Projekt

Medicinalfabrik fik etableret komplet kølesystem på en tredjedel af tiden

Topsil In Frederikssund Ns 07044

Trods en ekstremt presset tidsplan fik NIRAS leveret et topmoderne og robust køleanlæg til en medicinalfabrik. Anlægget er modulært opbygget.

10. juli, 2017
  • SDG: #7, #13
  • Sektor: Pharma & Life Science, Byggeri
  • Lande: Danmark
  • Tid: Januar 2016 - April 2017.

Det skulle gå stærkt, da NIRAS i 2016 fik til opgave at projektere og være ansvarlig for byggeledelsen for et komplet kølesystem til en ny fabrik i medicinalindustrien.

På en tredjedel af tiden for sammenlignelige projekter, fik NIRAS designet og implementeret kølesystemet til fabrikken, der allerede var projekteret og under opførelse, da projektet gik i gang. Anlægget blev leveret til tiden og til budget.

På grund af det store tidspres, ønskede kunden en rådgiver med indgående viden om farmaceutisk køleteknik, som kunne arbejde hurtigt og effektivt. Det kræver blandt andet et solidt kendskab til de mange og strenge krav, som gælder for farmaceutiske anlæg og stor viden om køleteknik. NIRAS har Danmarks største gruppe af eksperter inden for feltet, og det lykkedes at sammensætte en stærk projektgruppe.

Kunden stod uden proceskøl til fabrikken. Ingen køl, ingen medicinalproduktion

Modulært kølesystem

  • Der er installeret fire standard kølemaskiner modulært til fabrikken
  • De fungerer til forskellige temperatursæt
  • Kølemaskinerne kan let udskiftes, hvis der opstår mekanisk nedbrud

Anlægget er den største køleinstallation NIRAS har installeret

NIRAS leverede detailed design, udbudsmateriale, kontrahering, byggetilsyn, fagtilsyn, udarbejdelse og udførsel af FAT- og SAT-protokoller samt afleveringsforretning.  

Som noget nyt er anlægget modulært opbygget og med stort fokus på driftsikkerhed og brandsikkerhed. Opbygningen i små standardmoduler betyder, at kunden relativt hurtigt kan udskifte elementer, hvis det bliver nødvendigt eksempelvis i forbindelse med nedbrud eller brand. 

Det var  NIRAS fageksperter, der udviklede forslaget om modulopbygning. Det betød en lidt højere totalomkostning for kunden, som dog blev opvejet af en større driftssikkerhed, der er helt central for en fabrik af denne type. En fordel er, at de enkelte elementer ikke er specialbygget og alt for komplekse. Det giver et mere robust industrielt anlæg.

Den pressede tidsplan betød, at projektet, der normalt kan vare op til 2,5 år, blev udført på ni måneder. Det lykkedes primært gennem en dedikeret og målrette indsats.

Køleanlægget har været i drift siden april 2017.

Vil du vide mere?

Se også