Arrangement

Gratis webinar: Grundvandsbeskyttelse og Grøn Trepart – partnerskaber og finansiering

Meadow Langeland NS 09720

Deltag i dette gratis webinar og bliv klogere på, hvordan partnerskaber kan bidrage til realiseringen af større grundvandsbeskyttelsesprojekter, samt hvilke muligheder det giver for medfinansiering.

Adresse: Online

Dato: 04. september 14.00 - 15.00

Pris: Gratis

Arrangør: NIRAS

Arrangementstype: Webinar

Baggrund 

Omlægningsplanerne er i fuld gang med at blive udarbejdet i de 23 lokale treparter. Planerne udstikker rammerne for de kommende års arbejde, hvor vi skal fra plan til handling. Det kan dog være svært at stå for realiseringen af større projektområder helt alene. Derfor er der god musik i at indgå i partnerskaber for på den måde at skaffe yderligere ekspertise og finansiering til at gennemføre projekterne, så de rent faktisk kan gå fra ide til virkelighed.

I den grønne trepartsaftale er der afsat 43 mia. i en arealfond, der skal understøtte arealomlægningsplanen. Der er for nuværende ikke direkte øremærket penge til drikkevandsbeskyttelse, men der er flere af støtteordningerne, der med fordel kan anvendes til beskyttelse af drikkevandet.

Naturstyrelsen er med trepartsaftalen forpligtet til at rejse 20.000 ha bynær statsskov målrettet drikkevandsbeskyttelse. Flere fonde har fået mod på at bidrage til denne type projekter, og virksomheder kan anvende muligheden til at opfylde deres SDG-mål. Kommunerne skal sikre udtagning af landbrugsjord og forbedre naturen, og vandforsyningerne skal beskytte grundvandet. Der er derfor mange parter, der med fordel kan samarbejde om at nå i mål med deres interesseområder.

Hvad er op og ned, og hvordan finder man rundt i krav og tilskudsmuligheder uden at spænde ben for sig selv og andre? Samarbejde gennem partnerskaber er vejen frem!

Serie

NIRAS afholder i samarbejde med eksterne aktører en række webinarer, som sætter fokus på grundvandsbeskyttelse og mulighederne for at realisere det som en del af den grønne trepart.

Dette andet webinar i rækken handler om, hvordan grundvandsbeskyttelse og større sammenhængende naturområder kan realiseres gennem partnerskaber.

Webinar 2:

På webinaret vil vi give en status på den grønne trepart med fokus på grundvandsbeskyttelse. Vi hører om Naturstyrelsens muligheder for at bidrage til grundvandsbeskyttelsesprojekter og de finansieringsmodeller, de arbejder med. Vi ser på konkrete eksempler på, hvordan en vandforsyning har indgået partnerskaber for at realisere grundvandsbeskyttelse og samtidigt medvirker til at sikre målet om etablering af ny natur og skovrejsning. Endelig hører vi om, hvorfor det giver rigtig god mening for vandforsyningerne at realisere grundvandsbeskyttelse gennem partnerskaber.

Dagsorden

  • Grundvand og Grøn Trepart: Charlotte Halkier, NIRAS 
  • Grundvandsbeskyttelse gennem partnerskaber: Dorte Skræm, DANVA
  • Naturstyrelsen som samarbejdspartner: Laurits Meier Tolstrup, Naturstyrelsen 
  • Partnerskaber et værktøj til realisering: Troels Bjerregård, Vandcenter Syd
  • Opsamling og afrunding: Charlotte Halkier, NIRAS 

Praktisk

  • Tilmeld dig det gratis webinar via formularen herunder
  • Webinaret afholdes online på Demio (ingen app installation nødvendig) torsdag den 4. september 2025 kl. 14-15
  • Webinaret er målrettet medarbejdere i vandforsyninger og kommuner, som arbejder med grundvandsbeskyttelse, naturgenopretning og Grøn Trepart.
  • Vi modtager derudover altid gerne forslag til emner, der ønskes behandlet på kommende webinarer.

Tilmelding

Vil du vide mere?

Charlotte Ladefoged Halkier

Charlotte Ladefoged Halkier

Rådgiver

Aalborg, Denmark

+45 4299 5345

Se også: