Indsigt
Alle typer udledninger til vores vandmiljø kræver en tilladelse, og man skal tage højde for de kumulative effekter hver gang, man ønsker en ny udledningstilladelse.
Af Dorthe Groth Petersen, seniorspecialist, NIRAS
Karen Søgaard Christiansen, specialist, NIRAS
Flemming Elbæk, partner og advokat, Haugaard│Braad
Hvor svært kan det være at få en udledningstilladelse? Umiddelbart lyder det overkommeligt, men et behov for at udlede vand kan igangsætte en længere proces med fokus på god miljøtilstand i vores målsatte vandområder. Og vurderingen af, om vandmiljøet kan tåle den enkelte udledning, kan være kompleks.
”Så skal vi bare af med vandet. Vi fortynder os ud af problemet” - eller ”det er jo bare regnvand, så hvad er problemet?”.
For os, der dagligt arbejder med udfordringer omkring udledning af vand, lyder dette som en forældet ønsketænkning. I virkeligheden er udledning af vand – også regnvand - et komplekst emne, som har fået mere og mere opmærksomhed i løbet af de seneste par år.
Danmark har forpligtet sig til via EU at sikre god tilstand i alle målsatte vandområder i 2027, og hvis vi skal nå denne målsætning, skal der være fokus på alle former for udledninger og deres mulige belastning og påvirkning af vandområderne, også kaldet recipienterne.
Adskillige afgørelser fra EU-domstolen og Miljø- og Fødevareklagenævnet har understreget alvoren af denne forpligtelse over for EU. Derfor er myndighedernes fokus på recipientvurderinger i de seneste par år skærpet, og bygherrer og rådgivere bruger langt flere ressourcer på at vurdere mulige påvirkninger af udledningerne i recipienterne, da en manglende udledningstilladelse kan være showstopper, selv for meget store projekter.
Lovgivningen for udledning af vand er ganske kompleks og i kombination med vigtigheden af at få en udledningstilladelse, samt den faglige kompleksitet af emnet, er der ofte behov for et tværfagligt samarbejde blandt specialister med viden om alle aspekter inden for lovgivning, håndtering og miljøvurdering, når vand skal udledes.
I overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, og dommen C-461/13 (Weser), er der i indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, indsat en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at to betingelser skal være opfyldt, før der kan træffes en afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt:
Det følger af Weser-dommen, at en forringelse i direktivets forstand indtræder, når tilstanden for mindst et af kvalitetselementerne forringes med en klasse, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en tilstandsklasse ned. De danske regler skal fortolkes i overensstemmelse hermed, og der gælder således et forbud.
En udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 er omfattet af afgørelsesbegrebet i indsatsbekendtgørelsens § 8, og der må således ikke meddeles tilladelse til udledninger, der kan medføre forringelser eller hindre målopfyldelse.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3 og fortolkningen heraf, er helt afgørende i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der kan meddeles tilladelse til nye udledninger mv.
Retsstilling kan illustreres gennem afgørelsen MAD2018.86MFK, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede en udledningstilladelse til et rensningsanlæg og hjemviste den til fornyet behandling, da den bagvedliggende VVM-tilladelse blev ophævet som ugyldig, og den tilhørende WM-redegørelse blev erklæret utilstrækkelig.
Ophævelsen og hjemvisningen skete under henvisning til, at der ikke var foretaget en vurdering af den påtænkte udlednings påvirkning på alle kvalitetselementer i slutrecipienten, og vurderingen efter indsatsbekendtgørelsen var derfor mangelfuld.
Tilsvarende er også udlederbekendtgørelsens krav vigtige at være opmærksom på i forbindelse med meddelelsen af udledningstilladelser, jf. eksempelvis MAD2016.430NMK (Ll. Torup gaslager).
Download flowdiagram som grundlag for at viser omfang og nødvendigheden af kumulative effekter, når en ny udledning tillades. Hvad betyder det for vandmiljøet – er der ”plads” til mere?
I afgørelsen MAD2018.86MFK anerkender nævnet brugen af afværgeforanstaltninger for at afbøde skadelige effekter af eksempelvis en merudledning af kvælstof. Hvis ikke afværgeforanstaltninger er tilstrækkeligt til at håndtere en forringelse mv. af et vandområde i forbindelse med en udledningstilladelse, bør det overvejes, om undtagelsesmulighederne i direktivets artikel 4, stk. 7 kan bringes i anvendelse.
Brugen af undtagelsesmulighederne kræver bl.a., at det projekt, der påtænkes godkendt, har en væsentlig samfundsmæssig interesse. Udledningstilladelser fra offentlige renseanlæg mv. vil formentlig kunne rummes inden for undtagelsesbestemmelsernes anvendelsesområde, hvis den samfundsmæssige tyngde er stor nok, og betingelserne for at bruge undtagelsesbestemmelserne i øvrigt er til stede.
Det er vigtigt at pointere, at ingen har krav på at kunne udlede vand. Det kommer helt an på følsomheden af den recipient, der skal udledes til, karakteren og sammensætning af vandet, der ønskes udledt, og ikke mindst mulige renseløsninger.
Det primære fokus er at passe på vores recipienter i forhold til, hvad de kan tåle af påvirkning. Dette betyder, at selvom der er en samfundsmæssig gevinst ved eksempelvis at lave klimatilpasning, så må forpligtelserne jævnfør vandrammedirektivet ikke overses. Derfor føles det ikke altid rimeligt, at en manglende udledningstilladelse kan bremse nyttige projekter af almen interesse.
Der kan være projekter af national interesse, som er nødvendige at gennemføre. Så vil det være undtagelsesbestemmelser og/eller dispensation fra Miljøministeren, der skal til for at sikre projektets gennemførsel.
Når et større projekt kræver udledning af vand, er det oftest optimalt at sammensætte en tværfaglig arbejdsgruppe, som kan forstå og analysere alle aspekter af projektet. I den tværfaglige gruppe er der behov for fagspecialister, som ingeniører og hydraulikere, der fx kan analysere vandstrømme og lave oplandsanalyser.
Der er også brug for biologer, ingeniører, miljøkemikere og modellører, der kan vurdere på kvaliteten af vandet, der skal udledes, og som kan lave miljøvurderinger af udledning i alle typer af recipienter, uanset om det er marin, fersk eller grundvand.
I store og komplekse projekter kan det også være gavnligt at koble en miljøadvokat på sagen, idet projekterne ofte kræver vurdering og godkendelse efter flere forskellige regelsæt. Allerede tidligt i processen anbefaler vi, at der er fokus på recipienterne, og hurtigst muligt bør det afklares, om den/de ønskede recipient(er) kan være showstopper for projektets gennemførelse.
Der kan være brug for at udarbejde et løsningskatalog og en SWOT-analyse, hvor projektøkonomien ved alternative løsninger indarbejdes. Valget af recipient kan spille en stor rolle for projektøkonomien, specielt hvis der skal indarbejdes specialiserede renseløsninger. Det kan også være relevant at udføre kildeopsporing. Særligt hvis recipienten er i ikke god kemisk tilstand eller ikke god tilstand for kvalitetselementet miljøfarlige forurenende stoffer.
I den endelige miljøvurdering er der en række elementer, som skal medtages for alle berørte recipienter og ikke kun den modtagende recipient.
Vurderingerne bør altid udføres ud fra målsætninger og tilstand i Vandområdeplanerne for alle kvalitetselementer, og i forhold til beskyttet natur og Natura 2000-områder. Disse vurderinger inkluderer mange del-elementer, som kan gøre recipientvurderinger temmelig omfangsrige.
Eksempelvis kan nævnes fastsættelse af kildestyrke for en lang række miljøfarlige stoffer og næringsstoffer i udledningsvandet, hydraulisk belastning, modellering af opblanding af udledningsvandet i recipienten(erne), økotoksikologisk risikovurdering for stoffer uden miljøkvalitetskrav og kumulative påvirkninger på recipienten(erne). Derudover kan der være behov for at lave en betydelighedsvurdering (se Vejledning til indsatsbekendtgørelsen), hvis vandområdet er i ikke god kemisk tilstand eller ukendt tilstand.
For at denne tværfaglige og ofte omfangsrige øvelse kan lykkes, er det helt essentielt at undgå silotænkning og i stedet have fokus på HELE vandkredsløbet i HELE projektet.
I stedet for at grave sig ned i sit eget fagområde og fokusere på egne tekniske løsninger, så er der behov for tværfaglig brainstorm og sparring, hvor hele projektet diskuteres fra et helikopterperspektiv med input fra alle fagspecialister. Jo tidligere i projektet man kan tage en sådan helikoptertur, jo bedre er chancerne for smooth sailing og succes med at gennemføre projektet inden for den ønskede tids- og økonomiramme.
Vores anbefalinger er derfor:
