Arrangement
Deltag i dette gratis webinar, hvor vores specialist Rick Pieter Kool, som arbejder med DAPP og kystbeskyttelse både i Danmark og i udlandet, fortæller om, hvorfor vi har brug for DAPP.
Adresse: Afholdes online på Demio (ingen app installation nødvendig)
Dato: 03. november 14.00 - 14. oktober 14.45
Pris: Arrangementet er gratis
Arrangør: NIRAS
Arrangementstype: Online webinar
De store usikkerheder ift. prognoserne for havvandsstigninger tvinger os til at udvikle fremtidssikrede klimatilpasningsløsninger, som hurtigt kan tilpasses til det fremtidige risikobillede. I nogle tilfælde er det måske ikke løsningen at bygge en mur eller et dige, som ikke kan tilpasses, fordi havet stiger mere end forventet – måske skal vi i stedet overveje at flytte infrastruktur og by længere væk fra kysten.
På grund af usikkerheden ift. prognoserne er det vigtigt at skabe et overblik og katalog af mulige løsninger, som kan tages i anvendelse, hvis risikobilledet ændrer sig. Formålet er, at vi ikke investerer unødigt i klimatilpasningsløsninger, som låser os fast i fremtiden. DAPP handler om klimatilpasning under et foranderligt risikobillede. Det er et planlægningsredskab til at definere og evaluere mulige klimatilpasningsløsninger og til at skabe overblik over mulige løsninger og konsekvenser heraf.
Gratis webinar
På dette webinar vil du få en introduktion til, hvorfor vi har brug for DAPP. Hvordan kan vi anvende DAPP bedst ift. klimatilpasning? Er der nogle erfaringer med DAPP, som vi skal være særligt opmærksomme på?
Spørgsmålene er centrale, når man vil arbejde med DAPP, risikostyring og klimatilpasning.
Deltag i dette gratis webinar med specialist Rick Pieter Kool og kom med i dialogen om de spørgsmål, vi er nødt til at søge svar på.
Dagsorden
- Hvorfor har vi brug for DAPP?
- Hvordan anvender vi DAPP bedst ift. klimatilpasning af vores kystområder?
- Erfaringer med anvendelse af DAPP
Praktisk
- Tilmeld dig det gratis webinar via formularen herunder
- Webinaret afholdes på Demio onsdag den 3. november kl. 14.00-14.45
- Du modtager et link til deltagelse pr. mail
- Arrangementet er for medarbejdere i kommuner, regioner og hos forsyninger
- Oplægsholder: Rick Pieter Kool (mød ham her)
- NB! Bemærk, at oplægget er på engelsk