Projekt
Nyt forskningsprojekt vil finde balancen mellem udbygning af vedvarende energi og et attraktivt lokalmiljø
Solceller, vindmøller og andre vedvarende energiløsninger kommer til at gøre krav på store arealer i den grønne omstillings navn. Særligt i og omkring mindre landsbyer kommer beboerne til at mærke udviklingen. Nyt forskningsprojekt skal belyse vigtige dele af en sund og balanceret energiplanlægning.
11. december, 2024
- Sektor: Miljø, Planlægning & Mobilitet
- Lande: Danmark
”Kendte løsninger som vindmøller, solceller og biogas bliver udrullet i større skala end hidtil. Samtidig kommer der også nyere løsninger som Power-to-X og pyrolyseanlæg, som vi endnu ikke kender udseendet af, til. Det vil uundgåeligt ændre det visuelle udtryk i de lokalområder, hvor løsningerne bliver opstillet.”
Mette Bjelke, chefkonsulent i NIRAS for by- og landskabsplanlægning
Det haster med at få udrullet vedvarende energiløsninger i de danske landskaber. På internationalt plan har krigen i Ukraine presset europæiske lande til at sikre lokale, vedvarende energiløsninger, der kan frigøre os fra russisk gas. På nationalt plan betyder den netop indgåede grønne trepartsaftale, at store arealer skal øremærkes skovrejsning og ny natur. Sammen med befolkningstilvæksten og klimatilpasning i hele landet er der skabt et arealbehov på næsten 150% af Danmarks areal i fremtiden. Der er altså behov for markant mere plads, end Danmark reelt har til rådighed, hvis arealkabalen skal gå op med alle de elementer, man gerne vil finde plads til.
Samtidig har alle 98 danske kommuner via DK2020 og Klimaalliancen forpligtet sig på ambitiøse klimaplaner, der skal nedbringe kommunernes drivhusgasudledning.
Energiomstilling med lokal livskvalitet i behold
”Kendte løsninger som vindmøller, solceller og biogas bliver udrullet i større skala end hidtil. Samtidig kommer der også nyere løsninger som Power-to-X og pyrolyseanlæg, som vi endnu ikke kender udseendet af, til. Det vil uundgåeligt ændre det visuelle udtryk i de lokalområder, hvor løsningerne bliver opstillet,” siger Mette Bjelke, chefkonsulent i NIRAS for by- og landskabsplanlægning.
Men udrulningen må ikke ske på bekostning af lokalbefolkningens livskvalitet. For hvis de lokale ikke bliver inddraget i planlægningsprocessen, kan det føre til voldsom utilfredshed. Det mærker Ringkøbing-Skjern Kommune for tiden, hvor borgerne råber vagt i gevær.
”Planlægning for vedvarende energianlæg møder tit stor modstand fra lokalbefolkningen, ofte på grund af de mange usikkerheder omkring, hvad der fysisk skal ske med lokalområdet, men også fordi det kan efterlade en økonomisk splid mellem de lokale tabere og vindere,” siger Mette Bjelke.
Opmærksomhedspunkter i arealanvendelsen
Derfor har NIRAS, anført af Mette Bjelke og hendes kollegaer i by- og landskabsplanlægningsafdelingen, indgået et samarbejde med Aalborg Universitet om et toårigt forskningsprojekt, der skal blotlægge strategiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med arealanvendelsen i fremtidens energiplanlægning.
”Med forskningsprojektet bidrager vi til en styrket socio-rumlig og landskabelig forståelse af de omfattende forandringer, som vedvarende energianlæg vil skabe i danske landdistrikter. Projektets resultater vil pege ind i både planfaglig forskning og i landdistriktsforskningen med væsentlige temaer af strategisk relevans for landdistrikterne, herunder det gode hverdagsliv på landet, landskabsæstetik samt politiske og planfaglige dispositioner for fysisk-strategisk udvikling af vores landskaber,” siger Tina Vestermann Olsen, PhD, lektor i Urban Design ved Aalborg Universitet.
Borgernes behov skal tilgodeses, og den grønne omstilling skal skabe merværdi
Den hastige udvikling af grønne energiløsninger sætter et stort pres på kommunernes planlægningsprocesser, der ofte bliver overhalet af private interesser, og som derved sætter dagsordenen for, hvor og hvordan anlæggene placeres. Det skaber en risiko for, at anlæggene udelukkende etableres de steder, hvor udviklerne har mulighed for opkøb af jord, fremfor den optimale placering ud fra et helhedsorienteret perspektiv.
