Nyhed
Ny branchevejledning giver byggebranchen stærkere grundlag for at skabe et sundt indeklima

Nyhed
En ny, opdateret branchevejledning samler den nyeste viden om indeklima og giver konkrete metoder og krav til brug i nybyggeri og renoveringsprojekter.
Den nye publikation, Branchevejledning for Indeklima – Nybyggeri og Renovering (BVI 2.0), er udviklet af en arbejdsgruppe med eksperter fra rådgiverbranchen og udgivet med støtte fra den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Formålet er at styrke kvaliteten af dokumentation og beregninger – og dermed forbedre indeklimaet i dansk byggeri.
Klimahensyn bliver tilgodeset
BVI 2.0 er en videreudvikling af ’Branchevejledningen for indeklimaberegning’, der udkom i 2017, og som siden har opnået bredt kendskab og anvendelse i branchen. Den nye branchevejledning har en mere holistisk tilgang, der både tager højde for de øvrige krav til bygninger og udvider perspektivet til at omfatte det akustiske og visuelle indeklima.
Ønsket har været at lægge en pragmatisk linje, der især skal sikre hensynet til klimabelastningen, men også andre faktorer som økonomi og bygbarhed. Ved at sætte større fokus på renovering skal vejledningen samtidig være et bidrag til indsatsen for at bevare og optimere eksisterende bygninger frem for at rive dem ned.
Sammen med de oprindelige fokusområder termisk indeklima samt luftkvalitet dækker vejledningen dermed det samlede indeklima langt bedre. Vejledningen samler den nyeste viden og praksisnære anbefalinger, og den indeholder konkrete krav og metoder til dokumentation af indeklima i både bolig- og erhvervsbyggeri.
Afgørende for komfort og sundhed
”Et godt indeklima er afgørende for både komfort, sundhed og produktivitet. Med BVI 2.0 får byggebranchen et fælles og opdateret grundlag, der kan anvendes i alle faser af byggeriet – fra vision og projektering til drift og renovering,” siger en af hovedforfatterne bag vejledningen, ekspertisedirektør Peter Noyé fra NIRAS.
En anden hovedforfatter, markedschef Steffen Maagaard fra Artelia, tilføjer:
”Det har været vigtigt at fremtidssikre den tidligere vejledning, således at denne afspejler nye dagsordner herunder renovering af den eksisterende bygningsmasse.”
Vejledningen er udviklet i tæt samarbejde med byggebranchen og bygger på input fra over 50 aktører – herunder rådgivere, forskningsinstitutioner, myndigheder og producenter.
Den indeholder blandt andet:
BVI 2.0 er tilgængelig digitalt og henvender sig til bygherrer, rådgivere, myndigheder og alle andre med interesse for sundt byggeri baseret på bæredygtighedsstandarder.
Parallelt med denne branchevejledning findes ’Branchevejledning for indeklima i skoler’, der fortsat er yderst relevant.
Download branchevejledningen her
Peter Noyé
Ekspertisedirektør Bæredygtighed, Energi og Indeklima
Allerød, Denmark