Arrangement
Gratis webinar: Spar råstoffer og brug overskudsjord som en ressource

Arrangement
En ressourceplads kan være en rigtig god løsning – men hvordan kommer man i gang?
Adresse: Online
Dato: 11. december 14.00 - 15.00
Pris: Gratis
Arrangør: NIRAS
Oplægsholder: Inge-Lise Pedersen, VEKS, Jacob Brandt, Codex Advokater og Jette Karstoft, NIRAS
Arrangementstype: Webinar
Sand og grus fra grusgrave er begrænsede ressourcer, og særligt på Sjælland er der kun få åbne grusgrave. Til gengæld er overskudsjord fra anlægsarbejder et produkt, der er store mængder af, og som er dyrt at håndtere i bortkørsel og deponeringsafgifter.
At bruge kalkstabiliseret overskudsjord som erstatning til indbygning under veje og pladser kan reducere forbruget af primære råstoffer, samtidig med at overskudsjorden ikke skal køres bort som affald til eksternt modtageanlæg. Flere forsyninger har med stor succes etableret ressourcepladser til behandling af overskudsjorden, hvilket har betydet væsentlige besparelser. Dertil kommer en reduktion af CO2-forbruget i anlægsprojekterne.
I dette webinar sætter vi fokus på, hvordan en forsyning eller anden større bygherre kan få inspiration til at etablere sin egen ressourceplads.
Teamleder Inge-Lise Pedersen fra VEKS fortæller om, hvorfor og hvordan varmeforsyningen i Køge har etableret en ressourceplads i forbindelse med udrulningen af fjernvarme. I dette projekt arbejdede man med at kalkstabilisere og genindbygge opgravet jord i ledningstracéerne.
Advokat og partner Jacob Brandt, Codex Advokater fortæller om de væsentlige, lovgivningsmæssige forhold, som er i spil, når en forsyning planlægger at etablere en ressourceplads.
Afdelingsleder Jette Karstoft, NIRAS har i Region Hovedstadens projekt ”Partnerskab for cirkulær jord- og ressourcehåndtering” udarbejdet en guide til etablering af ressourcepladser. Hun vil fortælle om: