Man standing in front of pile of soil
Vordingborg Kommune opnår en gevinst på 24 mio. kr. over de næste 12 år ved at udnytte genbrugsjord smart.
Indsigt

Overskudsjord er det rene guld

Intelligent brug af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter rummer enorme økonomiske og klimamæssige fordele for kommuner, private bygherrer og det øvrige samfund. Gevinsterne hænger lige foran snuderne på os.

Den danske byggesektor står midt i et paradigmeskifte. Det handler om noget så enkelt som brugen af overskydende jord fra de utallige byggeprojekter rundt om i Danmark.

I årtier har overskydende jord fra byggeprojekter været set som affald, der enten blev brugt til at opfylde havne eller blev ekspederet til deponi. På den måde er millioner af tons overskudsjord blevet transporteret rundt på vejene hvert år. Det er mange forurenende transporter, der skader klimaet og koster dyrt for bygherrerne, som skal betale for håndteringen af jorden. Dette er ofte kommuner og statslige institutioner og dermed offentlige midler.

Værdifuld ressource

I NIRAS ser vi overskudsjorden som en ressource, ikke som affald. Vi har gennem en længere periode arbejdet med metoder til at planlægge brugen af overskudsjord på en smart og fornuftig måde.

Det er ikke fordi, vi har genopfundet den dybe tallerken. Teknikkerne er kendte. Men det, der er nytænkningen, er måden at arbejde strategisk og intelligent med et tidligere affaldsprodukt. Grundlæggende handler det om, at eksempelvis kommunerne skal sætte sig ned og skabe sig et overblik over de lokale byggeprojekter, der venter forude. Når dette er på plads, skal kommunerne efterfølgende se på, hvordan de så bedst kan genbruge jorden, og skabe værdi i nye projekter.

Det er ikke bare et lidt tilfældigt påfund. Vores måde at arbejde på understøttes af Det Europæiske Miljøagentur, der i rapporten ‘Soil resource efficiency in urbanised areas’ fra april 2016 når frem til samme konklusion: Myndigheder over hele Europa bør se på overskydende jord som en værdifuld og begrænset ressource. Det gør de bl.a. på baggrund af  NIRAS´ arbejde.

Sikrer mod skybrud

Der er flere indlysende fordele, og her midt i sæsonen for skybrud er det nærliggende at nævne klimatilpasning, hvor de måske største samfundsmæssige fordele ligger.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension kostede de voldsomme skybrud i 2011 branchen 6,2 mia. kr. Det var et særligt voldsomt år, men også i 2012, 2013 og 2014 løb skaderne op i millioner af kroner. Alene i 2014 blev huse og inventar for 650 mio. kr. ødelagt af ekstremregnen. Ved at bruge overskudsjord i klimatilpasningen kan vi altså spare meget store beløb for samfundet og undgå store personlige ærgrelser.

Der er flere eksempler på denne nye tilgang. I Favrholm ved Hillerød, hvor en ny bydel vil skyde op i de kommende 30-40 år, har NIRAS sammen med Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning klimasikret med overskudsjord fra byggeriet og byggemodningen af byområdet. Hydrauliske analyser viser, hvor landskabet skal hæves eller sænkes, og overskudsjorden bruges efterfølgende til at anlægge højdeforskelle i terrænet, som leder vandet de rette steder hen. Som en ekstra bonus slipper kommunen for at køre cirka 240.000 kubikmeter jord til depoter - en anslået udgift på 50 mio. kr.

Frederikssund Kommune udvikler det nye byområde Vinge, hvor man flere steder også vender tingene lidt på hovedet. I stedet for at grave fundamenterne ned stilles husene oven på jorden. Herefter løfter man terrænet omkring husene med overskudsjord fra andre dele af Vinge og kan på den måde både klimatilpasse og spare penge.

Analyser viser, at kommunen og private bygherrer over 30 år kan spare kvart milliard kroner i reduceret jordhåndtering.

Penge at hente

For kommunerne er der kontante besparelser i at udarbejde en jordstrategi, og især på Sjælland er der virkelig store summer at spare. Presset fra en ekstremt aktiv byggesektor er så massivt, at det nærmest kun er depoterne i Køge og Rødby, der kan tage imod jorden i øjeblikket. Det betyder naturligvis markant stigende priser for bygherrerne, der skal af med overskudsjorden.

I NIRAS har vi arbejdet tæt sammen med Vordingborg Kommune om en 12-årig strategiplan, der viste, at ca. 600.000 kubikmeter jord fra bygge- og anlægsprojekter ville blive sendt til deponi enten i Køge eller i Rødby, hvis man havde gjorde, som man altid havde gjort. Hertil kommer jord fra projekter under Vejdirektoratet eller Banedanmark. Men ved at anvende jorden til rekreative områder og etablere højdeforskelle i nye byområder kan Vordingborg Kommune spare 24 mio. kr.

Senest er også DGI huset Panteren på Sydsjælland opført helt uden, at der er kørt overskudsjord væk.

Miljøet vinder

At håndtere jorden intelligent giver ikke kun klare økonomiske fordele og sikring mod ekstremregn, det er også en kæmpe fordel for miljøet i form af reduceret CO2-udslip. I Vordingborg forventes besparelsen at udgøre 3,5 mio. færre kørte kilometer over de 12 år og en estimeret reduktion i CO2-udslippet på 3.000 tons. I Vinge ved Frederikssund er potentialet en besparelse på hele 9.000 tons.

Der er med andre ord store fordele i at have jord på hjernen, hvis jeg må bruge det udtryk. At tænke jorden ind i sin langsigtede planlægning giver ganske enkelt god mening - både økonomisk og klimamæssigt.

Ændringen i tilgangen til overskudsjord er i gang. Det ser vi flere steder. Men en optimal udnyttelse af potentialet i Danmark kræver, at alle involverede parter løber i samme retning, og her kan vi stadig gøre det bedre.

Kommunerne skal sikre de ydre rammer, bygherrerne skal kende til rammerne og benytte sig af de konkrete muligheder, og så skal entreprenørerne ændre på indgroede arbejdsrutiner og tilrettelægge arbejdet på anden vis. Det er i princippet den samme problemstilling, som man stod med for 10 år siden, da klimatilpasning tvang offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, entreprenører, borgere og virksomheder sammen om de løsninger der skulle til.

Det samme kan og skal aktørerne i byggesektoren, hvis fordelene skal hentes hjem. Til gengæld er der massive gevinster at hente. For de enkelte aktører, for samfundet og for klimaet.

På den måde er overskudsjord blevet til det rene guld for os alle.

Genbrug af overskudsjord er godt for klimaet og pengepungen

I Vordingborg Kommune har man lavet en 12-årig strategiplan for brug af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter.

600.000 kubikmeter overskudsjord på 12 år

3,5 mio. færre kørte kilometer på 12 år

24 mio. kr. i besparelse på 12 år

3.000 tons mindre CO2-udslip på 12 år