Nyhed

Andrew Ferguson Dunn bliver ny regionsdirektør for NIRAS i Aarhus

AFD 1

De knap 500 ansatte på NIRAS’ kontor i Aarhus får pr. 1. september ny regionsdirektør, når Andrew Ferguson Dunn oven i rollen som forretningsdirektør for vores projekteringskompetencer i region midt og syd også kan skrive regionsdirektør på CV’et.

28. august, 2023

I de 23 år Andrew har været i NIRAS, har det ikke været uvant for ham at skifte titel. Han er et godt eksempel på, at NIRAS’ employer branding slogan “Here We Grow” ikke kun er tomme ord. Listen med Andrews roller i NIRAS er nemlig lang og indeholder alt fra opstarten som projekterende medarbejder til projekt- og fagledelse, afdelingsleder, bygherrerådgiver, projektchef, projektdirektør og  forretningsdirektør. Nu tager Andrew så skridtet videre og bliver Aarhuskontorets nye regionsdirektør.

Andrews tre kæpheste

En af de vigtige opgaver for Andrew i den nye rolle er, ifølge ham selv, at sikre, at der er tovejs talerør mellem direktionen i Allerød og kontoret i Aarhus. Som regionsdirektør bliver Andrew også ambassadør for NIRAS i og omkring Aarhus:

 ”Jeg glæder mig til at arbejde for, at NIRAS også fortsat er kendt som en god, innovativ og ordentlig rådgiver og arbejdsplads i Aarhus.”, understreger Andrew.

Derudover vil den kommende regionsdirektør gerne værne om den sunde kultur og den gode stemning, der er på kontoret i Aarhus. Andrew overtager naturligvis også en række allerede igangsatte projekter som fx Samarbejde på tværs, der handler om, hvordan vi bedst muligt arbejder sammen på tværs af forretningsenheder.

Netop det med at spille hinanden gode er en af Andrews tre vigtigste værdier:

 ”Jeg har tre vigtige kæpheste. 1: Vi skal altid opføre os ordentligt. 2: Vi skal få det bedste frem i hinanden både fagligt og personligt. 3: Vi skal alle bidrage til at skabe en sund forretning,” forklarer Andrew og fortsætter:

 ”Det virker måske en smule banalt, men i den komplekse verden, vi lever i, kræver det altså noget at have fokus på dem alle tre samtidigt.”

Andrew glæder sig til at komme i gang og fortsætter naturligvis  i rollen som forretningsdirektør. Foran ham ligger der mange spændende opgaver, hvor  blandt andet byggeriet og flytningen til NIRAS’ nye Aarhus domicil i Sydhavnen i 2025 er på tapetet.

Facts om Andrew

  • Født, opvokset og uddannet bygningsingeniør i England
  • Som 24-årig fulgte han sit hjerte og flyttede til Aarhus
  • Han har stor passion for klippeklatring og er formand for Aarhus klatreklub
  • Han er fortaler for ”If it’s not broken, don’t fix it”

Vil du vide mere?

Andrew Ferguson Dunn

Andrew Ferguson Dunn

Regionsdirektør

Aarhus, Denmark

+45 3016 9262