Indsigt

Digitalisering hjælper den grønne omstilling på vej

Infra Istockkomp

Hvis vi ikke vil være last-movers inden for bæredygtig infrastruktur i vejbranchen, så skal vi i gang med at udnytte vores eksisterende data. Vi skal tænke mere digitalt, og forberede de datasæt vi allerede har til rådighed, så de også kan bruges i fremtidens arbejde for et bæredygtigt samfund.

4. august, 2022

Der er generelt et stort ønske om at være mere bæredygtig i befolkningen. Begrebet bæredygtighed har mange definitioner og der kommer hele tiden nye til, i takt med at vidensniveauet øges kontinuerligt og åbner op for nye områder og måder, hvorpå vi kan agere mere bæredygtigt. Dette ønske afspejles i den offentlige sektor, hvor man på stort set alle områder indfører tiltag med fokus på et mere grønt og miljørigtigt ressourceforbrug.

På nogle områder er omstillingen lige til højrebenet og følger en klar logik. På andre områder er forholdene langt mere komplicerede og kræver avancerede analyser, der belyser forbruget af en ressource fra vugge til grav. Hertil kommer, at de metoder, vi har til at bestemme bæredygtighed med i dag, ikke er tilstrækkeligt gode og fyldestgørende nok og ofte kun viser den halve sandhed.

Infrastruktur

Disse forhold er umiddelbart svære at gøre noget ved her og nu, men man kan udarbejde sit datagrundlag i en sådan grad, at det løbende kan opdateres og udvikles. Herved får man muligheden for løbende at opnå et forbedret og mere retvisende grundlag for bæredygtighedsanalyserne, i takt med at vidensniveauet øges og beregningsmetoderne forbedres. Således understøttes den grønne omstilling gennem den digitale omstilling.

Overalt omgiver vi os med infrastruktur, og vi udvider den for milliarder hvert år.  Derfor er beskrivelsen af infrastrukturen yderst vigtig. I den forbindelse udgør det digitale projekteringsgrundlag vores bedste datagrundlag. Men som situationen ser ud i dag, bliver disse data lagt til side og glemt, når anlægget er bygget og overgået til driftssystemerne.

Det betyder, at mange af de overvejelser man har gjort sig under designfasen med hensyn til bæredygtighed og andre detaljer, ikke umiddelbart videreføres. Det betyder også, at mange af de detaljer der ligger beskrevet i den digitale model, ikke videreføres til de livscyklusanalyser, som skal anvendes i anlæggets levetid.

I dag har vi muligheden for at tillægge alle designelementer egenskabsværdier i den digitale model, som løbende kan udbygges lige fra simple produkt- og driftsinformationer til vitale epd-værdier, der løbende kan opdateres og forbedres.

Data til fremtiden

I dag har vi et snævert fokus på etableringen af anlægget. Det er ærgerligt, når man tænker over, hvor længe et anlæg i praksis forventes at eksistere, vedligeholdes og fornyes med store ressourcemæssige omkostninger til følge.

Et af hovedargumenterne for ikke at bruge ressourcer på den digitale forædling af modellen peger på manglende systemer til at håndtere disse data i driften. Det er ganske rigtigt, at systemerne i dag kun i meget beskedent omfang er tilgængelige, men de digitale projektdata vil ikke blive meget anderledes i fremtiden, udover at man må forvente en øget detaljeringsgrad i den digitale repræsentation af virkeligheden og de tilgængelige egenskabsdata.

Data der bliver gemt og forberedt på disse forhold i dag, kan bruges i morgen og om 10, 20 eller 50 år. Fremtidige generationer vil ryste på hovedet over, at vi ikke gemmer disse data i dag og holder dem ved lige for relativt beskedne omkostninger. Adgang til GIS-data, herunder et omfangsrigt 3D kortgrundlag, er helt uundværligt, og en hverdag uden det føles helt utænkelig. Samme tankegang skal man have til de projektdata der udarbejdes i forbindelse med et nyt anlæg.

Nu vi er i gang, hvorfor så ikke scanne et projekt med droner eller lignende under etableringen, hvor installationer under de fremtidige arealer ligger blottede. Disse data vil kunne genfindes i systemerne i årene fremover, uden at nogen behøver at grave. Alt sammen tilgængelige teknologier, som vi bør gøre brug af.