Kommunerne håndterer energiplanlægningen på forskellig vis, og derfor tager forskningsprojektet udgangspunkt i konkrete cases fra kommunerne og undersøger, hvilke virkninger forskellige tilgange har for lokalområderne, forklarer Mette Bjelke.
”Den tilgang skal gøre os i stand til at skabe en gnidningsfri proces for kommunerne i deres planlægning fremadrettet. Samtidig gør vi også brug af studier af både det fysiske og visuelle omfang af energianlæggene, som skal gøre os klogere på, hvordan forskellige anlæg kan påvirke landskabet og lokalsamfundet,” siger hun.
”Med forskningsprojektet bidrager vi til en styrket socio-rumlig og landskabelig forståelse af de omfattende forandringer, som vedvarende energianlæg vil skabe i danske landdistrikter."
Tina Vestermann Olsen, PhD, lektor i Urban Design ved Aalborg Universitet
”Forskningsprojektet er en unik mulighed for at gøre os klogere på de mange forskellige agendaer, der er i spil, når der planlægges for den grønne omstilling. Det gælder både de fysiske og sociale forhold på tværs af udviklere, kommuner og lokalbefolkninger.”
Mette Bjelke, chefkonsulent i NIRAS for by- og landskabsplanlægning
Dilemmaer, kompromiser og begrænsninger
En anden vigtig del af projektet handler om lokalbefolkningen i de områder, hvor energianlæggene placeres. Borgerne er ofte bekymrede for, at anlæggene vil medføre betydelige forringelser af landskabets visuelle kvaliteter og dermed også forringe bosætningskvaliteten. Et eksempel er udtrykket ”jernmarker” om solcelleparker.
Et formål med projektet er derfor også at undersøge, hvorvidt planlægning for vedvarende energianlæg kan være en aktiv medspiller for lokalområdernes udvikling, der både kan skabe merværdi for borgerne og for de landskaber, som anlæggene placeres i. Kan planlægningen være med til at sikre, at der skabes nye og udvidede ”rum” til landskabet, som kan gøre landsbysamfundene mere attraktive og sågar skabe identitet?
Merværdi kan f.eks. være større tilgængelighed til landskabet i form af nye rekreative stisystemer. Store dele af det danske landskab er i dag kendetegnet ved dyrkede marker, og generelt et lille naturindhold, ligesom størstedelen af arealerne er privatejet og utilgængeligt for borgernes færdsel. Men de store omlægninger der p.t. sker i det åbne land kan potentielt være løftestang til udvikling af mere - og bedre - natur, som i højere grad kan skabe værdi for lokalsamfundene.
Planlægningen skal være helhedsorienteret, fortæller Mette Bjelke, og det er nødvendigt med multifunktionelle løsninger for at komme i mål med klimamålsætningerne, hvor grønne energiløsninger kan fungere som en løftestang for en positiv forandring af de danske landskaber.
”Forskningsprojektet er en unik mulighed for at gøre os klogere på de mange forskellige agendaer, der er i spil, når der planlægges for den grønne omstilling. Det gælder både de fysiske og sociale forhold på tværs af udviklere, kommuner og lokalbefolkninger,” slutter Mette Bjelke.
Fakta om projektet
Landsbyrum og landskabskvalitet under pres
- Analyser og scenarier for planlægning for vedvarende energi
Projektet ”Landsbyrum og landskabskvalitet under pres” er et toårigt forskningsprojekt i samarbejde mellem NIRAS og Aalborg Universitet. Projektet er primært finansieret ved Landdistriktspuljens forskningsmidler og med støtte fra AAU og NIRAS GREENsition, der blandt andet stiller et ekspertudvalg til rådighed.
Forskningsprojektet søger at:
- udfolde de fysiske forandringer på landskabet, som omstillingen til vedvarende energi aktuelt ser ud til at medføre.
- at undersøge, om og hvordan planlægning for vedvarende energi kan skabe lokal merværdi, som konkret giver nye og udvidede ’rum’ til landskabet og til landsbysamfundenes hverdagsliv, identitet og tiltrækningskraft.
Vil du vide mere?
Hanne Brendstrup Nielsen
Ekspertise- og markedschef, Åben Land
Aalborg, Denmark