Landskabskaraktermetoden til et landskab i forandring

Forfattere:

Signe Hald, Erhvervs-ph.d.-studerende, NIRAS og Aalborg Universitet
Hanne Brendstrup Nielsen, Ekspertise- og markedschef, PLAN, NIRAS

Landskabskonventionen forpligter medlemslandene, herunder Danmark, til at fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning af landskaber, samt at integrere landskab i politikker og i den offentlige forvaltning. Konventionen relatere sig til alle landskaber – urbane, rurale, og marine – og forpligter medlemslandene til bl.a. at identificere og vurdere landskaber, definere landskabskvalitetsmål, monitorere landskabsforandringer og fremme bevidstgørelse, forståelse og demokratisk inddragelse i landskabsforvaltningen.

I en tid, hvor der er et massivt og stigende pres på de danske arealer for at imødekomme internationale mål og forpligtigelser, samt afværge kriser inden for natur, klima og miljø, synes landskabskonventionen særlig vigtig. Den giver os en fælles ramme for arbejdet med landskab og  fremadskuende indsatser, som LKM som metode bør understøtte.

Paradigmeskifte i LKM?

Realisering af Aftale om et Grønt Danmark har om noget sat pres på opfattelsen af landskabet som noget statisk, idet den indebærer omlægning af op mod 10 % af Danmarks areal til natur og skov frem mod 2045.

I sammenhæng med øvrige arealmål, kan denne aftale blive et paradigmeskifte i dansk landskabsudvikling på linje med tidligere landboreformer, fordi aftalen skaber afsæt for store forandringer i landskabernes karakter og funktion over relativ kort tid. 

Det forpligter os til at tænke langsigtet og helhedsorienteret i vores beslutninger om landskabets forvaltning og udvikling, og her er det vigtigt at LKM er opdateret til at kunne fungere som et vigtigt analyse-, vurderings- og beslutningsstøtteværktøj. 

LKM bør kunne bidrage til, at de landskabsforandringer, vi planlægger for nu, understøtter bæredygtige indsatser for bl.a. klima, natur og miljø, styrker landskabets kvalitet og integreres i overensstemmelse med landskabets iboende kvaliteter og potentialer. Det betyder et opgør med det landskabssyn og de vurderingsmetoder, der kendetegner den danske LKM i dag.

Odense Kommune som case

Odense Kommune indgår som en case i ph.d.-projektet om re-design af landskabskaraktermetoden, da kommunen ser et aktuelt behov for at få opdateret deres landskabsanalyse fra 2013 med et fremadskuende perspektiv på et landskab i forandring.

Behovet skal ses i lyset af et øget pres på kommunens arealer i det åbne land, hvor der i stigende grad er behov for at ændre arealanvendelsen for at opfylde en lang række samfundsmål. Det betyder også, at visse landskaber over tid vil ændre karakter, mens andre landskaber i højere grad bevares og styrkes med deres eksisterende karakter.

Ønsket i Odense Kommune er dermed, at en revideret landskabsanalyse har et udviklingsorienteret landskabssyn, der samtidig varetager de nationale landskabsinteresser. 

Vurdering og prioritering af landskabet

Gennem en række eksperimenter med LKM, forsøger ph.d.-projektet at tilpasse metoden til nutidens kompleksitet og koble den tættere til de samfundsmæssige målsætninger, der sætter retningen for fremtidens landskaber. 

Målet er at styrke LKM som et værktøj, der kan guide bæredygtig planlægning af fremtidens landskaber, herunder vurdering og prioritering af arealressourcer i lyset af nutidens behov og udfordringer. 

I den nuværende metodes vurdering af landskabet, lægges der et overvejende fokus på kulturgeografiske og visuelle forhold. Samtidig betragtes landskabets karakter i udgangspunktet som statisk, hvor karaktermæssige ændringer og udvikling anskues som negativ.
 
Som modsvar til dette, vil eksperimenterne i bl.a. Odense-casen fokusere på to ting:

Dels at balancere og øge forståelsen for samspillet mellem kultur- og naturgrundlaget. Dette indbefatter bl.a. en udvidet analyse af naturgrundlaget, der vil kunne sættes i spil i efterfølgende landskabsvurderinger, samt i den planlægningsmæssige og politiske dagsorden med temaer inden for bl.a. klima, miljø og natur. En forståelse for socio-økologiske sammenhænge og naturskabte elementer, strukturer og funktioner knyttet til bl.a. flora og fauna og hydrologi, indgår ikke i LKM i dag. 

Dels at gentænke metodens vurderingsdel, så landskabets værdier og sårbarheder men også potentialer for udvikling tydeliggøres. Gennem en mere tydelig værdisætning af landskabet, der skelner mellem iboende værdier relateret til bl.a. klima, miljø og natur, og tilskrevne værdier relateret til oplevelsen og opfattelsen af landskabet, er tanken at konflikter mellem udvikling og beskyttelse kan reduceres. 

Målet er, at vurderingerne både understøtter beskyttelse og styrkelse af særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskaber samt peger på potentialer for udviklingen af bæredygtige landskaber med stærkt samspil mellem kultur- og naturgrundlaget. 

Næste skridt

LKM står netop nu med et særligt potentiale for at understøtte den grønne omstilling og de omfattende arealforandringer, vi står overfor. Med de første eksperimenter med LKM – bl.a. i Odense Kommune – forsøger vi at forfølge dette potentiale og omsætte viden og teori til praksis. Vi ser frem til den første læring, som forhåbentlig kan frembringe nye perspektiver og bidrag til det videre ph.d.-arbejde og ambitionen om at styrke LKM’s rolle som beslutningsstøtte i fremtidens landskabsplanlægning.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Kommunalteknisk Chefforenings magasin "Teknik & Miljø" i december 2025.