Robothallen ved Syddanske Forskerparker i Odense

Bæredygtig robothal

Forskerparken i Odense har fået en bæredygtig robothal

Et internationalt teknologisk og innovativt miljø, ved Syddansk Universitet i Odense, har fået en miljøvenlig og diplom-krediteret robothal, hvor bæredygtighed er tænkt ind i bygningen fra start til slut.

Mellem en kommende letbane og Syddansk Universitet i Odense ligger Danmarks kraftcenter inden for robot- og velfærdsteknologi. Området har netop fået tilføjet en ny miljøvenlig og diplom-hædret bygning til samlingen af innovative bygninger. Den nye robothal – som til daglig huser Teknologisk Institut – skal medvirke til, at det innovative miljø bevarer positionen som en bærende robotteknologisk søjle i Danmark og i Europa.

Robothallen har modtaget et miljødiplom af BYG FYN for sin bæredygtige og detaljeorienteret tilgang til fremtidens grønne byggeri. Inde under bygningens ydre gemmer der sig en lang række af miljøvenlige tiltag, der har medvirket til at sikre tildelingen af miljødiplomet – lige fra bæredygtige materialer, udnyttelse af solens lys som energikilde til energibevidst projektering og energibesparende drift.  

Miljøredegørelse sikrer diplom

Projektet har, inden den første mursten blev lagt arbejdet ud fra tre dimensioner af bæredygtighed, udover miljøredegørelsen, for at kunne opnå tildelingen af diplomet. Bæredygtighed har været et bevidst valg og fokuspunkt for alle parter igennem hele projektet. Derfor har samarbejdet mellem kunde, entreprenør og rådgiver haft fokus på bæredygtige kriterier som økonomisk-, miljømæssig- og social bæredygtighed.

Projektet har hele tiden arbejdet ud fra en miljøredegørelse, som skulle dokumentere bæredygtighedsindsatsen i selve byggeprojektet

Robotbygningen blev indviet i 2019

Styrkelse af robotteknologi og grøn hyldest

Robothallen skal medvirke til at udvide forskningskapaciteten og bygge bro mellem den blomstrende teknologiske industri og forskning, der har været centreret i og omkring Odense, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut siden 90’erne. Samtidig bidrager bygningen til at styrke robotinnovationen, som har sat Danmark på verdenskortet inden for robotudvikling.

De involverede parter modtog miljødiplomet ved et arrangement torsdag den 27. august 2020. Robothallen indskriver sig dermed på en lang liste over flere anerkendte grønne byggeprojekter, hvor NIRAS har været rådgiver.