Projekt
At fremstille tegninger, som værksteder og håndværkere kunne arbejde efter, nærmede sig grænsen for det teknisk mulige. Bl.a. har mere end 400.000 ligninger været i spil for at løse opgaven.
- SDG: #16
- Sektor: Byggeri
- Lande: Danmark
- Klient: Danmarks Radio
- Tid: 2003-2008
Få mennesker ved, hvor mange udregninger det krævede at projektere Koncerthuset. NIRAS’ bygningsingeniører, som udførte dem, glemmer det sent.
Udfordringen var den franske mesterarkitekt Jean Nouvels vision om Koncerthuset som en meteor, der kommer svævende fra det ydre rum. Meteoren var beregnet til at veje 12.000 tons, og den skulle i nedslaget balancere på tre trappetårne og seks mindre søjler.
Det var en opgave ud over det sædvanlige at skaffe overblik over de mange vinkler og krumninger, som indgik i Nouvels planer for den ultimative koncertoplevelse. At fremstille tegninger, som værksteder og håndværkere kunne arbejde efter, nærmede sig grænsen for det teknisk mulige.
Digitale tegninger gjorde bygningen mulig
Løsningen lå i at anvende digitale værktøjer, som ingeniørerne anvendte til såvel de komplicerede beregninger som til at visualisere alle byggeriets detaljer i tredimensionale billeder.
Da Dronning Margrethe indviede Koncerthuset i januar 2009, var de 400.000 ligninger med lige så mange ubekendte, som det krævede at gennemføre byggeriet, allerede løst for længst. Til gengæld er resultaterne stadig en forudsætning for, at meteoren svæver – og publikum og musikere kan mødes om meningen med det hele: musikken.
Prisvinder
Koncerthuset modtog i løbet af 2009 otte priser, heriblandt Den Europæiske Stålunions konstruktionspris samt det britiske livstilmagasin Wallpapers årlige designpris som ”Bedste offentlige Nybyggeri”.