Andre anvendelser af gemt data

Udover at få bedre styr på de væsentlige faktorer, der tegner billedet af et anlægs bæredygtighed, er der en del anvendelser, som det på kort og især lang sigt vil være oplagt at benytte sine gemte digitale data til. I det øjeblik projekteringsdata er blevet ajourført til ”som udført”, vil de kunne indgå i forskellige driftssituationer. Her kan modellen benyttes som simpelt datagrundlag eller som en intuitiv 3D model, der viser de mange realtidsdata, som kun øges fra år til år og benyttes til at optimere driften, især i byerne.

Listen er efterhånden lang over de data, som vi hjemtager fra sensorer og installationer. I takt med, at vi får flere og bedre standarder for datastrømmene, vil det blive muligt at sammenkøre data til optimeringsformål.

De umiddelbare anvendelser:

  • Naboprojektet, hvor man får adgang til et digitalt projekteringsgrundlag, der indeholder alle nødvendige informationer, og som direkte kan indgå i det nye anlæg uden nyindmåling af eksisterende forhold.
  • En opgravning i forbindelse med en fejltilslutning eller rørbrud.
  • Gennemgang af en detalje under driften eller opgørelse til udbud.
  • Dashboard til de mange onlinedata, baseret på BIM-data.

Anvendelser på den lidt længere bane:

  • Anvendelse af data til tværfaglige analyser – herunder bæredygtighed (horisontal systemintegration).
  • Anvendelse af modellerne til interaktive, intuitive brugergrænseflader.
  • Simulering af fremtidige løsninger også for driften.
  • Digitale tvillinger med samkøring og monitorering af alle driftsdata.
  • Anvendelse til automatiseret styring (AI).

Fremtidssikring kræver kun en lille indsats

Der er ikke behov for en stor ekstraindsats for at opkvalificere data til at være fremtidssikrede. Det kræver et andet mindset og en stringent data- og objektstruktur, der sikres ved at benytte en standardiseret klassifikation, som følges gennem hele projektet. Man må også være enige om, hvilket niveau (dvs. detaljeringsgrad) projektet ønskes udarbejdet i. Dette betegnes Level of Development, som indeholder forskellige deldefinitioner. I Norge anvender man også Level of Maturity, som et stykke hen ad vejen er det samme.

Herudover skal den benyttede software selvfølgelig understøtte brugen af 3D-objekter og klassifikation. I en travl hverdag kan det virke lidt uoverskueligt at skulle tage stilling til ovenstående, men tiden er bare inde til at komme i gang.

Bæredygtighedsbegrebet indeholder faktisk det, man kalder for ”Intergenerational Equity”, hvilket vil sige, at nutidens generationer ikke må pålægge byrder på fremtidens generationer. I forbindelse med ovenstående har man mulighed for at hjælpe fremtidens generationer med at forvalte infrastrukturen mere bæredygtigt.

Klar til omstillingen

Ofte møder man en modvilje mod ny teknologi, fordi man synes, den er umoden, eller man ikke ønsker at være ”firstmovers”. Her må man tørt konstatere, at vejområdet bliver ”lastmovers”, idet selv vand og kloak er godt i gang med forædling af sine data i LER-samarbejdet. Også byggeriet har for mange år siden formået at binde sine data sammen fra design til drift.

Rådgiverbranchen sidder klar med den nødvendige viden for at opkvalificere det datagrundlag, der udarbejdes i forbindelse med et nyt infrastrukturanlæg. Vi gør i hvert fald hos NIRAS. Der mangler kun lidt velvilje og grønt lys fra den offentlige ejer, for at man kan bruge nogle flere ressourcer på at opgradere datasættet til fremtidig brug. Aftalen skal selvfølgelig indeholde rådgivning og support til at håndtere data nu og i fremtiden, så man i første omgang ikke behøver at spekulere over, hvor og hvordan de fine nye data skal gemmes. Det er værd at overveje, om ikke næste projekt, uanset størrelse, skal være dét projekt, hvor startskuddet gives til den nye generation af digitale data.

Vil du vide mere?

Erik Kjems

Erik Kjems

Seniorspecialist

Aalborg, Denmark

+45 2015 6079

Jan Ingemann Ivarsen

Jan Ingemann Ivarsen

Afdelingsleder

Aalborg, Denmark

+45 2321 5471

Se også