os er heller ikke opmærksomme på den kolossale indflydelse, kaffe har på økonomien og miljøet i hele verden.

Selvom Fair trade-kaffe er langt den mest populære fair trade-vare i verden, udgør den stadig en forsvindende lille andel af det globale råvaremarked. Samtidig bliver den gennemsnitlige kaffebonde ældre og ældre, og deres børn ønsker at lære noget andet og arbejde uden for landområderne.

Generationsskifter blandt kaffebønder bliver mere og mere besværlige. Det er endnu et tegn på at indtægterne fra en kapital- og arbejdsintensiv afgrøde som kaffe endnu ikke når ud til flertallet af bønderne og giver dem en værdigere tilværelse.

For længe siden læste jeg en artikel ved navn »The Hamburger Connection«, hvori Norman Myers argumenterede for, at regnskovsrydningen i Centralamerika skyldtes Nordamerikas efterspørgsel efter oksekød til fastfood-industrien, hvor prisen bliver holdt kunstigt nede.

Dengang troede mange, at effekten af hamburgerforbindelsen kunne bekæmpes ved at erstatte ekstensiv græsning for kvæg med profitable og bæredygtige kaffe-skovlandbrug. Det ville i det mindste forsinke, om ikke ligefrem stoppe, omdannelsen af skov til marker for etårige enkeltafgrøder. Kaffen skulle redde skoven og hjælpe bønderne ud af fattigdommen. Resultaterne har dog været blandede af flere årsager. 

I dag er kaffebønder udsat for væsentlige klima- og helbredsrelaterede farer på grund af de uoprettelige effekter af klimaforandringer, og måden hvorpå bønderne reagerer på dem. Hvert år bliver det sværere at dyrke kaffe i lavere højder end tidligere. Nogle ressourcestærke bønder kan langsomt flytte deres plantager højere op, men for flertallet af dem findes denne udvej ikke, og de bliver sandsynligvis nødt til helt at opgive kaffedyrkningen. For at kunne overleve kommer disse familier til at udskifte de skovlandbrug, de måtte have med græsningsarealer, til kvæg eller dyrkning af enkeltafgrøder.

Når temperaturen stiger, bliver regnvejrsmønsteret uregelmæssigt, biodiversiteten formindskes, og der kommer flere skadedyr på kaffeplantagerne. Det stiller kaffebønderne over for et dilemma, fordi de er dårligt udrustede til at håndtere skadedyr på en passende måde. De køber, anvender og fejlhåndterer ethvert tilgængeligt kemikalium for at »redde« årets høst og forsørge deres familie nu og her.

Støtte af dyrkere til at leve med klimaforandringer

Selvom der stadig er lang vej igen, for at bønderne får en rimelig andel af indtjeningen ved kaffehandelen, er der også godt nyt. Eksportører, importører og ristere er endelig begyndt at reagere på de klimaforandringer, som truer kaffe. De er begyndt at tilbyde teknisk hjælp til bønder for at begrænse deres sårbarhed overfor miljø- og helbredsfarer forbundet med kaffedyrkning. Ved at gøre det bidrager virksomhederne og deres respektive organisationer til at gøre kaffebeholdningerne mere eller mindre stabile og sikre, at der er kaffe til dem.

NIRAS er stolte af at have støttet udviklingen af kaffens værdikæde globalt, både teknisk og finansielt på vegne af forskellige udviklingssamarbejdsorganer. Aktuelt fortsætter vi arbejdet ved at vurdere miljø- og helbredsrisici i forbindelse med kaffeproduktionsmetoder, foreslå en handlingsplan og holde øje med fremgangsmåder for pesticidbrug.

Slutteligt er det muligt at afstemme kaffedyrkningsprocedurer med bøndernes og virksomhedernes økonomiske interesser på en måde, som tilpasser sig og begrænser effekten af klimaforandringer. Det står klart, at bønder, forhandlere og forbrugere må arbejde sammen for løse problemerne forbundet med kaffe. Dette er ikke et nulsumsspil, men en mulighed for at finde en model for indbyrdes afhængige råstofforhold i det internationale fællesskab.