Projekt
Klimatilpasning på tværs af grænser: Et fælles blik på fremtidens vandudfordringer for Rømø
Hydrogeologiske analyser og dialog med borgerne på Rømø, giver et detaljeret billede af øens nuværende og fremtidige vandudfordringer og peger samtidigt på konkrete, adaptive løsninger for fremtiden. Projektet er et dansk‑tysk samarbejde om klimatilpasning og giver et fælles blik for fremtidens vandudfordringer.
21. oktober, 2026
- Sektor: Vand
- Land: Danmark og Tyskland
- Samarbejde:: Interreg EU - Poseidon
Som en del af det tværnationale Interreg‑samarbejde Poseidon arbejder danske og tyske myndigheder, forskningsmiljøer og rådgivere sammen om at udvikle nye løsninger på fremtidens vandudfordringer i grænseregionen.
Projektet fokuserer på områder, hvor klimaforandringer allerede presser lokalsamfund og infrastruktur med blandt andet stigende havniveau, hyppigere regn-hændelser, højtstående grundvand og komplekse afvandingssystemer. Målet med projektet er derfor at skabe ny viden, værktøjer og metoder, der kan styrke kommunernes og forsyningernes beslutningsgrundlag både på kort og på lang sigt.
I Danmark retter indsatsen sig især mod de dele af Syd- og Sønderjylland, hvor grundvandet i forvejen står højt, og hvor tilbagevendende oversvømmelser allerede i dag påvirker borgernes hverdag. Samtidigt sammenligner projektet de danske og tyske rammevilkår fra lovgivning og myndighedspraksis til de tekniske værktøjer, der bruges til planlægning og klimatilpasning. Den sammenligning giver et unikt indblik i, hvordan udfordringerne håndteres forskelligt på hver side af grænsen – og hvordan erfaringsudveksling kan føre til bedre og mere målrettede løsninger.
På Rømø har vi set nærmere på områder, hvor grundvandet står tæt på terræn i våde vinterperioder. Her kan meget regn give problemer, især hvor der er bygget i lavninger, og afvandingen er utilstrækkelig. Derfor skal løsningerne tage højde for både de lokale forhold og vandets vej videre gennem grøfter og vandløb
- Anja Wejs, markedschef
Livet på Rømø: en fremtid med stigende vandstand
Som en del af det dansk‑tyske Poseidon‑samarbejde er Rømø udpeget som et konkret demonstrationsområde, hvor de fælles metoder og analyser afprøves i praksis. Øen er et oplagt case-område, fordi klimaforandringerne allerede mærkes tydeligt her, og fordi udfordringerne rummer mange af de samme mekanismer, som findes i grænseregionen som helhed.
Rømøs sandede undergrund står i hydraulisk kontakt med havvandet, hvilket betyder, at grundvandsstanden reagerer direkte på ændringer i havspejlet – også bag de diger, der beskytter øen mod stormflod. Modelleringer udført i projektet viser, at store dele af Rømø allerede i dag har terrænnært grundvand, og at dette presser både infrastruktur og bebyggelser i perioder med meget nedbør.
I fremtidige klimascenarier bliver udfordringerne endnu tydeligere: Kombinationen af stigende havniveau og mere intens nedbør betyder, at flere bygninger og adgangsveje risikerer oversvømmelser ved helt almindelige regn-hændelser.
Rømø‑casen illustrerer derfor en meget konkret måde, hvorfor der er behov for nye værktøjer, adaptive planlægningsmetoder og samarbejde på tværs af fagligheder og landegrænser.
Borgernes data – et afgørende supplement til den tekniske viden
En central del af arbejdet på Rømø har været at oparbejde et tæt samarbejde med borgerne på Øen. Beboerne – fra sommerhusejerne til de helårsboende – har indsendt deres egne observationer, billeder og beskrivelser af vandproblemer.
Disse indberetninger har givet værdifuld viden om, hvordan udfordringerne opleves i praksis, hvor problemerne opstår, og hvad borgerne selv vurderer som årsag. Når de lokale erfaringer kobles med tekniske kortlægninger, skabes et mere præcist billede af både omfang og årsagssammenhænge. Samtidig giver dialogen borgerne større indsigt i ansvarsfordelingen omkring vedligehold af grøfter og afvanding.
Dynamisk og adaptiv planlægning giver retning for fremtiden
For at understøtte den langsigtede planlægning arbejder projektet med DAPP – Dynamic Adaptive Policy Pathways. Metoden gør det muligt at opstille beslutningsveje baseret på, hvornår et område overskrider kritiske tærskelværdier for grundvand, nedbør eller havvand.
Med DAPP kan kommuner og forsyninger planlægge i etaper, tilpasse sig fremtidige ændringer og undgå at investere i løsninger, der risikerer at blive forældede eller uanvendelige. Det giver et fleksibelt og robust grundlag for klimatilpasning.
Borgernes indberetninger har været helt centrale. De giver konkrete observationer, som vi kan holde op mod vores modeller, og samtidig skaber dialogen en større bevidsthed om årsagssammenhænge og ansvaret for vedligehold af grøfter og afvanding. Det gør løsningerne både mere præcise, mere realistiske og skaber lokalt ejerskab
- Jan Jeppesen, Specialist
Hydrogeologi, modellering og konkrete klimatiltag
I projektet har NIRAS’ eksperter bidraget med dyb hydro-geologisk faglighed, avancerede modeller og en række konkrete forslag til klimatilpasningstiltag på Rømø. Med udgangspunkt i NIRAS’ egen grundvandsmodel for det terrænnære grundvand i Jylland er der gennemført detaljerede beregninger af både nutidige og fremtidige grundvandsforhold.
Resultaterne viser tydeligt, hvor udfordringerne er størst, og hvilke greb der kan afhjælpe dem – fra bedre drift og vedligehold af grøfter og underføringer til tekniske løsninger som pumpning, landskabsjusteringer og bygningsmæssige tilpasninger.
Vil du vide mere?
