Vi skal fordele ressourcer til byggeri mere begavet

Der er stor fokus på bæredygtighed i byggeriet, og kravene til lav CO₂-emission i nybyggeri bliver stadig mere omfattende (under 12 kg CO₂/kvm/år). I Danmark bliver der bygget under 10 mio. opvarmede kvadratmeter om året (Kilde: DS), mens de eksisterende opvarmede bygninger udgør over 500 mio. kvadratmeter (Kilde: DS), hvor der vel og mærke ikke er tilsvarende krav.

Vi sætter altså alt ind på at optimere under to procent af byggeriet! Sat på spidsen bruges de tankemæssige ressourcer og en masse penge på at optimere, hvad der i privaten svarer til et glughul af et badeværelsesvindue samtidig med, at varmen fosser ud af panoramavinduerne med enkeltglas!

Vi bruger med andre ord en uforholdsmæssigt stor mængde af ressourcer på at optimere en lille del af byggeriet samtidig med, at energiforbruget i de eksisterende er langt højere.  F.eks. har en bygning med energiklasse G et energiforbrug, der er 20 gange større end et med energiklasse A – men det er energiklasse A-bygningen, vi optimerer på (nybyggeri)!

Kravene til nybyggeri nu er så voldsomme, at det ikke giver mening at presse dem yderligere, når nu energien samtidig fosser ud af de eksisterende bygninger. Jeg er med på, at de nye, velisolerede bygningers areal summer sig op, men proportionerne er alligevel skæve.

Prioriter den eksisterende bygningsmasse

Naturligvis skal nybyggeri være så bæredygtigt og så CO₂-neutral som muligt, men som det sker nu, er det til dels på bekostning af energirenovering af de 98 % af vores bygninger! Der bliver med andre ord trampet nogle lavthængende frugter ned for at få fat i nogle højthængende…

Det kan være, at det er enklere at lovgive om nybyggeri, men det gør ikke det samlede bidrag fra danske bygninger mere bæredygtigt. Mere lovgivning om energiforbrug i eksisterende bygninger kunne være ønskelig, da lovgivning tilsyneladende er nødvendig, før der sker noget alvorligt på dette område.

Et område, der har været fremme, er de kommunale bygninger. Her har 68 % af bygningerne et energimærke D-G, altså de dårligste energimærker - for så vidt som, at disse bygninger overhovedet har et energimærke. Kun en tredjedel af kommunerne har energimærke på mere en 50 % af bygningerne. Kilde Altinget 17. dec. 2021. Når vi så ved, at bygninger med energimærke G har et 20 gange så stort energiforbrug som en tilsvarende bygning med energimærke A, er det temmelig uhensigtsmæssigt, at vi bruger så mange ressourcer på at optimere de sidste 2 %, nemlig nybyggeri.

Jeg håber virkelig, dels for klimaets skyld, dels som skatteyder, at ressourcer til energirenovering af eksisterende bygninger prioriteres langt højere i fremtiden! I min egen kommune har over 70 % af de kommunale bygninger et dårligt energimærke. (Kilde: DI)

Renovering skal tænkes igennem

Energiforbedringer indeholder imidlertid også udfordringer, og man skal håndtere en del risici. Hvis der f.eks. kun skiftes vinduer, oplever vi ofte store problemer med skimmelsvampeangreb. Når luftskiftet reduceres pga. de nye tætte vinduer, øges den relative luftfugtighed, og der kommer kondens og skimmelsvampe på de kolde overflader (kuldebroer), der tidligere, pga. utætte vinduer, ikke var et problem.

Udskiftning af vinduer bør derfor følges op af en sikring af et tilstrækkeligt luftskifte - helst i form af mekanisk ventilation med varmegenvinding. Dette vil også reducere radonproblematikken, der også kan opstå ved et luftskifte, der ikke er stort nok. Disse forhold kan forekomme meget indlysende, men tro mig: Vi ser det meget ofte, også når der har været anvendt rådgivere ved renoveringen, f.eks. i offentlige eller almennyttige renoveringer. Måske fordi det er dyrt og vanskeligt at etablere. Nu er lovkravene til luftskifte blevet bedre, men der er altså et åbenlyst behov for at udvikle materialer og metoder til at løse disse problemer og en erkendelse af, at her er et problem.

Indvendig efterisolering er et helt særligt problem, og som kun meget sjældent kan anbefales, da fugt ofte ophobes mellem oprindelig ydermur og indvendig efterisolering. Ofte kan kun en systematisk monitorering af fugt og affugtning af hulrum mellem oprindelig ydermur og indvendig efterisolering sikre mod fugtophobning og deraf følgende vækst af skimmelsvampe. Dette er specielt tilfældet i ældre ejendomme, hvor problemet er størst.    

Behov for intellektuelle ressourcer og udviklingsindsatser

Der er med andre ord også spændende udfordringer ved renovering – og behov for intellektuelle ressourcer og øvrige udviklingsindsatser, ikke mindst på læreanstalter og øvrige institutioner og firmaer, hvor der foregår udvikling for byggeriet. Det skylder vi vores efterkommere. 

Som en konklusion foreslår jeg, at vi går efter en lidt mere begavet fordeling af ressourcer, så renovering, herunder energirenovering, prioriteres højere, økonomisk, intellektuelt samt på læreanstalterne. Herved kan vi optimere ikke bare glughulsvinduet, men også panoramavinduet.

Denne artikel er skrevet af cand.scient., specialist i fugt og skimmelsvampe i bygninger, Ole Vinther Frederiksen, NIRAS