Best Landingpage Billede2 (1)

BEST – digitalt screeningsværktøj til vurdering af påvirkning på vand og natur

BEST Vandløb & Natur er et screeningsværktøj til beslutningsstøtte, der med tidsbesparende, hydrologiske påvirkningsberegninger kan effektivisere den kommunale sagsbehandling.

BEST-værktøjet kan udgøre en vigtig brik i kommunernes arbejde med forvaltning af grundvandsressourcen. Det er udviklet til fagfolk, som arbejder med indvinding af grundvand og vurdering af påvirkning på omkringliggende vandløb og natur. 

Den stigende kompleksitet i forhold til at kunne belyse effekterne af vandindvinding og overholde den gældende lovgivning på området gør det særligt vigtigt at kunne udføre enkle hydrologiske beregninger på akkumuleret effekt for at vurdere påvirkningen af vandløb og natur.

Mere end en tredjedel af landets kommuner bruger allerede BEST, når de skal træffe væsentlige beslutninger i forhold til administration af grundvandsressourcen. Det er der gode grunde til. BEST tilbyder nemlig ud over et effektivt og brugervenligt system også et unikt overblik og optimal udnyttelse af data, der kan være med til at effektivisere den kommunale sagsbehandling og gøre det ellers avancerede simpelt. 

BEST Vandløb & Natur 3.1

Den nyeste version, BEST VN 3.1, støtter op om muligheden for at foretage en faglig, konkret og individuel vurdering baseret på de nyeste tilgængelige data. BEST er opbygget omkring en række biologisk- og fysisk velfunderede støtteparametre, der kan bidrage i forhold til analysen og vurderingen af påvirkning både på delstræknings- og oplands-niveau. De biologiske data, der indsamles i vandløbene, afspejler typisk situationen på en delstrækning i stedet for situationen på et opland, og de er derfor vigtige at sammenholde med data i forhold til vandføring.

Det er derudover muligt at opsætte BEST, så naturlokaliteternes hydrologi i højere grad kan indgå i vurderingen af naturpåvirkning. 

En af de mange fordele ved den nye version af BEST VN 3.1 er, at data samles let tilgængeligt på én platform. Derudover er BEST sat op, så data sorteres og kvalificeres på baggrund af deres grad af væsentlighed i forhold til påvirkning fra direkte effekter, afledte effekter samt indirekte effekter. 

Med BEST 3.1 sikres igennem et anvendeligt og effektivt støtteværktøj en optimering af sagsbehandlerens tid og ressourcer samt eliminering af fejl i såvel den daglige sagsbehandling som fremtidens vandforvaltning.

Tilmeld BEST nyhedsbrev

Hold dig opdateret på nyheder om BEST.

Hvad kan BEST VN 3.1 gøre for dig?

  • Hjælpe med at transformere beregningsresultater til konsekvensvurderinger
  • Samle data og faglighed
  • Sikre hurtig sagsbehandling i detaljen og et bedre fundament til den faglige vurdering, som samlet set optimerer fremtidens forvaltning af vandløb
  • Effektiv, gennemsigtig og ensartet sagsbehandling på tværs af forvaltning, kommunegrænse og tid
  • Flere relevante data (geologi, hydrologi og biologi) gøres tilgængelige og sættes i samspil ved screeningerne. Det giver en bredere bundklang for sagsbehandlerens uundværlige, faglige vurdering.

Brug for support?

Vi er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for support.

Der findes derudover mange muligheder for at tilpasse BEST til netop det behov, som du måtte have i forhold til vurdering af påvirkning på vandløb og natur. BEST kan bl.a. tilpasses i forhold til ønsker omkring model, potentialekort, tålegrænser og udnyttelsesgrad mm. 

Vi anbefaler derudover altid at supplere sin BEST opsætning med den seneste lokale viden i forhold til f.eks. vandføringsmålinger eller andet.

Kontakt os gerne for en snak om, hvordan BEST kan tilpasses dine konkrete ønsker og behov.

BEST udvikles løbende, og vi anstrenger os for at levere så godt og funktionelt et produkt som muligt. Hvis du har konkrete forslag til udvikling, så hører vi meget gerne fra dig.

Arrangementer for eksisterende kunder

Vil du vide mere?

Morten Westergaard

Morten Westergaard

Forretningsdirektør

Aarhus, Denmark

+45 3078 7531

Charlotte Ladefoged Halkier

Charlotte Ladefoged Halkier

Rådgiver

Aalborg, Denmark

+45 4299 5345

Frederik Sørensen Saksager

Frederik Sørensen Saksager

Civilingeniør

Aalborg, Denmark

+45 5339 7284

Se også: